Centeret

Dato : 5-8 2009
Årstid : Sensommer
Dag : Onsdag
Vejr : Overskyet af meget mørke skyer
Sted : Centeret
Tid : 14:00/02:00 pm
Omgivelser : Rimelig fyldt
******

Kevin sad stille inde på Caféteria'et & læste avisen
Han have netop været inde & handle nogen små ting ind
Han skulle bruge & ville så lige slappe lidt af
Han læste lige nu en Artikel om
En Gruppe Unge der have myrdet en kone med 53 Knivstik & Bagefter sat brænd til hende
*Frygtelige de er de mennesker* Tænkte Kevin mens han læste videre på Artikelen

Arianna gik rundt mellem de forholdsvis mange mennesker. Om hun dog fattede at man kunne klare det; Duften var bedre og mere tiltalende end noget hun kendte. Men hun kunne styre sig. Det var i hvertfald hvad en lille stemme inde i hendes hoved fortalte hende. Noget andet, noget anderledes blandede sig med den fuldkomne duft af mennesker, i hendes næse. Hun gik til siden, og lænede sig opad en mur, med armene over kors. Hun lukkede øjnene, og prøvede at identificere færten. Hun åbnede øjnene kort tid efter, blot for at få øje på en gruppe drenge stirre på hende. Hun sendte dem et hårdt og koldt blik, nærmest dræbende, før hun begyndte at følge færten. Hun var nu ikke et sekund i tvivl om at det måtte være en anden vampyr. Hun håbede ikke den ville være fjendtlig, men hun savnede lige nu i høj grad, en at snakke med. - En at snakke med som hun ikke konstant følte trang til at suge livet ud af.

"Kaffe" Sagde En Stemme Pludselig & Kevin så op
"Åhh Nej tak" Sagde Han & Smilet venligt til damen & gemte sig derefter bag avisen igen

Hun begyndte at gå videre, med sine sanser vakt. Hun fik langt om længe, ovre ved et lille cafeteria øje på hvad hun havde ledt efter. En dreng - Hvad skal man sige, overvurderet, eller undervurderet? - Nærmere en Vampyr. Hun lagde undrende hovedet lidt på skrå, og tænkte på hvad han læste i. Hun besluttede sig for at gå over til ham. Han så ikke ud til at ville gøre nogen noget ondt, mente hun, og det på trods af hans lettere bizarre udseende. Hun gik de få skridt det tog at komme hen til ham, og så henholdsvis fra ham og til stolen. "Eh. Er det okay hvis jeg sætter mig?" Spurgte hun, og mærkere sig selv blive lidt nervøs.

Kevin så op fra avisen & på pigen
"Du sætter dig bare" Sagde Han
Han have allerede kunne dufte hende da hun have været på vej

Hun bed sig i læben, og satte sig dernæst ned med antydningen af et smil i mundvigen. Hun havde ikke synderligt lyst til at åbne en samtale med 'Eh, jeg kunne dufte dig derovrefra, er du også vampyr?' Nej, det ville være ret så dumt. Selv hvis hun talte stille. Hun vippede en smule tilbage på stolen, og lagde en arm om sig selv, med et suk. "Hvad læser du?" Spurgte hun, og så på hans avis. Egentlig interesserede det hende ikke. Hun forstod bare ikke hvorfor man gad læse om mennesketing. Det meste var jo alligevel uden betydning for ham. Hendes blik flakkede fra hans ansigt, til avisen.

"Jeg læser en speciel avis hele vejen fra Wellington"
"Er altid rart at følge med i hvad der sker der hjemme" Sagde Han

"Hmm. Fedt." Mumlede hun, og klappede sig selv lidt på armen mens hun vippede på stolen. Hun lukkede kort øjnene, og prøvede at tænke på noget andet end alle de lækre omkringgående måltider..

"Hvor Længe har du været vampyr" Sagde Han lavt så kun de kunne høre det

Hun fik et lille chok, af det så direkte spørgsmål. Hun måbede lidt i nogle sekunder, før hun tog sig sammen. "19 år.." Mumlede hun stille, med et suk. Hun nikkede mod ham. "Og du?" Spurgte hun. Hun ville sikkert have fået varme kinder, hvis det da havde været muligt.

"798 År" Sagde Han med kedsomhed i stemmen
Han syntes ikke længere livet var så fedt som det var engang
den gang det stadig var nyt for ham at være vampyr
han så stille på hende & havde lagt avisen fra sig
*Hun ser ud til at have en virkelig stor trang til jagt* tænkte han

Hun stirrede lidt på ham. "700 - og hvad!?" Spurgte hun overrasket. Så gammel kunne han da umuligt være. Det var sindsygt. Så gammel en vampyr havde hun faktisk aldrig mødt. "Wow. Det var mange år.." Mumlede hun, og sendte ham et lidt undskyldende smil. Det burde hun sgu også efter den reaktion.

"Er helt oki er vantil det mennesker ser nok ikke normalt virkelig gamle Vampyre mere"

Hun kiggede sig kort til begge sider, men bøjede sig dernædt dybt forover mod ham. "Jeg er altså ikke noget menneske. Det håbede jeg sådan lidt du havde opfattet." Sagde hun med et højt men kontrolleret grin, før hun lænede sig tilbage igen.

"I Know" Sagde Han & Smilet Let & kiggede på forsiden af avisen der lå foran ham

Han forvirrede hende sådan, ret meget lige nu? Hun nøjedes med at smile med et suk. "Jeg elsker det nu. Livet, som det er lige nu. Og nej, jeg bliver ikke træt efter 700 år, end ikke det dobbelte. Det føles mere rigtigt end noget jeg har foretaget mig som menneske, det her. Og jeg ville havde været en gammel dame nu hvis ikke.. Ja.." Sagde hun.

Han smilet let & så bare på avisen
"Jeg må desværre gå" Sagde Han & tog sin avis & sine poser & gik ud til sin bil hvor han lagde sine vare i & gik tilbage mod butikken

"Jamen så ses vi vel?" Sagde hun, og smilede kort til ham, før hun så ham gå.

Han kom tilbage ind i centeret
Hvor han skulle købe noget maling til hans lejlighed