down on you..

Claire smilte skævt imens at hun så på dem. Det var sødt syntes hun.. at brødre havde det sådan sammen. Det var jo ikke så tit at nogen brødre overhovedet ville synge sammen. Men det kunne de sagtens? Hun lod være med at se over imod dem, lod være med at afbryde. Hun syntes at det var helt utroligt at det var på den måde. Hendes øjne blev langsomt mørkere og mørkere for hvert eneste sekund der gik. Hun anede ikke hvorfor, men det føltes mærkeligt. Det lød måske underligt at hun kunne mærke det på den måde. Men det var som om at der var et eller andet i hendes krop. Hun spærrede øjnene op, rejste sig op og hoppede op på træerne, så hurtigt at man nærmest kun lagde mærke til at hun pludselig forsvandt. *Det må ikke komme nu!* tænkte hun rasende og rystede på hovedet af sig selv. Hun prøvede at koncentrere sig om at lade være og satte sig oppe i træet. Hun tog hænderne til hovedet. *Gå væk!.. Gå væk!..* blev hun ved med at tænke. Hun så lidt ned imod Tom og Bill. Hun prøvede at tænke på hvor glad hun var på deres vegne. Men det blev ved.

Claire havde kæmpet med en anden side af sig selv i mange år.
Først var det egentlig da det var hun var blevet en ny vampyr.
Der havde hun haft så mange gange hvor hun overhovedet ikke
var sig selv. Men nu kom det igen!? Efter så mange år..? Men
hvordan kunne det overhovedet være muligt? Hun forstod det
bare ikke helt. Det var derfor at hun prøvede at flygte. For hun
vidste at hun var en forfærdelig person / vampyr når det var at
hun var på den måde. Der var bare noget den anden side af
hende ikke forstod.. den anden side forstod overhovedet ikke
ordet 'kærlighed'. Den gik nærmest kun ind for alt det dårlige..
som man nu sagde. Ikke fordi at hun allerede var på den måde
når hun var ude at jage. Men hun vidste også at efter at den
overtog, ville det tage tid før den overhovedet ville forsvinde
igen!?..

Bill rystede svagt på hovedet.
"Vi var lige gode om det!" Sagde han bestemt.
Han tøvede, og tænkte sig om, inden han svarede.
Han var nemlig ikke helt sikker på hvorfor.
"Der gik vel egentlig ikke noget galt.." Sagde han stille.
"Jeg har bare indset, at det er dig og Claire der hører sammen.
Jeg vil altid elske hende, og det vil du også. Det ved jeg.
Men jeg tror hun holder mest af dig." Sagde han stille.

Han skævede over mog Claire, og rynkede panden.
Var der noget galt?
Langsomt slap han Tom, men havde stadig en arm om ham.
"Claire..?" Sagde han tøvende.

Tom fulgte Bills blik, og lagde sit hoved lidt på skrå,
kiggede dernæst ned i jorden.
"Hm.. ved ikke om det bliver til noget?" sagde han,
og trak svagt på skulderne.
"Hvorfor egentlig? - Når du elsker hende? Så burde du holde hende for dig selv,
istedet for at give slip på hende" mumlede han.

Hun trak vejret meget tungt og hørte på deres stemmer. Der var det igen!? De diskuterede om en pige, hun syntes at det var iorden, bare de ikke kom op og skændes omkring det. Hun tog sig langsomt til halsen og lukkede øjnene, hun prøvede at koncentrere sig, prøvede at tænke sig ordentligt. Hun måtte ikke gøre dette!? Det var for dumt!? Hun lod tungen glide hen over hendes underlæbe, hun kunne mærke hvordan det hele kom igennem hende. *HOLD DIG VÆK!* skreg hun bare inde i sit hoved, da det var hun kunne mærke hvor stærkt det var. Hun kunne høre grin, et eller andet sted fra og hun vidste at det kun var hende der kunne høre det. Hun åbnede øjnene igen og hoppede længere op, nej!? De måtte ikke se efter hende. Hun vidste hvordan hun var når hun var på denne måde. Hun var ondere end hun plejede.. mere end hun overhovedet ville blive. Og hun kunne sagtens dræbe.. myrde.. få blod til at flyde over det hele. Så blodtrængene var hun. Og hun vidste at hun ville være helt ligeglad med at det var hendes venner hun fik fat i. Eller.. den anden side af hende var ligeglad med om det var hendes venner.

Tom vendte sit blik op mod Claire, han kunne se at der var et eller andet galt,
men hvad .. det vidste han ikke. Hvorefter at han rev sig fri fra Bills greb,
ikke for hårdt, "Undskyld Bill" sagde han, og gik hen til træet hvor han havde set Claire komme højere og højere op fra gren til gren, han ville finde ud af hvad der var galt. "Claire?" spurgte han, og fugtede sine diskret sine læber, da han hoppede fra gren til gren, op mod hende.

"Nej!" hvæsede hun og så med det samme over imod ham. "Gå væk!.. Gå væk..!" hun var fuldstændig skrækslagen for at han skulle komme tæt på hende. Hun havde vidt opspærrede øjne imens at man bare kunne se at det blev mørkere og mørkere. Ingen hun nogen sinde havde kendt, havde hørt om hendes anden side. Den eneste der nok vidste noget omkring den var hendes søster. Hun var bare ikke sikker på om Madelaine stadig kunne huske dengang hun var på den måde. Hun bed sig let i læben imens at hun begyndte at hoppe fra træ til træ, længere væk fra dem og håbede på at hun var hurtig nok til at de ikke ville kunne indhente hende. Og håbede at det var langt nok væk så hun selv ikke kunne finde tilbage for at såre dem.

Tom hævede det ene bryn, imens at han så efter hende. Som om at han ville lade hende gå på den måde?
Hvorefter at han også sprang fra træ til træ, han ville indhente hende, om han så skulle bruge alle sine kræfter på det.
"Claire!" råbte han, og sprang så hurtigt fra træ til træ som han kunne.

*Nej vil du ikke nok lade være..?* tænkte hun, selvom at hun vidste at han overhovedet ikke kunne høre det. Hun lukkede øjnene imens at hun stadig hoppede så hurtigt som overhovedet muligt. Hun var ret god til det med lukkede øjne, for hun kunne skoven ind og ud, så det var nemt nok for hende at gøre det på den måde. Og desuden hjalp hendes sanser selvfølgelig. Hun kunne mærke hvor koldt det egentlig blev omkring hende, selvom at vampyre ikke rigtigt kunne have det koldt på nogen måde.

Tom vidste godt at hun ikke ville have at han fulgte efter hende,
men han ville vide hvad der var galt, også når han var bekymret fordi han elskede hende.
For at han ville få at vide hvad der var galt, så skulle han indhente hende!
"Claire .. Bitte!" råbte han lidt forpustet, imens at han så efter hende, hentydet til at hun skulle sætte farten ned, også snakkede han end da tysk.
Han prøvede at sætte farten mere op, da han fortsatte med at springe fra træ til træ.
Det lykkedes ham lidt at komme mere op i fart, og der varede ikke længe før han indhentede hende.

Hun var lige pludselig ved et træ og stod helt stille. Et lille skævt smil spillede hen over hendes læber og hun slikkede sig let hen over underlæben. Nu var det sket! Det var forsent! Nu kunne den rigtige Claire ikke rigtig gøre andet end at se på, det var som om at hun overhovedet ikke kunne gøre noget ved det. Hun vendte sig om imod det sted hvor Tom ville komme. Hun tog en dyb indånding, en vampyr! Hun havde mest brug for et menneske!

Tom landede ved det træ som han så Claire var ved. Han var noget forpustet, og bed sig i underlæben, imens at han kiggede lidt nedad, men vendte så sit blik mod hende. "Claire.. hvorfor gik du?" spurgte han lidt stille, og hev dernæst op i sine bukser, som var gledet lidt ned, da han hoppede, hans bukser var jo altid for store for ham.

Man kunne høre et ret ondt grin.. fra hendes læber. Hun rystede på hovedet af ham og så på ham med de helt sorte øjne. Som om at det kun var pupilerne man kunne se. Hun lod tungen glide hen over hendes underlæbe og så på ham. "Tom.." sagde hun roligt og hendes stemme lød komplet.. underlig fra hendes side af. Hun var en smule hæs, men alligevel lød det så smukt. Hun så sig lidt omkring før hun rent faktisk langsomt prikkede ret hårdt til ham, og det føltes ret så meget som et skub.

Tom hævede det ene bryn, imens at han begyndte at gå få skridt bagud,
"Ah?.." spurgte han lidt nysgerrigt, men sank en lille klumb derefter.
Så på hende imens at han gik bagud, og ventede egentlig også på svar af hans spørgsmål,
som han havde stillet.

"Jeg gik ikke for nogen bestemt grund.." smilte hun skævt og så lidt på ham. "Jeg tænkte bare på noget.." hun grinte, stadig det ret onde grin og kløede sig let i hovedbunden. Hun så lidt over imod det sted hvor Bill var, "skal vi ikke gå tilbage til din bror?" spurgte hun roligt og fugtede let sine læber. Claire var indvendigt vildt skrækslagen for hvad den anden side af hende overhovedet ville gøre ved disse to brødre. Hun vidste at den anden side af hende tit var ude efter at gøre hendes liv til et helved.

Tom hævede det ene bryn, og undrede sig lidt over hendes grin, og det som hun havde sagt, "Okay.. så" sagde han og lod sin tunge glide ud at røre ved sin piercing i venstre underlæbe.
"Jo,.." svarede han og tøvede lidt.

Hun grinte lettere igen og begyndte hurtigt at løbe. Tænkte overhovedet ikke på at hun havde Tom efter sig. *Nej lad være!?* tænkte Claire og prøvede at bryde igennem det hele, men det var svært nu!? Hun var for svag i forhold til den anden side hun havde af sig selv!?..

Tom så efter hende, og fugtede sine læber, inden at han satte sig i løb efter hende,
selvom Claire havde sagt at hun ikke havde løbet for nogen bestemt grund, så vidste han at der var et eller andet galt,
som hun bare ikke gad at fortælle. Hvilket irriterede ham.