boom boom boom

"Slip mig Shin" bad hun ham, selvom hendes indre skreg efter at være sammen med ham. Hun havde imidlertidig lært ikke at efterkomme sine egne behov men andres. Og Shins liv skulle ikke besværes af at hun ikke kunne komme sig over en tåbelig forelskelse.

Shin slap hende hurtigt.
han rykkede lidt væk fra hende og så bare på hende.
Han vidste ikke havd han skulle sige.

"Vil du ikke være sød at fortælle mig hvad der sker oppe i dit hovede?" spurgte hun træt og trak benene op under sig og lod hagen hvile på knæene.

"Åbenbart ikke noget" hviskede han
Han vidste at Kate var ked af det på grund af ham og Nu Amira..
Kunne han ikke bare for en gangs skyld gøre noget uden at skuffe nogen.

Hun tvang et kort smil frem "gør du dig ingen overvejelser om hvad du vil gøre nu?" spurgte hun hjælpeløst.

"Jeg flytter ned til Kate ellers ikke andet" sagde han stille.

Hun nikkede "Kate... ja, godt" mumlede hun og gav sig til at tegne i jorden.

"Hvad har du tænkt dig at gøre" spurgte han og så på hendes tegning.
det mindede ham om den første gang de mødes. Han tegnede en tegning til hende i sandet.
den vvar helt sikkert væk nu.

"Finde Daniel..." mumlede hun "Han er lige kommet hjem fra Italien... Og hvis det er så vigtigt for dig flytter jeg midlertidigt ind hos ham" hun bed sig i læben for at udtrykke sin modvilje "Men så.. Skal jeg vel holde øje med dig..." hun lod en hånd glide hen over tegningen som mange steder lignede starten på halve hjerter, men nu tegnede hun bare firkanter i alle størrelser.

Shin så på hendes tegning unden at sige noget.
Efter lidt så han igen på Mira.
"Du siger bare til hvis du får brug for noget eller bare lyst til at snakke" sagde han og sendte hende et smil.

Hun så op på ham med et tænksomt blik. Så lænede hun sig frem, kyssede ham blidt og kort, men det fik alligevel hendes hjerte til at hamre, før hun så, med et tilsyneladene roligt ansigtsudtryk vendte opmærksomheden imod sin tegning igen, som om intet var hændt. Forskellen var nu bare at hun ikke trak vejret.

Shin stivnede helt.
det tog ham lidt tid, men lidt efter så han på hende
Han sagde ikke noget. Han vidste virkelig ikke hvad han skulle sige.

"Undskyld" sagde hun bare i et tomt tonefald der ikke virkede særlig oprigtigt "Jeg kan godt gå hvis du synes det er ubehageligt at jeg er her.." trods hendes rødmen og nu lave men hektiske vejrtrækning, var hendes stemme helt rolig og klar.

"Nej bliv" sagde han.
Han så ned på hende tegning. og gennemrode hjerne for et emneskrift
"Hvad tegner di" spurgte han og bed sig i læben.

Hun så lidt på tegningen af de mange firkanter "Mit hjerte" svarede hun så og begyndte igen.

"Hmm," sagde han og smilte lidt til hende
"Kan du huske da vi mødtes" spurgte han stille.

Amira nikkede "På caféen"" svarede hun med et lille smil og hendes hånd sødte med det samme op til halskæden som han havde givet hende "Du var meget ihærdig efter at score mig" hun mærkede varmen for en gangs skyld spredte sig indeni hende imens hun lo dæmpet.

"ja" sagde han "Og jeg husker jeg gav dig min halskæde. Har du den stadig" spurge han smilende

Hun nikkede "Det er en af de eneste ting jeg ikke har solgt" sagde hun stille og løftede hovedet så han kunne se den.

"Det er jeg glad for" smilte han.

"Hvorfor?" spurgte hun og fangede hans blik.

"Fordi at den betyder noget for mig" sagde han stille.
Han slog hurtigt blikket ned.

Hun sukkede og holdte blikket på hans øjne på trods. "Det betyder også meget for mig" svarede hun så

Han så smilende på hende.
"Det er jeg glad for du syntes" sagde han stille.

Hun smilede svagt og slap haldkæden igen "Vil du gerne have den tilbage?" spurgte hun forsigtigt "Altså... hvis den betyder meget for dig og så'n?"

"Nej jeg gav den til dig fordi du skulle beholde den" sagde han og sendte hende et smil.

Hun smilede hurtigt "Tak" sagde hun så og rystede en gang hurtigt på hovedet.
Hun blev nød til at begynde at behandle ham som hun plejede, der var jo ingen der fik noget ud af hendes dårlige humør!
"Hvad sker der så for tiden?" spurgte hun i et mere muntert tonefald.

Han trak på skulderne
"Tja ikke så meget" lo han. Han så smilende på hende.

Hun hævede et drillende øjenbryn "det nægter jeg altså at tro på" udbrød hun med et lille grin "Verden er jo nærmest gået halvt under siden jeg tog afsted" hun blinkede til ham

"Mener du med Kate har fået sig en lille kæreste" sagde han og lo.
"Ja han kan vist ikke lide mig. Jeg skulle jo møde ham og det var han ikke så glad for" lo han og smilte til hende

//Bliver nødt til at smutte sees//

Amira smilede "Jeg tror det er godt for hende..." sagde hun langsomt "Men jeg tror helt ærligt at han er lidt skeptisk omkring din... omgangskreds" et drillende glimt viste sig i hendes øjne

Han trak smilende på skulderne.
"Det kan jo også være" sagde han og blinkede til hende.

"Og nu mener jeg ikke mig, jeg er jo perfekt!" skyndte hun sig og sendte ham et perfekt angelface "Jeg mener folk der ikke er så perfekte som Kate og jeg" hun grinede drillende.

Shin lo lidt.
"Ja fordi du er så perfekt, har du ikke noget sted at bo" sagde han stille.
Han så stadig på hende og mente det alvorligt,
men et lille smil sendte han hende.

Hun slog med nakken "Jeg er for perfekt til at bo ligesom alle andre" udbrød hun med munterheden lysende ud ad øjnene.

"Jaja, det siger du jo" lo han.
han sendte hende et smil der var lidt alvorligt,
for han mente det han sagde avlorligt.

Amira hovedet på skrå "Shin lad det nu ligge" bad hun ham og bed sig let i læben "Du ved jo at jeg sagtens kan klare mig selv, jeg skal bare have mit liv på sporet igen..."