A ron

Kate indså forkert hvad hun havde gjordt hva' helvede tænkte på, han ville jo begynde at undersøge, og det var ikke blevet mindre stædig for at finde en løsning efter hendes bemærkning om de mørke gyder, det havde skinnet ud af hans øjn.
Hendes ansigt fortrak sig i en stram og alvorlig mine, hva' havde hun tænkt på, hva' lignede det???
HUn vidste at Shin aldrig ville stoppe før han havde fundet en løsning, men Kate vidste også at han ikke ville finde hvad end han søgte, han ville finde noget så afskueligt, grusvækkende, og hun ville ikke kunne svare for følgerne hvis han fandt ud af hvad problemet drejede sig om, hun måtte få ham til at forstå, at dette ikke var ligesom når de 'jagtede' væsnerne i slummen derhjemme, som dengang var slummensbørn, det var ikke dem det drejede síg om nu, godt nok kunne også de være farlige, men intet kunne måle sig med den fare der lå og lurede over dem og ham, hun havde levet med det længe, hun havde været nød til det, det var hendes skæbne, det havde været bestemt, men Shin kunne undgå det, Shin ville kunne leve i skyggen være uvidende, stadig tro på at overfaldende kun skyldtes en blodtørstig morder, og det var vel på sin vis også sandt var det ikke???

Kate kiggede op på stjernerne og fandt det store og fantasktiske måske en smule magiske Nordstjerne, den beroligede hende altid fik hendes tanker til at tage det roligt, elller i det midste bare satte hun dem på stand bye for en stund, slappede af.
Stjernen mindede hende om de aftner hvor hende og Shin barnlige, uskyldige og uvidne havde sat ved det store vindue på hans værelse og kigget ud over Frankrigs bugtede landskaber, set byen som i deres øjne var et eventyr som ikke var udforsket i nu.
Og hver dag åbnede der sig en ny verden, et nyt monster som endten de selv opfandte og måtte slå ihjel, de var prof. og doc N, hun smilte ved tanken og et smil snittede hende læber, hun var i et mere roligt humør, da hun igen vendte blikket mod Shin, men det var langt fra mild som det plejede, men mere alvorlig og yderst rasende, hendes øjne sydede " Shin Blank Pamiina du kan godt glemme det du går og tænker på, og dette står ikke til diskution, og du skal ikke engang prøve at drømme på det eller lade dine tanker fare, JEG VIL IKKE HAVDE DET " hendes stemme direde om det var fordi hun var bange eller vred var ikke til at sige, men et var sikkert, hun ville personlig slå ham ihjel hvis han så meget som prøvede, hendes ansigt var ikke rolig, men heller ikke skræmmende mere lovende, som om hun ville holde hvert eneste ord, og hendes arme rystede under støtten fra hendes krop, og der var intet hun kunne gøre, kun Shin ville berolige hende, og inderst inde vidste hun at dette næbbe ville ske, han ville aldrig lægge dette må hylden, hans 'tidligere' kariere som super ''spion'' lå stadig dybt i ham, hun kunne se det på hans ansigt.

Hun kiggede på ham, lige nu følte hun sig mere magtesløs over for ham mere end noget andet, hun havde lyst til at få hans tanker på noget andet, men hun kunne ikke sige hvad, men hendes ansigt blev gradvis mildere og mildere og hendes arme og krop begyndte langsomt at falde sammen, hun vidste at hendes vrede aldrig ville kunne hjælpe hende med at få Shin på andre tanker og inderst inde vidste hun også at dette ikke forekom som nogen mulighed.

Mest af alt havde hun lyst til at mærke Shins arme rundt om hende, hans beroligende arme, hans milde og søde smil der fortalte hende at alt ville blive okay, at han ikke ville gøre noget dumt.
Mens en anden stemme, en ond og kynisk stemme lød i hendes baghovede * var det ikke det du ønskede, at han ville finde ud af det, så du ikke skulle lyve* hun kunne havde råbt af denne steme, hun kunne havde mørbanket det, men den var en del af hende, den kyniske del hun aldrig ville vise eller lade andre se.
" Shin please sig noget" hendes stemme var næsten tigende " gør noget Shin " hendes hænder begyndte igen at ryste og hendes ansigt var forstenet ville han ikke godt sige noget, han skræmte hende gjorde ham bange, hva' tænkte hun på, og endnu en gang kørte de samme tanker, de samme bebrejdelser.....