New..?

Årstid: Irl
Dato: Irl
Dag: Irl
Tid: Om aftenen. Klokken er nok ca. 22
Sted: Skoven. Går bare rundt.
Omgivelser: Ingen..
Påklædning: Stramme, sorte, jeans, sort- og hvidternede all starts, en sort hue og læderjakke..

Bill traskede planløst rundt i den mørke skov, mens han forsigtigt nynnede "Automatic" for sig selv. Hans øjenmakeup var kraftig og sort, ligesom det altid var, og hans ansigt virkede meget blegt. Hans sorte hår hang pjusket ned af ryggen på ham, og huen var trukket ned, så det skjulte det meste af hans pande. Han havde hænderne begravet i bukselommerne, og han sparkede lidt til nogle småsten og grene der lå på skovbunden.

Elizabeth kom gående hen af skovstien. Hun havde en sort kjole på som gik til knæene. Hendes røde hår hang glat ned af hendes ryg og hun så smuk ud som sædvanligt. Hun gik med yndefulde bevægelser og så sig omkring. Hun havde kunnet lugte et menneske på laaang afstand og hun ville gerne se hvem denne velsmagende person var. Hun så ham.
En dreng så det ud som. Hun gik med sine yndefulde skridt over mod ham. Hun stod hurtigt, kun nogle få meter fra ham "Hej" sagde hun med en sukkersød stemme.

Bill's fod, der netop skulle til at losse til en sten på stien, stivnede i luften, da han hørte pigen. Han placerede den på jorden igen, og kiggede forbløffet op. Han havde slet ikke regnet med at møde nogle herude så sent.
"Hejsa," sagde han stille til pigen, og betragtede hende kort. Hun var meget smuk.

//Skal lige i bad, men er snart tilbage...//

Isabella gik sådan tilfældig rundt inde i skoven, da hun fangede færten af vampyr. *Great.. det var den lugt.* tænkte hun og himlede med øjne, men hun ville nu alligevel tjekke, man vidste jo aldrig med vampyrer. Hun fulgte lugten.
Hun kunne i det fjerne skimte Elizabeths røde hår. Da hun nærmede sig hende, kunne hun også se en anden, en ny. Han var sikkert lige flyttet til byen eller sådan noget.

//Back..//

Bill fik øje på en pige mere, der nærmede sig.
*Gosh, er det lige store skovtur-aften?* tænkte han overrasket, men glad.

"Hej." sagde Isabella og løftede kort hånden og lod den falde ned igen, lidt som en hilsen.
Hun havde lagt mærke til hans overrasket udtryk. *Han skal nok finde ud af, at skoven er et aktivt sted.* tænkte Isabella og smilte kort.
Hun havde kun sport shorts og en mørkegrøn top på.

"Ehm, jeg hedder Bill... Kaulitz," sagde han tøvende, og sendte hende et prøvende smil.

Isabella smilte tilbage.
"Isabella." præsenterede hun sig og rakte hånden frem mod ham.

Han trykkede let hendes hånd, og mærkede hvor forbløffende varm den var.

"Hyggeligt at møde dig." sagde Isabella og smilte skævt.
Hun tog hånden til sig. *Jeg vædder med, at der kommer en kommentar om min varme... det ville ikke være nyt.* tænkte hun.

"I lige måde," sagde han lavmælt, og pillede lidt ved sine fingerringe.
"Du er temmelig varm..?" Begyndte han prøvende.

Isabella smilte, hun havde næsten grinet. Hun havde ret igen.
"Jeg har løbet lidt, inden jeg løb ind i jer. Og så har jeg en smule feber." sagde Isabella.
*Jeg må finde på noget andet snart.* tænkte Isabella, da hun jo ikke kunne have feber for evigt.

Han nikkede kort.
"Har aldrig hørt, at man skulle kunne mærke feber på hænderne, men hvad ved jeg," svarede han og hævede et øjenbryn. Han smilte skævt.

"Tja... ting er aldrig, som man hører dem." sagde Isabella og trak på skulderne.
Det havde hun jo en smule ret i. Hun havde nemlig ikke troet, at livet som varulv ville være så svært.

"Det er de vel ikke.." Svarede han stille, og betragtede månen, der skinnede hvidligt igennem de tætte trækroner.

"Man vil undre sig over, hvad man kan høre her i byen." sagde Isabella og smilte lidt.
Hun så også op på månen. *Ikke så længe til, at tiden er inde til at fordufte.*

"Hvad kan man da høre her i byen?" Spurgte han nysgerrigt.

//Sorry skal logge af. Men vi kan da bare fortsætte en anden dag? :]//

"Tja... at egerne kaster med ting efter en." sagde Isabella og smilte. "Det gør de faktisk." Det sidste sagde hun alvorligt.


//ja, endelig ;D//

Bill smilede kort.
"Det var sgu da ikke så godt," svarede han med morskab i den bløde stemme. Han rettede lidt på sin hue, og strøg så en sort og hvid tot hår væk fra øjnene.

"Nope.. den sidste kastede bark efter mig." sagde Isabella og smilte.
Men det havde jo været en vampyr.

Han lo.
"Dumme dyr!"

"Ja.. meget dumme." sagde Isabella og nikkede.
"Men jeg håber da nogle af dem er blevet klogere." sagde hun og smilte.

Han hævede et øjenbryn.
"Det tvivler jeg nu altså på. Sådan nogle bliver aldrig klogere!" Han smilede skævt.

Isabella trak på den ene skulder og smilte. "Det kan du nu have ret i." sagde hun.

Han gengældte hurtigt hendes smil.

//Aj skal logge. //

"Men sådan er verden inrettet, nogle bliver aldrig klogere." sagde Isabella..

//ej, altså...//

"Bor du her i nærheden af skoven?" Spurgte Bill Isabella om. Han så spørgende på hende.

"Jeg bor inde i indianer resevatet." sagde Isabella og smilte skævt.

"Okay," svarede han med et lille smil.

"Og du bor så..." Isabella ventede på at sætningen ville blive afsluttet.

"I Forks by," afsluttede han hendes sætning.
"Jeg gik bare herned. Trængte til lidt luft," fortsatte han.

"Ja, skoven er et sted, hvor man kan få frisk luft... men.." begyndte Isabella, men hun afbrød sig selv og bed sig i læben.
*Det var tæt på...* tænkte hun.

Han løftede spørgende et øjenbryn.
"Men..?" Spurgte han.

//Tilbage om 10-15 min. :]//

"Men der er jo mange mærkelige dyr, som afbryder ens fred." afsluttede Isabella og smilte skævt.
Det var det letteste, hun kunne finde på.
Hun var blevet en smule usikker, fordi hvis han nu gættede tingene, hvordan skulle hun bort forklare det?

"Hvilke mærkelige dyr?" Spurgte han undrende, og kiggede hende i øjnene. Hvad mente hun? Bill rynkede forvirret panden.

"Der er jo de der egern, som kaster med bark... der også ræve, som løbe ind i træer..." sagde Isabella og overvejede, om der var mere, hun kunne finde på.

Han rystede på hovedet.
"Det lyder som nogle rimelig retarderede dyr!" Svarede han.

"Du vil fnde ud af, at Forks er en mærkelig by." sagde Isabella og nikkede stille.
*Mon ikke!* tænkte hun.

"Det skal jeg da love for," svarede han smilende.

"Men der sker så også mange mærkelige ting." sagde Isabella og smilte.

"Hvilke mærkelige ting?” Spurgte han nysgerrigt. ”Bortset fra de mange mærkelige dyr,” tilføjede han hurtigt.

"du vil opleve folk blive sure på hinanden rimelig tit.. og at pludselig, så er der nogen væk, og så kommer de frem igen." sagde Isabella, hun smilte skævt og rystede lidt på hovedet.

”Hvorfor er folk tit sure på hinanden?” Spurgte han forbløffet. ”De få personer jeg har mødt, og snakket med, virker da vildt søde og rolige.”

"Altså.." Isabella viftede lidt med armene, "Det er svært at forklare.. det er noget indbyrdes familie fight.. noget." prøvede hun sig frem, hun havd næsten bedt sig selv i tungen.

Han forstod ikke rigtigt hvad hun mente.
”Det lyder indviklet,” mumlede han.

"ehm... jeg prøver igen." sagde Isabella og smilte, da hun vidste, at han var tabt bag vognen.
"Vi har en familie her," hun vidste det med hænderne, "Og en familie her.. der er en konflikt, som startede ved deres tiptiptiptip osv. oldefar, men familierne er stadig i den konflikt med hinanden, derfor er de sure på hinanden.."
Forstod du det?" spurgte Isabella og så på Bill.

”Ehm, det tror jeg nok,” svarede han tøvende.
”Men burde de så ikke slutte fred med hinanden?” Spurgte han dumt, og fortrød lige da ordene var sluppet ud af hans mund. Der var jo nok en god grund til at familierne var i strid med hinanden.

"Se..." sagde Isabella og smilte, "det synes jeg nemmelig også. Der er nemlig temmelig mange familier i strid med hinanden og det bliver kun værre."
*Jeg ville ønske det var så let.* tænkte Isabella og kom til at sukke kort.

Han rynkede panden.
”Hvad går stridighederne ud på?” Spurgte han langsomt.