down on you..

Dato: d. 31. oktober
Årstid: Efterår.
Tid: Irl
Omgivelser: Tom Kaulitz
Vejr: Koldt, lidt regnvejr og mørkt.

Tom stod lænet op ad et træ, inde i skoven, hvorefter at han gled ned at side i huk.
Der var sket meget på det sidste, hvor af det som var sket, var ren fejltagelser.
Han vidste ikke hvad han skulle gøre, eller sige til sit forsvar, imens at han tænkte,
lod han diskret sin tunge glide ud at røre ved sin piercing. Hvorefter at han lukkede sine øjne,
og trak vejret roligt, mærkede regnen falde ned på ham i ansigtet imens.

Claire stod et stykke fra ham. Tæt nok på til at han kunne dufte at hun var til stede.
Hun var ellers selv kommet gåene, men så havde hun fået færten af ham. Og hun havde ikke glemt det han sidst havde sagt til hende at han ikke længere elskede hende. Hun accepterede det.. eller det prøvede hun i hvert fald. Hun stod med en pistol og sigtede over imod træet. Hun fik skudt et hjerte ind i det, dog skød hun en lige streg igennem det, som om at det var helt ødelagt. Hun fnøs og så lidt på det. Hun var iført nogle stramme sorte bukser, en stor t-shirt som var hvid, så man også kunne se den sorte bh hun havde på indenunder. Hendes støvler var godt strammet ind imod hendes ben.

Tom åbnede sine øjne med et sæt, da han hørte et skud, og kravlede lidt væk fra træet, da det lød så tæt på ham. Hvorefter at han kiggede på træet og fik øje et hjerte med en streg igennem det. Idet at han fik færden af Claire, og han sukkede lydløst, rejste sig op og hev lidt op i sine store bukser, imens at hans blik strejfede rundt. "Claire?.." spurgte han forsigtigt.

Hun vendte sig med det samme over imod ham og pistolen var også rettet imod ham.
Det var som om at hendes blik overhovedet ikke kunne genkende ham.. og heller ikke hendes krop.
Hun fugtede let sine læber og så rasende på ham, hun ville ikke! Hun ville ikke snakke med ham efter det der var sket sidste gang. Og desuden, havde han sikkert allerede fundet en ny ligesom han havde gjort sidste gang. Eller.. han havde prøvet sidste gang. Men der var ikke særlig stor forskel imellem det. Men nej.. hun ville ikke give op denne gang. Nu havde hun også Bill..

Tom førte sine hænder op, som om at han overgav sig, imens at han sank en klump.
"Claire.." sagde han med en nervøs stemme, og bed sig diskret i underlæben, imens at han så på hende.
Hvorefter at han kiggede lidt ned i jorden. Ville hun virkelig skyde ham?
Idet at han vendte sit blik mod pistolen, og stod bare stille.

Hendes vejrtrækning var tung, hun prøvede at styre sig selv.
Langsomt tog hun pistolerne tilbage i det bælte det hørte til. Hun så lidt på ham. Sagde overhovedet ikke noget. Hun tog nogle skridt tilbage og rystede på hovedet imens at hun så på ham. Hun kunne ikke græde.. ikke denne gang nu hvor det var sket så mange gange. For mange gange..

Tom tog sine arme ned, imens at han kiggede på Claire.
Idet at han vendte sit blik ned mod jorden, han vidste ikke hvad han skulle sige,
eller for den sags skyld gøre. Han kunne ikke sige 'undskyld', det var for et svagt ord.
Det vidste han nemlig at det var, i sådan nogle situationer. Hvorefter at han sukkede lydløst,
"Claire, - Vil du være med til at snakke?.." spurgte han forsigtigt, og bed sig i læben, da han kiggede på Claire igen.

"Til at snakke om hvad..!?" spurgte hun lettere koldt og hårdt. "Jeg er træt af at snakke.. for det lykkedes dig altid at få dig smigret ind på mig.. også kysser vi, siger at vi kommer sammen" hun sukkede og rystede på hovedet af det. "Også kun nogle få dage efter, siger du til mig at du ikke elsker mig lænere, bare på grund af at jeg måske lige jager med nogle fyre!?" hun fnøs. "Det er for dumt! Jeg siger da intet til at du måske lige snakker sammen med nogle tøser, så hvorfor skulle jeg overhovedet brokke mig over det..!?" hun startede vel allerede på deres samtale. Bare lige på en anden måde end han mon havde forventet..?

"Kan jeg og min charme da ikke gøre for!" klagede han mut og lagde sine arme over kors, imens at han stadigvæk så på hende. "Hør, jeg ved du elsker Bill, det eneste jeg vil er.." mumlede han og tøvede lidt. "Er at vi bliver venner" sagde han, med sit hoved lagt lidt på skrå. "Ja.. det burde jeg have accepteret.. det ved jeg.. jeg.. - Please kom her over" tilføjede han mildt og sendte hunde hvalpe blikket, et blik de fleste faldt for med det samme, og gjorde det som han bad om.

"Elsker Bill.." hendes stemme var blevet lettere koldt nu. "Typisk at det netop skal nævnes nu.." hun så på ham med de lettere klare og blå øjne. Det var så tydeligt at hun ikke var som dengang de første gang mødte hinanden. "Skal jeg så også nævne hver eneste tøs du har haft noget kørene med.. hver gang at du har lagt op til flirt..?" hun så på ham og rystede på hovedet af det. Hun ville ikke, og blikke var sjældent med i overtalelses virkningen på hende. Hun ville ikke..

"Ah.. det var det som jeg havde regnet ud" sagde han koldt og trak svagt på skulderne, "Troede du ikke at jeg havde regnet den ud efter at i havde kysset, og stået tæt op ad hinanden med flettede fingre?" spurgte han ligeglad, noget som han bare måtte nævne, for at have bevis på at han vidste at hun elskede Bill. "Så det er vel fint at jeg går og flirter?" smilede han skævt, og bed sig i læben.

"Hvorfor spørger du mig..? Det er ikke mig der har skabt sådan et misfoster som dig.." det var som om at hun fuldstændig havde glemt at det var hende der havde skabt ham. Men det var egentlig også på den måde. Hun havde sørget for at hun havde glemt det.. havde set sig selv i spejlet og gjort det imod sig selv. Ja, det havde virket på en eller anden underlig måde. Hun havde ellers troet at det kun virkede på folk. Men hun havde sørget for at hun ikke kunne huske at det var hende der havde bidt ham. Så hun ikke behøvede at skamme sig over det hun egentlig havde skabt. Behøvede ikke at skamme sig over at hun rent faktisk lod ham blive til en vampyr, i stedet for bare at dræbe ham, eller leve sit liv videre som det var.

Tom hævede det ene bryn. WAS?! Kunne hun ikke huske, at det var hende som havde skabt ham?! - Havde hun brugt sin evne imod sig selv?! - Han fugtede diskret sine læber. Fint.. når hun ikke gad at huske på at det var hende som havde skabt ham, så ville han heller ikke være venner. Men inden at han ville give klar besked på det, ville han give en lille 'afskeds gave'. Idet hans øjne var blevet røde med tiden, og han stod foran hende, efter at han løb lidt hen til hende. Fangede hendes læber, og kyssede hende blidt. Så måtte hun blive sur eller vred, eller hvad hun ellers ville blive på ham, idet at han så trak sig væk, og var ligeglad med af det som hun ville sige, og begyndte at forlade stedet, med raske hurtige skridt, hvis hun prøvede på at fange ham, var han parat til at løbe afsted. "Vi ses, og hyg dig med Bill" sagde han.

Hun spærrede øjnene op, hun var skræmt. Hun så på ham og langsomt kom det tilbage.. hun fik tåre i øjnene og skubbede let til ham. "Hvor er du ond!" sagde hun med det samme og så på ham. Hun havde jo nydt det!? Og det var bare det sidste hun ville, for så vidste hun at hun ville komme til at savne det. Hun så på ham, "Ja.. jeg skal nok hygge mig med Bill..!" sagde hun som en spydig kommentar. Hun var virkelig irriteret.. og trist på samme tid. Hun fnøs og vendte ham ryggen. Hun ville ikke al det forvirring længere. Så hun kunne ligeså godt komme væk fra problemet. Hun havde det fint nok uden kærlighed.. hun kunne sagtens overleve uden det hvis det var det hun ville. Dog ville hun jo gerne finde Bill med det samme. Finde trøst et eller andet sted. Hun overvejede rent faktisk at finde Daniella. Hun havde tit fundet trøst hos hende.

Tom stoppede op med at gå, han fnøs, uden at kigge på hende og få øjenkontakt, fordi han kunne og gad ikke se på hende. "Mig ond?" spurgte han og hævede det ene bryn.
"Det er mere dig som er den onde af os to..!" sagde han, og smilede skævt, men bed sig dernæst i underlæben.
Hvorefter at han begyndte at gå igen, "Jaja.. det ved jeg du vil" mumlede han, hentydet til det med at hun, 'skal hygge med Bill'.

Hun vendte sig med det samme om. "Prøv at fortæl mig hvad det er at jeg har gjort mere ondt..!?" sagde hun irriteret og så på ham. "Det var ikke mig der bare lige pludselig sagde : 'Jeg elsker dig ikke mere'.. dig prøv at tænk dig godt om, så er det nok DIG!" hun så rasende på ham. "Og hvem var det der troede at jeg havde noget kørene med den andens bror!? Hvis du ikke havde sagt det på den måde, havde jeg måske holdt mig væk.. men næ nej, du skal simpelthen nævne alle de ting du har mistænkt mig for.. imens at jeg fuldt og fast har stolet på dig..!?" hun så på ham og håbede at han havde en forklaring på det han havde sagt og gjort den forige dag. Hun kunne bare ikke acceptere det på den måde. "Og jeg troede at du sagde at du ikke kunne lide mig mere..!?"

"Kan jeg heller ikke.." mumlede han, og stoppede igen op med at gå.
Han tøvede lidt. "Nej, okay .. det er mig der er den onde" svarede han svagt,
og fugtede sine læber. Idet at han trak svagt på skulderne, uden at se sig hen imod hende.

"Tak" mumlede hun irriteret og så på ham. Hun rystede på hovedet, hvis han ikke ville være venner, var det fint nok for hende. Derfor vendte hun sig igen om og begyndte at gå. Det var for skørt syntes hun.

"Claire.." sagde han og vende sig om, så han kunne se hende, selvom hun var ved at gå sin vej. "Jeg kan ikke klare at se.. høre.. eller vide .. at du er sammen med Bill og omvendt.." mumlede han stille, og sukkede, imens at han så efter hende. "Ellers vil jeg gerne være venner, - Jeg ved det er latterligt sådan som jeg har det med dig og Bill.. men sådan har jeg det altså bare.."

"Ved du hvad jeg også kan gøre..?" spurgte hun og vendte sig om imod ham. Nu var hendes stemme mere rolig, men hun lød alligevel en smule trist. "Jeg kan bede en om at skære mig i flere stykker og brænde mig, for det vil blive så meget nemmere for jer.. jeg vil ikke ødelægge jeres venskab, I er brødre forhelved!" hun så på ham og rystede på hovedet af det. "En tøs burde ikke komme i vejen.. jeg kan også bare flytte fra Forks.."

Han grinede lidt af det hun sagde, hvorefter at han rømmede sig lidt, "Okay..okay!" sagde han lidt irriteret, og himlede med øjnene dernæst. "Overrasket over at du bruger ordet 'tøs' omkring dig selv." svarede han og lagde sine arme over kors. Men lagde dem ned efter kort tid, og rakte sin ene hånd imod hende, selvom hun var et stykke væk fra ham, - fordi han rakte den frem var hentyde til at han ikke gad at snakke om det mere, og ville slutte fred, inden på det område.

Hun sukkede og så på hendes hånd. Hun rystede på hovedet, "nej Tom.." sagde hun stille. "Jeg elsker dig stadig.. så det kan ikke bare være venner.. det kan jeg ikke klare" sagde hun roligt og fugtede så sine læber. "Farvel.." hun vendte sig om igen, tog en dyb indånding og begyndte at gå væk.

Tom hævede det ene bryn, og så efter hende.
Lagde stille sin arm ned, hvorefter at han hurtigt kom hen foran hende.
"Claire.. hvad skal jeg gøre for at det kan blive godt igen?" spurgte han og kiggede hende i øjnene,
og tog fat i hendes skulder med sine hænder, så hun ikke kunne gå forbi ham,
også fortsætte med at forlade stedet.

"Hvad du kan gøre..!?" hun sukkede og rystede på hovedet. "Tom.. du forstår det bare ikke, det her er noget der er galt med mig.. ikke dig!?" hun fugtede let sine læber og prøvede at kigge den anden vej imens at hun sagde det. "Nogen gange er det ikke kun dig der er lidt dum.." mumlede hun imens at han stadig holdte hende. Hun vidste at hun sagtens kunne få ham til at slippe da hun var ret stærkere end ham. Men alligevel.. havde hun ikke lyst til at få ham til at slippe.

"Ja hvad kan jeg gøre?" spurgte han nysgerrigt og lidt irriteret, hvad mente hun med at det var hende, som der var noget galt med? Når det var ham, som havde opstået alle disse trælse fejl og situationer! - "Claire.. - Hvad mener du?" spurgte han efter noget tid, og prøvede at fange hendes blik. Han ville have det her opklaret, inden at de gik hver til sit! De skulle være blevet venner igen! Han gad ikke at være uvenner mere!

"Tom!" hun var ved at blive en smule irriteret. "Du er den eneste jeg har elsket i så lang tid, men alligevel hadet på grund af at du har gjort så mange ting imod mig!?" hun så på ham med lynene øjne. "Sådan vil jeg bare ikke have det.. jeg har aldrig nogen sinde følt på den måde, og jeg synes heller ikke at det er fair at jeg føler menneske - følelser!" hun ville virkelig ikke minde om et svagt menneske! Et svagt forelsket menneske! For det var for meget for hende, sådan ville hun bare ikke have det af en eller anden underlig grund. Tanken om det, var bare ikke helt hende. Selvom at hun nogen gange savnede at være menneske, var det bare ikke det helt perfekte for hende.

Tom slap stille sit greb, med sine hænder, om hendes skulder.
"Jeg.." mumlede han, og havde lyttet efter af alt hvad hun havde sagt.
Han nikkede forstående. "Jeg er ked af det.." sagde han stille, og førte sine arme om sig selv.
Kiggede på hende, samtidig med at han også kiggede lidt nedad mod jorden. "Så jeg kan ikke gøre noget.. vel?" spurgte han og bed sig i læben. Det var i al fald det som han havde forstået af det hun havde sagt. "Jeg.. Claire.."

Hun rystede på hovedet og så ned på jorden.
"Gid du kunne hjælpe .. jeg tror bare at .. jeg holder mig væk fra jeres band ..
også kan jeg intet andet gøre end at lytte til jeres musik" smilte hun blidt og en smule trist.
"Jeg har ikke noget imod at kigge fra sidelinjen, at blive en af jeres fans.." hun grinte lidt af sig selv og rystede på hovedet af sig selv. "Ej.. giv mig et kram, så er vi kvit" smilte hun skævt og så på ham.

Tom så på hende, og hævede det ene bryn, hvorefter at han ikke kunne lade være med at grine lidt.
Førte dernæst sine arme om hende, og gav hende et kram. Imens at han lagde et stykke papir og en lille ting ned i en af hendes lommer. "Okay" smilede han skævt, og fugtede diskret sine læber. På papiret stod der: 'I will always love you' og neden under det med en mindre skrift: 'Ich liebe dich für immer' personligt skrevet af ham selv. Hvor tingen som var ved siden af med i hendes lomme, var en halskæde, hvori var et vedhæng og det vedhæng kunne åbnes, der var et billede af hele bandet sammen med hende.

Hun lagde ikke rigtig mærke til hvad det var at han puttede i hendes lomme, hun kunne bare mærke et eller andet.
Hun så lidt på Tom og smilte blidt, hun ville nok først tjekke det senere. Lige nu, ville hun bare nyde det kram som hun nu fik af ham. "Ih.. jeg har krammet Tom fra Tokio Hotel!" fniste hun og efterlignede en af de meget store fans stemmer som nogen havde når de lige havde krammet en berømthed.

Tom hævede det ene bryn. "Okay.. du skræmmer mig lige pludselig.." sagde han og smilede skævt,
imens at han kløede sig lidt på sin ene kind. Hvorefter at han prikkede til hende i siden.
"Tak Claire" svarede han med et glimt i øjet. "Hm.. er det en kildetur du er ude efter?" spurgte han drilsk med et grin.

"Nej!" hvinede hun og grinte. Hun trak sig med det samme væk fra ham, "jeg advare dig Tom! Det bliver værst for dig selv!" grinte hun og prøvede at undgå ham. Hun udtænkte en plan til at kunne give en lille hævn tilbage, men det var svært at finde. Hun gemte sig bag nogle træer og håbede at han ikke havde nået at se hende gemme sig bag nogle andre træer end det så ud til? xD

"Hvad mere værst kan der ske for mig, end det jeg har været igennem?" spurgte han undrende, og grinede lidt, inden at han listede sig over til nogle træer, hvor han havde set hende løbe hen og gemme sig.
Han smilede let, det så ud til at hun vist var meget kilden xD?

Hun hoppede op på ryggen af ham og grinte let. Hun trak lidt på skuldrende, "jeg ved ikke helt.." sagde hun roligt og hvilede sit hoved på hans skulder. "Men jeg finder nok på et eller andet.. undervejs" grinte hun muntert og prøvede at tænke smart ? xD

Tom fik et chok, og var lige ved at miste balancen, da hun hoppede op på hans ryg.
"Okay.. aha, undervejs?" sagde han og nikkede, da han havde fået balancen igen.
Han fugtede sine læber. "Ved du godt .. at du vejer?" spurgte han drilsk med et kækt hævet bryn,
imens at han kiggede ud i luften.

Bill havde lugtet dem da han gik ind i skoven,
og havde så betragtet dem på afstand da de snakkede sammen.
Han var glad for at de talte sammen, og kunne se på dem begge 2,
at det var meningen de skulle være sammen.
De elskede jo hinanden så højt. Og Bill havde ødelagt det hele.
Han knyttede sine næver i raseri, der udelukkende var rettet mod ham selv.
Så vendte han sig lydløst om, og gik derfra,
temmelig sikker på at de hverken havde set, hørt eller lugtet ham.

Han ville rejse væk en tid, så de kunne tage sig god tid til at finde sammen igen.
Sådan skulle det være.
Måske ville han tage til Tyskland, og besøge sin familie?
Turde han? Det måtte han finde ud af.

Han smilede let, og ville ikke føle sig ked af det.
Tom havde forsøgt at holde sig fra Claire og omvendt, det var han sikker på.
Men hvis de 2 var bestemt for hinanden, kunne der ikke laves om på det,
og det måtte Bill jo bare acceptere.
Og det var jo netop også det han gjorde, ved at rejse væk.
Han håbede bare at de ville forstå det.

Han håbede ikke at Tom ville blive jaloux hvis han snakkede med Claire,
som han ellers gjorde.
Han ville være venner med Claire nu, for som den gode bror han var,
kunne han ikke spolere kærligheden mellem hans bror og hans bedste veninde.

Hun grinte lidt af Tom og hoppede ned fra ham.
Men lige pludselig kunne hun jo dufte Bill, som blev svagere og svagere. Hun blev helt stille og så sig lidt omkring. "Bill..?" sagde hun langsomt. Hun kunne godt mærke at der var et eller andet.. ville han gå? Hun fugtede let sine læber.. uden at sige farvel? Hun så lidt på Tom, "du og din bror minder meget om hinanden.." mumlede hun. "Siger aldrig farvel når I går" hun rystede på hovedet og satte sig ned på en af træstubberne. Hun trak sine ben til sig og så sig lidt omkring, i håb om at han i det mindste bare ville sige farvel.

Tom tøvede lidt, uden at sige noget, hvorefter at han kiggede lidt nedad sig selv, han havde fået færden af Bill,
og vidste også at han var tilstede fordi Claire sagde det som hun sagde. "Jeg går lidt væk.." sagde han lidt svagt og mumlende, puttede dernæst sine hænder ned i hver sin bukselomme, og begyndte at gå.

"Lad nu være med at gå Tom.."
Lød en blød stemme, til højre for dem.
Da han havde hørt deres stemmer der sagde hans navn,
var han vendt om.
Han smilede stille til dem begge 2, og blev opfyldt af kærlighed til dem.
Han elskede dem så meget.
Han gik stille hen imod dem.

Tom hævede det ene bryn. "Nå, så kommer 'helten'" sagde han lidt irriteret,
men stilte sig så bag træet, på den anden side, af hvor Claire sad.
Han havde ikke rigtig lyst til at snakke med Bill, når det kom til stykket.

"Er der et problem?" Spurgte han kortfattet.
Han havde lige besluttet sig for at lade ham og Claire få hinanden,
uden at ville blande sig. Men det vidste Tom jo self. ikke endnu.
Men hvorfor var han sur?

Tom svarede ikke, imens at han gled ned i huk, studerede han lidt græsset.
Hev lidt op i sit ene bukseben, hvorefter at han opdagede at hans ene snørrebånd var gået op,
idet at han begyndte at binde det, lod sin tunge glide ud at røre ved sin piercing imens.

Bill himlede med øjnene, men nægtede at lade det gå ham på.
"Det må du selv om." Sagde han let, og gik igen.
Hvis Tom skulle være sådan, gad han ikke snakke med ham.
Så måtte det være sådan.

Tom tøvede lidt, og rejste sig efter et stykke tid, og gik væk fra træet og så efter ham.
"Ich will da nicht allein sein
Lass uns gemeinsam
In die Nacht
Irgendwann wird es Zeit sein
Lass uns gemeinsam
In die Nacht

Ich höre wenn du leise schreist
Spüre jeden Atemzug von dir
Und auch
Wenn das Schicksal uns zerreißt
Egal was danach kommt
Das teilen wir.." prøvede han på at synge, med sin ikke så gode stemme igen, som Bills.
Han kiggede lidt nedad sig selv dernæst, det at en pige havde været kommet igennem dem, skulle ikke ødelægge deres venskab, hvilket Claire også selv havde fortalt ham, og han ville heller ikke miste Bill på den måde.

Bill stoppede op, og lyttede til Tom's stemme.
Han sank klumpen i hans hals, inden han åbnede munden,
og sang slutningen af 'In die nacht', med en hæs,
men alligevel fantastisk smuk stemme:

"Ich will da nicht allein sein
lass uns gemeinsam
in die Nacht
Irgendwann wird es Zeit sein
lass uns gemeinsam
in die Nacht

Du bist alles was ich bin
und alles
was durch meine Adern fließt..."

Han sukkede stille.

Tom fugtede sine læber, nikkede kort med et skævt smil, da Bill sang, og begyndte at gå imod ham.
Rynkede lidt sin næse, hvorefter at han førte sine arme omkring ham,
da han nåede hen til ham, for at give en krammer.
"Undskyld" sagde han, og lukkede sine øjne.

//Aaaaw, brother-love :3 Hvor er det sødt <3 ^^

Bill gengældte Tom's smil, og gav ham en kæmpe-knuser.
Han lukkede øjnene, sukkede og sank så en enkel gang.
"Undskyld fra mig også.." Hans stemme var en smule hæs.

Tom smilede skævt, og krammede ham bare tættere ind til sig.
Det var helt okay, det er hvad der sker, i ens liv, nogen gange, ikke?
"Jeg skal nok stoppe med at være barnlig... og latterlig..." mumlede han,
så kun Bill kunne høre det, hvorefter at han egentlig begyndte at grine lidt,
da det var lidt sjovt og tænke på at de havde fået følelser for den samme pige.

"Barnlig og latterlig.. Det er ikke svært at gætte hvem jeg har arvet det fra."
Han smilede skævt, stadig med armene om Tommy.
"Jeg har været ligeså barnlig og latterlig." Sagde han stille, og kiggede skamfuldt ned i jorden.

Tom havde ligeledes stadig sine arme omkring Bill.
"Jeg var mest.." sagde han med et lille grin.
"Og det ved du godt" mumlede han,
imens at han så ud i luften.
"Hvad gik der galt mellem Claire og dig?" spurgte han hviskende,
så det kun var Bill igen, som kunne høre det.
Han bed sig forsigtigt i læben, da han nemlig ikke kunne forstå,
at de ikke længere var sammen, eller havde Tom bare misforstået det hele..?