Parkeringsplads....

Tid : 20:53.
Omgivelser : Ingen, folk vil sq da ikke ud til en drukne sø i Snevejr.
Sted : Parkeringspladsen.
Dato : 18/12 Vinter.
Vejr : Tykt snevejr nu.


Daniel sad bare inde i skovbrynet i ulveform.
Han havde hørt drengen sige noget som Lake washington, så det var alt eller intet med at han måske kunne redde ham.
Tankerne susede rundt i hovedet på ham, den ene mere sindssyg end den anden.

En truck kom kørene med manden ved føresædet og med Claire ved sin side. Hun smilte skævt og havde taget sin jakke af. Hun havde fået lov af ham til at skifte tøj omme bagved. Så hun var denne gang iklædt sin yndlings sorte løse knækjole. Hun fattede ikke helt at manden ikke fattede mistanke at hun havde skiftet til det når der var snevejr udenfor, og især det at hun ikke længere havde sko på. Hun elskede at være let påklædt, når hun skulle til at spise mennesker, hun kunne godt lide det.

Daniel kunne både lugte hende og se hende.
Han knurrede, dybt nede i struben, men der var ingen chance for at nogle ville have hørt det med vinden hylende og sneen faldende omkring sig.

Hun steg ud af bilen sammen med manden og han gik med det samme over til hende og tog armene om hende. Det var tydeligt at han troede at han havde en chance ved hende, men hun smilte bare grumt og så ud over den kolde sø. Hun fugtede let sine læber, hun kunne godt mærke at hun var sulten, mere end før. Selvom at hun var blevet mættet natten før, kunne hun bare ikke indse at hun var blevet til et vilddyr. En der ikke kunne lade være med at spise mennesker, en der ikke kunne leve uden blod.

Daniel løb frem, hurtigt, der var kun få sekunder fra at hun satte tænderne i ham.
Han hoppede op på bilen der klagede højlydt over det.
Han hylede til den store guldmedalje og knurrede til dem begge, rejste børster og viste tænder.

Hun så rasende på ham, men nåede lige at tage fat i manden og bed ham. Manden hylede da hun satte tænderne i ham, han kunne med det samme mærke smerten forværre sig. Hun holdte sig tæt ind til ham og hendes øjne lynede af sult med det samme. Med det samme bed hun igennem så hun fik kød med sig i munden og det begyndte at sprøjte ud over hendes tøj. Hun grinte ondt og manden var kort efter død. Hun så på vareulven og hendes stemme var let elegant, "forseent.." sang hun nærmest og fniste ondt.

Han knurrede knap nok inden han hoppede lige i brystet på hende, med forborterne først og klørerne ude så de ville bore sig ind i hende, selvom han vidste han umuligt kunne ramme hende.

Hun grinte muntert og ondt da hun med en let bevægelse undgik hans angreb. "Indse det.. du kan intet gøre!?" fniste hun let og dansede let rundt, hun kunne lige præcis løbe forbi denne døde mand og rive sine skarpe negle ned i ham og tage godt fat hvorefter hun hev ham op imens at hun bevægede sig rundt. Hun bed et godt stykke kød fra ham og slap ham igen, "død.. skrig.. hørte du hans råb!?" hun grinte og slikkede sig om munden.

Han hoppede igen efter hende og bed også efter hende.
Han vidste jo allerede at han ingen Chance havde for at kunne angribe hende, så hvorfor ikke gå ned med en smule ære i behold.

"Hvorfor overgiver du dig ikke bare..!?" sang hun let og fniste imens at hun så på ham. Hun spiste stadig af kødet, så blodet løb ned af hendes mund og hun så en smule sindsyg ud, da hendes kjole næsten også var smurt ind i blod. "Din lille beskidte køter!" hun hvislede det sidste som en meget nedeladende ord og hendes øjne glimtede let af det onde monster hun egentlig var.

Han hylede af hende og bed ud efter hende igen.

Hun bukkede sig let og tog så fat i hans ben og tog meget hårdt fat og trak det bare meget hurtigt til hende, så han med det samme ville falde ned på ryggen. "Hvad med bare at overgive sig med det samme!?.. lad mig høre dig pive!?.." grinte hun ondt. "Svage køter..!". Man kunne tydeligt høre på hendes stemme, at hun var helt besat af den anden side af sig selv.

Han nægtede at give af hande, men pev indvendigt over det.
Han rev ud efter hendes ben og bed efter det andet.

Hun grinte let, da han ikke kunne få fat. "PIV!!! Du fortryder måske ikke at du kom hertil hva' din tøse-køter!?" hun elskede at håne folk, og især denne dumdristige vareulv der lige havde angrebet hende, selv med den vide at hun var alfavampyr, imens at han var en sølle almindelig vareulv!?.. Hendes øjne blev lettere røde og hun fugtede let sine læber, hun kunne stadig smage blodet fra mennesket.

Han blev bare ved.
Det måtte han, han ville ikke kunne se sig selv i øjne næste morgen hvis han flygtede nu.
Han fandt en sidste lille kræft og prøvede at bide hende i foden, han regnede ikke med at ramme så det kunne være ligemeget.

Og som han forventede ramte han ikke. Hun grinte let, rystede på hovedet og fik ham svunget over trucken og meget hårdt ned i kølerhjelmen. "Godnat bette køter" sagde hun med den barnligste stemme overhovedet, hun grinte let og rystede på hovedet af den. Hvorefter hun vendte sig om og løb så væk, forsvandt imellem træerne.

//Logger xD//

Han lå bare og stønnede kort.
Han havde det som om hans hovede blev klemt ind mod hans hjerne, men han måtte væk.
Hvis der kom nogle forbi ville de tro det var ham.
Daniel fik mere eller mindre styr på sine ben og fik slæbt sig afsted hen mod skoven.