Sindsygt sulten og generalt sindsyg xD

Årstid: Efterår
Tid: in real life
Vejr: Blæsende og koldt
Omgivelser: Ikke nogen lige her, men ellers er der da fyldt op rundt omkring i barerne
Sted: På et gadehjørne, ved en butik
Påklædning: http://blitz.aeiou.pt/users/0/65/5c57d459.jpg og et par sorte og hvide allstars

Bill stod på gadehjørnet, lænet op af butiksmuren, og ventede desperat på at der kom nogen forbi. Han var sulten, så dødsulten! Han havde ikke spist i flere dage, og nu længtes han så voldsomt, at han havde lyst til at myrde hele Forks by! Hans hvide næver var hårdt knyttede langs hans side, og hans blik var kulsort og iskoldt. Hans marmorhvide hud lyste svagt i måneskinnet, og hans gudesmukke udseende gjorde, at han var sikker på, at en eller anden pige ville komme hen til ham. Selvfølgelig ville hun det, ingen kunne modstå sådan en skønhed. Men han kunne ikke myrde i byen, så ville han bryde traktaten og der ville udbryde krig. Ikke fordi han selv havde noget imod en krig med varulvene, overhoved ikke, men de andre vampyrer ville ikke blive begejstrede for ham. Og hvis de allesammen gik imod ham, havde han ikke en chance. Så han blev nødt til at lokke pigen med ud af byen og så myrde hende.
"Koooom nuuuu," hvislede han lavmælt for sig selv.

Påklæning: http://stylefrizz.com/img/avril-lavigne-mini-skirt-high-heels.jpg

Kimberly gik roligt hen af gaden. Hun hørte musik på sin ipod, og nynnede med på sangene. Hendes sko gav lyd hver gang den mødte jorden og hun gik og små dansede med til musikken. Hun var ikke genert overfor de mennesker der stod og så efter hende men fniste bare for sig selv over det.

Bill kiggede hurtigt op da lyden af pigens skridt nåede hans ører, og lugten af hende nåede hans næse. Han sagde eller gjorde intet, ventede bare på at hun ville komme hen til ham. Og det ville hun gøre, for hun havde endnu ikke set ham, og hun var på vej hen imod ham.
Han smilede skævt for sig selv. Endelig!

Kimberly gik stadig dansende hen af gaden, men pludselig standsede hun op da hun så en herre skønd dreng lidt væk fra sig. Hun stod lidt og overvejede hvad hun skulle gøre. efter lidt gik hun hen mod ham. HUn tog musikken ud af ørerne og smilte sødt til ham. "Hey" sagde hun muntet.

Bill hævede langsomt hovedet, og indsnusede nydende hendes fantastiske duft.
"Hey," svarede han hæst.
*Shit hvor hun dufter godt. Okay. Slap af!* tænkte han desperat.

Kimberly stod og betragtede ham smilende. Hun stod med og svingede med høretelefonerne til sin Ipod. "Jeg hedder Kimberly, men hvis du har lyst må du gerne kalde mig Kim" sagde hun og lagde hovedet let på skrå.

"Lækkert at møde dig Kim," mumlede han.
"Jeg hedder Bill Kaulitz," fortsatte han stille, og knækkede fingre, en gammel vane han havde.
Han tillod sig selv at læne sig lidt ind mod hende, uden at hun bemærkede det. Han havde mest af alt lyst til at begrave tænderne i hendes hals, men det ville nok ikke være så smart.

Kimberly smilte lidt. "Og i lige måde." sagde hun og bed sig i læben. "Hvad laver du så her i denne kulde" spurgte hun og stod stadig og svingede med dem. Men efter lidt lagde hun dem ned i sin jakkelomme og så på Bill igen.

"Ikke rigtig noget, andet end at vente på nogen som jeg kunne spi.... tale med," sagde han, og var lige ved at tale over sig. Men han reddede den, og hun havde ikke lagt mærke til noget. Troede han?
"Og hvad laver du her?" Spurgte han og smilede charmerende og ekstremt smukt til hende.

Hun stod som sømmet til stedet da han smilede til hende. *Hvor er han lækker* tænkte hun og smilte igen til ham. "Jeg er bare ude og gå en tur. Kedeligt der hjemme" svarede hun roligt, men det tog dog lidt tid for hun svarede, hun ville være sikker på at hun kunne kontrolere sin stemme.

Bill gengældte roligt hendes smil. Han havde det under kontrol nu, han ville ikke gå amok.
"Jeg er da glad for at du kom. Så kan vi kede os sammen!"
Han smilede skævt til hende, så hans kridhvide tænder glimtede svagt i lyset.

"Det er jeg også" sagde hun og gjorde et smæl med tungen "Det lyder hyggeligt, er der ikke en klub eller et andet sted hvor vi kan sætte os" spurgte hun lagde vægten over på det ene ben og betragtede ham smilende.

"Lad os se efter," foreslog Bill med et smukt smil.
Han begyndte at gå ned af gaden.

Kimberly smilte og fulgte efter ham, mens hun holdt øje efter et hyggeligt sted.

Bill pegede på et lille, næsten tomt sted.
"Hvad med her..?" Spurgte han.

//skal desværre logge, men vi kan da bare fortsætte emnet i morgen eller en anden dag? xD//

Kimberly så i den retning han pegede "Ja det er fint" sagde hun og begyndte at gå over mod stedet.

//Helt i orden. ^^//

Bill gik derhen, åbnede døren og gik indenfor.
Der sad højst 5 personer i det lille, mørke lokale. Der var dæmpet musik, og lugtede kraftigt af sprut. Bill rynkede på næsen. Føj hvor det dog stank! Han fandt et bord med 2 stole, og trak den ene ud, og lod sig dumpe ned på den. Han så sig kort omkring. Der var ikke umiddelbart nogle der lugtede indbydende.

Kimberly gik lige bag ham hele tiden og så sig lidt om for hun også satte sig ned overfor ham. "Hyggeligt" sagde hun og smilte sødt til ham. "Hvor mange år er du" spurgte hun da hun havde lidt svært med at sætte en alder på ham.

Bill nikkede.
Jo, her var da meget hyggeligt. Han smilede skævt til hende, inden han svarede på hendes spørgsmål.
"Jeg er 19 år gammel," fortalte han hende. "Og hvor gammel er du så?" Han gættede på, at hun var omkring de 17-18 år. Det lignede det i hvert fald at hun var.
Dørklokken bimlede, og Bill løftede hurtigt blikket. 2 kønne unge piger, på ca. 16 år, kom derind, fnisede, og så sig omkring. De satte sig lidt væk fra Bill og Kimberly. Bill duftede diskret. Mmm, jo, de duftede herligt.

Kimberly så op da pigerne kom ind og satte sig, der efter så hun igen på Bill. "Har du ikke lært at man spørger ikke en pige om hvor mange år de er" lo hun "Men jeg er 18 år" tilføjede hun lidt efter.

Bill lagde det smukke hoved let på skrå.
"Men jeg er så uforskammet," lo han blidt.
"Det tænkte jeg nok," svarede han med et glimt i øjet.

Hun nikkede smilende "Skal jeg tage det som en kompliment eller en fornærmelse" spurgte hun i en drillende tone.

Bill smilede, så man kunne se hans perfekte tandsæt.
"En kompliment," svarede han.
Han grinede lavt til hende.
"Det ville ha' været en fornærmelse hvis jeg havde sagt at du lignede en på 15!" Lo han.

Hun lo stille "Så tager jeg det som en kompliment" sagde hun og betragtede ham igen. "Så havde jeg også været sur" sagde hun og gjorde igen et smæld med tungen.

"Det kan jeg godt forstå," grinede han, og spekulerede på om Kim skulle have noget at drikke. Selv skulle han intet have, det var helt sikkert.

Hun så tænkende på ham "Hvad laver du så i din fritid" spurgte hun da hun igen ikke var sikker på noget om ham.

"Synger," svarede han. Eller, det var et stykke tid siden han havde gjort det. Efter at han var blevet vampyr, var det ligesom blevet trængt i baggrunden. Desuden frygtede han at komme til at måde Georg og Gustav igen. Tænk hvis han kom til at dræbe dem! De var jo ligesom brødre for ham! Han ville aldrig tilgive sig selv, hvis det skete!!

"Vent lige lidt" udbrød hun og pegede på ham. "Du er sku´ Bill" sagde hun og lo igen "Jeg mener Tokio Hotel" sagde hun overrasket over at hun virkelig ikke hvad set det før. Hun syntes der var noget beskendt over ham, men hvor var hun pinligberørt over at hun kunne snakke så længe med ham uden at opdage hvem han var. Hun rødmede en smule over hendes dumhed og smilte igen sødt til ham.

Bill grinede charmerende til hende, med hovedet let på skrå. Han var vandt til at blive genkendt, og havde kun ventet på at Kim ville ligge mærke til det.
"jeps, det er mig," smilede han.

Kimberly dækkede sit ansigt med hænderne men fjernede dem hurtigt. "Ej hvor er det pinligt jeg ikke har set det før" lo hun og rødmede en smule igen.

Han grinede af hende.
"Vel er det ej. Vi giver bare mørket skylden," smilede han.
Hans sorte blik betragtede hende, inden det igen gled rundt i lokalet.

Hun nikkede glad "Lad os det" sagde hun og gav ham ret. "Men hvad bliver der så af resten af dine venner" spurgte hun og smilte igen. "Er de også her i Forks" spurgte hun og håbede ikke at han blev sur over at snakke om hans berømmelse eller sådan set var det jo ikke noget om hans berømmelse.

"Tom er," svarede Bill mildt.
"Men Georg og Gustav er i Tyskland," svarede han stille, men alligevel taknemmelig over at de ikke var i nærheden af ham og hans bror. Tom var jo også vampyr, og de kunne jo komme til at skade Georg og Gustav!

"Undskyld at jeg sprøger på den her måde men" hun tøvede lidt over sit spørgsmål "Hvad laver i Forks" spurgte hun og bed sig i læben da det lød meget uhøfligt at spørge på den måde.

"Som du måske ved, har jeg huse i mange lande," begyndte Bill spørgende. "Og jeg kom til Forks for nogle måneder siden, og faldt pladask for byen. Så lige for tiden bor jeg her," svarede han smilende.

"Okay" var det eneste Kim kunne finde på at sige. Hun så lidt over mod de piger der for et stykke tid siden var kommet ind. Hun så lidt på dem men efter lidt vendte hun blikket mod Bill. "Det er en hyggelig lille by, men for meget dårligt vejr" sagde hun og rynkede på panden.

//Skal smutte. Men vi skriver bare videre senere.//

//Skrives..//

"Ja, det er det eneste minus," svarede Bill stille.

"Men der er dog til at komme over" sagde hun lavt og så igen hen mod pigerne.

"Mmm," nikkede han, og overvejede om han hurtigt kunne smutte ud, finde noget føde, og komme ind igen. Han var så tæt på at flyve på Kimberly, så sulten var han.

Kimberly så tilbage på Bill. "Hvor bor du så henne her i Forks" spurgte hun og lænede sig en smule frem uden at ligge mærke til det.

Bill kiggede hende kort i øjnene.
"Jeg bor nær skolen," svarede han med et smukt smil.
"Hvad med dig?"

"i udkanten af skoven" sagde hun og fugtede sin læber med et smil.

Bill nikkede med et smil.
"Der er også hyggeligt.."

Selena nikkede glad til ham. "Ja det er et meget hyggeligt sted." svarede hun og så på ham med et smil. "Går du så også i skolen her i Forks eller er det overstået" spurgte hun, da hun selv var blevet træt af skolen og gad ikke rigtigt mere.

"Ehm, det gjorde jeg. Men ikke mere. Jeg droppede ud." Sagde han. Ikke kun fordi at skolen ikke sagde ham noget, men også fordi at han var vampyr. Det gik jo ikke, hvis han gik amok i skoletiden!

"Klogt gjort" sagde hun og så ned i bordet. Skolen sagde hellere ikke hende noget men hun kunne ikke bare droppe ud.

//Undskyld jeg ikke har været så meget på

"Du bryder dig heller ikke om skolen?" Spurgte han . Det var klart nok, efter den måde hun havde sagt det ¨på. Men han sourgte alligevel.

Kimberly grinte kort. "Overhovedet ikke. Det er så kedeligt. Det siger mig ikke noget" sagde hun megetoverbevisende og sukkede dybte men smilte venligt til ham.