boom boom boom

Tid: 20:00
Sted: Skoven
Vejr: Mørkt, overskyet og koldt
Omgivelser: Ingen.. tror jeg da...
Årstid: Efterår.

Amira gik langsomt igennem skoven, iført en løs skjorte og et par slidte jeans, imens hun fleksede fingrende rastløs.
Man kunne svagt høre hende synge teksten til black eye peaces "Boom boom boom", til hendes egen store frustration, da hun ikke havde formået at få teksten ud af sit hovede hele dagen.
Det var så også et stort minus at hun kun kunne sætningen "Gotta get that boom boom boom" som bare gentog sig igen og igen og igen. Hun bed sig i læben og holdte vejret. *Stop nu!* tænkte hun surt, og selvom hun godt vidste at der nok ikke kom nogen på dette tidspunkt, håbede hun alligevel inderligt at der ville komme en eller anden og afledte hendes opmærksomhed.

Shin gik roligt på en sti i skoven.
Han havde meget at tænke over. Både det med Kate og det med Hayley.
han sparkede til en sten der lå i græsset. Han gabte lidt,
Kate havde sovet hjemme hos ham og han havde ligget rigtigt dårligt.

AMira rystede en gang hårdt på hovedet og sangen stoppede i to sekunder da hun fik færten af nogen der kom tættere imod hende. Hun rynkede brynene. Shin? Hvad i alverden lavede han her? Hun gik en smule tættere imod hvor færten kom fra og så ham hurtigt igennem mørket "Hej" sagde hun roligt, imens hun gik tættere imod ham så han også ville kunne se hende.
Hun lagde ansigtet i naturlige folder, selvom hun overhovedet ikke vidste hvordan hun skulle reagere på ham.

Shin hørte Amira og så op.
"Heej Amira" sagde han overrasket og kløede sig lidt i nakken.
"Øhh, længe siden"

Hun nikkede eftertænksomt som svar med et skævt smil over hvad der var sket sidst de så hinanden.
"Og hvad laver du så herude en sen aften hvor du burde sidde hjemme i din hyggelige lejelighed?" spurgte hun med et lille smil, men også et strejf af bekymring. Der kunne jo have sket ham noget herude så sent med alle de mordere der var i byen...

"Tjo det burde jeg, men jeg flytter ind ved Kate snart, tror jeg" sagde han stille.
Han smilte lidt til hende og trak på skulderne.

Hun lagde hovedet på skrå med et begejstret smil "Fuck det lyder fedt main!" udbrød hun muntert og gik så tæt på ham at hun kunne se ham helt klart "Men hvorfor?" tilføjede hun med et svagt hævet øjenbryn.

//Shin ved til om vampyr xD//

Han trak på skulderne.
"Kate er ikke så glad for at jeg er sammen med alle de vampyr sp hun vil havde mig lidt væk" lo han
"Og hun har viste brug for nogen lige i øjeblikket, problemmer med kæresten" sagde han smilende.

Amira spærrede øjnene op over lidt for mange informationer på en gang "Woah woah woah woah skat, nu tager vi lige en slapper.. Hvordan fanden i helvede fra den klammeste satan i hele verden kan du vide NOGET SOM HELST til de mordere?!" næsten råbte hun og mærkede at pulsen hævede sig en smule.

han grinte over hendes reaktion
"Jep jeg ved alt om det" sagde han smilende.
"Og jeg ved du er varulv" sagde han og gik helt hen og prikkede hende på næsen.

Hun greb hårdt fat om hans hånd "Hvordan. I alfuckingverden. Kan du vide. Noget som helst om det her?" hvislede hun og kneb øjnene let sammen imens raseriet langsomt byggede sig op indeni hende.

´Han bed smerten i sig.
"Hey jeg fandt selv ud af det." sagde han og tog sig til hånden for at få hende til at slippe.
Det gjorde ret ondt.

Hun slap ham pludseligt "Undskyld..." hviskede hun med dårlig samvittighed "Det var ikke meningen at... jeg... det er bare lidt..." hun så op for at se om han forstod et eneste ord som hun sagde.

"Amira, det var ikke ment på den måde" sagde han stille
Han så på hende med et smil.
"lad os starte forfra." sagde han og nikkede.
"Heej Amira" smilte han og rakte sin hånd frem

Hun kunne ikke lade være med at grine svagt og række ham sin hånd "Hej Shin" Svarede hun med et kærligt smil.

"Så hvad har du da lavet her for tiden" spurgte han og satte sig ned under et træ.

Hun fulgte hans bevægelse og satte sig overfor "Jeg har... været ikke i Forks" svarede hun stille og så ned i jorden "Kom hjem fra nogle dage siden..." Hvis han regnede ud med det samme hvad hun havde lavet i sit fravær... Hun bed sig i læben og tvang sig til at tænke på noget andet.

"Har du været i Frankring" spurgte han med et vredt udtryk.
Han rystede lidt på hovedet af hende.

"Jeg har ikke lyst til at snakke om det" hviskede hun som svar og bed sig i læben "Men det var New York... jeg havde ikke råd til at tage til Frankrig... Jeg var i seriøs pengenød og jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre" ordene slap ud før hun kunne stoppe sig selv, men selvom at det lettede at sige bare en smule, ville hun stadig ønske at hun havde holdt mund.

"Hvorfor kom du ikke til mig" spurgte han
"Jeg kunne havde hjulpet dig" sagde han og strøj en finger hen over hendes kind.

Et sug gik igennem hendes krop da han rørte hende og hun så ned i jorden imens hun mumlede "Jeg ville... ikke være til besvær, jeg hader ikke at kunne klare mig selv" hun gav sig til at kradse let i jorden så hun havde noget at beskæftige hænderne med.

"Men det er du ikke" spurgte han og smilte hende.
"Hvor bor du" spurgte han og trak på skulderne.

Hun svarede ikke. Istedet gav hun sig til at kradse mere hektisk i jorden imens hun mærkede vandet stige op i øjnene.

"Amira, svar mig" sagde han og prikkede blidt til hende.

"Min lejer har smidt mig ud" Kom det som et lille pip "Det gjorde han da jeg kom tilbage... jeg... bor på gaden..." en tåre ramte jorden, men hun holdte stædigt resten tilbage.

"Amira lille pus" sagde han stille og lagde armen trøstende om hende.
"Du kan bo hos mig til du finder noget" sagde han stille.

Hun rystede på hovedet "Nej jeg vil ikke være til besvær" hviskede hun med en stædig undertone og bed sig hårdt i læben.

"Come on Mira" sagde han bedende.
"Jeg har selv boet på gaden, og det skal du ikke gøre igen." sagde han bestemt.

"jeg tror måske også det ville være en god idé hvis..." hun tøvede og håbede at det ikke ville lyde forkert "At det ikke er dig jeg bor hjemme hos..." hun løftede hovedet en smule for endelig at se lidt på ham for at tjekke hans reaktion.

han så undersøgende på hende.
"Hvad mener du" spurgte han stille.

Amira så med det samme ned igen og begyndte hjælpeløst at pille i noget græs "Det er bare, jeg ved jo ikke hvordan du har det med mig og..." hun lod resten af sætningen fade ud og lod ham færdiggøre den i sine egne tanker som han nu selv tolkede hendes mening med det hun sagde.

"og hvad" spurgte han.
"Jeg vil gerne havde dig boende." sagde han for at overbevise hende.

"Og jeg har stadig virkelig stærke føleser for dig" Røg det ud af hende i en lettere skinger tone og hun stirrede intenst ned i jorden "så der skal ikke ødelægges noget venskab hvis du ikke har det på samme måde" fortsatte hun i et klart påtaget roligt tonefald.

Han så ned i jorden.
"Jeg kan virkelig godt lide dig, men Amira jeg holder ikke til at du ombestemmer dig hele tiden" sagde han
Han så på hende men et undskyldende bli. "Men jeg vil ikke lade dig bo på gaden"

"Jeg ombestemmer mig ikke" svarede hun fast "JEg har bestemt mig... men nu er der bare så meget rod i mit liv" hun rystede på hovedet "Jeg kan måske flytte ind hos Daniel... Jeg skal bare lige have spurgt ham først" hun bed sig i læben.

"Det er hermed afgjort du flytter ind" sagde han bestem,
men med et lille smil på læben

Hun så op på Shin med et bedene blik "Shin... det kan du ikke bede mig om" hviskede hun "Jeg kan ikke holde ud at skulle se dig hver eneste dag, velvidene til at du ikke vil at det bliver os to..." hendes puls dunkede for hendes øre og hun sank en klump.

"Jeg har en idé" sagde han smilende
"Når jeg flytter ind hos Kate kan du bo i lejligheden" smile han

"Sludder, jeg kan sagtens flytte ind hos Daniel" mumlede hun og så ned igen. Hun trak sig væk fra Shin og lukkede øjnene et kort øjeblik "Er hun vampyr?" spurgte hun så, ivrig efter at lede samtale emnet væk fra sig selv.

"Hvem" spurgte han stille

"Hende du er forelsket i" Svarede Amira alvorligt.

"Hvor har du hørt om det" spurgte han og mistænkte med det samme Kate.
"Ja hun er vampyr" hviskede han for ikke at gøre hende ked af det.

Amira viftede afværgende med hånden "Det siger sig selv søde Shin" svarede hun og stirrede hårdt ned i jorden "Men... Du kan forelske dig i alverdens piger, alle andre end mig hvis det kan gøre dig lykkelig men hold dig væk fra morderne" hun klemte øjenene sammen, men åbnede dem hurtigt igen "Kate er fuldstændig ude af sig selv, det er jeg sådan set også men det her er Kate vi snakker om! Hvordan kan du såre hende så meget, og så for en der vil tage dit liv?" Amira spyttede hårdt ordene ud, ude af stand til at forstå hvorfor Shin ikke bare kunne holde sig væk fra dem.

"Hvorfor kan du ikke bare være ligeglad" sagde han surt.
Han vidste at det var ondt sagt, men hun gav ham ikke noget valg.
"Tror du jeg har tænkte mig at lade mig forvandle" spurgte han dumt og rynkede på næsen
"Jeg gider ikke det her mere" sagde han lidt efter stille.

"Shin jeg elsker dig højere end mit eget liv, jeg ved godt at det ikke er en så stærk ting at sammenligne med, men hvordan kan du dog tro at jeg nogensinde kunne være ligeglad?!" hun så på ham med et såret blik
"Jeg tror ikke at du kunne lade dig forvandle, jeg tror at hun er ligeglad med hvad du vil"

Shin trak på skulderne.
"Undskyld" hviskede han.
han så på hende med et bedende blik. "Amira så fortæl mig hvad jeg så skal gøre"

"Bare... hold dig væk fra hende" svarede Amira kort for hovedet "Tag et andet sted hen hvis det er sådan, og tag Kate med dig..." hun sank en klump "Du kan vælge alle andre end en af dem... Kom nu Shin" hendes bedene stemme blev lettere grødet.

"Det er sjovt. I siger jeg skal holde mig fra dem, og de siger det modsatte." sagde han
"Hvem mon jeg skal tro, måske en der ikke køre rundt med mmig" sagde han ondt.
Han fortrød med det samme at han sagde det.

Hun lukkede øjnene "Shin det er fint at du ikke tror mig" sagde hun med skælvende stemme "Jeg forstår godt at du hader mig for hvad jeg har gjort imod dig, men jeg hader migselv mere. Men så tro på Kate. Hun har aldrig løjet, hun har altid været der for dig og hun elsker dig." Hendes stemme knækkede over og tårer trillede ud under hendes sammenpressede øjenlåg.

Han lagde endnu en gang armene om hende.
"Jeg er ked af det. det var ikke meningen at jeg.." sagde han stille
Han kunne slet ikke får det til at lyde rigtigt.