By the River.. xD

Sted:: Lake Washington
Tid:: Irl
Omgivelser:: Ingen, er helt alene
Vejr:: Det er overskyet, men det regner ikke
Årstid:: Sommer

Selena var gået ned til floden. Hun havde ikke så meget at lave og gik derfor med små langsomme skridt. Hun så sig om og smilte. Det regnede for en gangs skyld ikke og det var hun glad for. Hun kunne nemlig ikke fordrage regn. Hun satte sig få meter fra vandet og så ned i det. Det var lidt kedligt at sidde helt alene og håbede derfor på at der kom nogen hun kunne snakke med.

En grå ulv med et blåt skær kom stille gående med hævet hovedet.
Hvorfor gik hun rundt i ulveskikkelse istedet for at gå rundt som menneske? De andre ville jo kunne se hendes tanker, men hun tænkte ikke rigtig på noget særligt lige nu.
En duft strejfede Isabellas næse, det var et menneske, der var selv. Hun logrede lidt med halen, men vidste ikke, hvordan mennesket ville reagere.

Sydney gik stille ned imod floden hun havde fået færden af Varulv fulgte den hun vidste udmærket godt det var Isabellas da den dejligeste duft af mennske men hun lod som ingenting og fulgte lugten af ulven * jeg ville ønske at kunne snakke med Isa og forklare hende noget* hun stod nu få meter fra den blå gråe ulv som gik ud fra var Isabella hun ville gerne sige undskyld for at sparket hende og at de blev nød til være fjender men at hun skulle vide at Sydney aldrig glemte de stunder de havde sammen da hun var mennske stirrede kort på den og kom til nyse

Isabella fik færden af hende. Hun kom til at knurre let. Hvad ville hun? Hun ville jo ikke have noget med Isabella at gøre, og hvorfor mødtes de altid.
Isabella holdte op med at logre med halen. Hun kom til at knurre let og vise tænder.

Selena vendte sig om, da hun syntes at hun hørte noget knurre.. Hun sp sig omkring men lade ikke rigtigt mærke til nogen.. hun sad mest i sine egne tanker og så ikke rigtigt efter. Hun vendte sig om igen og så på vandet igen..

" bare rolig jeg er ikke ude på noget slemt jeg har tænkt på noget jeg skal fortælle dig for jeg har ikke været helt ærlig" sagde hun køligt hun vendte blikket op i luften hun stirrede på hende før hun forsatte " jeg frygtlig ked af det der skete ved Cafeen for 1 måned siden" lettere køligt hun vendte sig for at gå for mærkede at Isabella ikke ville have hun var der hun aller mest sårbar med ryggen til men håbede da ikke at ville gå til angreb især når der mennsker omkring hun fik øje på Selena smilede kort og vendte kort blikket over imod Isabella

Isabella satte sig ned og så forvirret på Sydney. Nu var hun helst lost og forstod slet ikke ingenting. Havde hun ikke sagt, at der ikke var noget mere?
Isabella gav et lille klynk fra sig, som lød trist.
Da Sydney vendte ryggen til hende, vidste hun godt, at hun var sårbar og forstod ikke, at hun gjorde det. Men der var mennesker til stede, så Isabella gjorde intet. Hun havde heller ikke lyst alligevel, hun havde jo været hendes ven.

" du vide en ting mere du vil altid have en plads i mit sten hjerte men vi må lade som fjender for altid nu" sagde hun sukkede kort det havde måske været bedre at hun ingenting havde sagt vendte sig for at gå ned imod Selena " hey fremmede" drillede hun satte sig ned ved siden af hende " hvad så er der sket noget nyt siden sidst?" spurgte hun grinede

*Man behøver altså ikke være fjender...* tænkte Isabella.
Isabella ønskede jo fred mellem arterne... hun ønskede ikke krig.
Isabella fik øje på mennesket og så på hende, hun vidste jo ikke helt, hvordan hun ville reagere ved at se en stor ulv.

Selena smilte da hun hørte Sydney.. "Hej. der er ikke sket så meget" sagde hun og vendte sig rigtigt imod hende.."Hvordan har du det efter de mange slag" spurgte hun og så undersøgende på hende uden at kunne se de mineste skrammer..

" jeg er okay kunne faktisk ikke mærke noget efter jeg siddet lidt" sagde hun skævede over Isabella hun lovede sig selv at Isabella ikke skulle følge fare ved være sammen med hende når hun var alene men når der var andre vampyre eller i det hele taget andre så ville måske være en smule kold for hende men sydney ville for altid have isa i sit hjerte

Selena nikkede smilende.. "Det var da godt" sagde hun og slog blikket ned. "´Det var da ellers hyggeligt" sagde hun og så på hende igen og smilte til hende..

Isabella rejste sig op og gik nogle få skridt frem. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulle gøre.
Hun så på mennesket og lagde sig ned.

Sydney skævede til Isa smilede så " dette her er min hund Isa Hun er halv ulv det er derfor hun er så stor" sagde hun til selena og håbede på Selena på den måde ikke ville blive bange bed sig kort i læben håbede virkelig ikke Isa ville blive for sur det sidste gang hun ville dække over en af dem Isa var som sagt en ven for længe siden

Isabella viste tænder, som et smil, men vidste ikke, hvad hun skulle sige.
Hun så legesyg på mennesket.

" hm hun er rigtig legesyg men inderst inde er hun rigtig sød" sagde hun smilede kort hun nikkede kort til Isa for at måtte godt komme tæt men hun skulle gøre det forsigt