Tørsten er stor nu..!

Dato :: 14. september
Årstid :: efterår
Dag :: Mandag
Vejr :: Koldt og blæser
Sted :: Right here!
Tid :: 23.32
Omgivelser :: Skov ting x3

Elizabeth løb med hurtige og yndefulde bevægelser hen af skovbunden. Hendes tørst var stor og hun nægtede at være i nærheden af byen, når hun var sår'n. Hun blev ved med at løbe og ville ikke stoppe til at hun var sikker på at hun var langt nok væk til at skade nogen.

Dmonic kom gående uden solbriller da han vidste at der ikk var nogle herude i skoven på det her tidspunkt. Han havde et par løse sorte bukser på med en hvs T-shirt og en sort åben trøje. Han havde et par mørkeblå sko på. Han gik stille hen af skovn´bunden, men kunne høre en som løbte/gik hurtigt. Han kravlede op i et halvt væltet træ og så rundt, han kunne lugte en vampyr, men for langt væk til at kunne kende vampyren.

Elizabeth løb videre og kunne lugte en vampyr i nærheden, men kunne ikke sætte fingeren på hvem det var. Det var en hun kendte, men hun turde ikke stoppe og løb bare videre.

Han kunne se en vampyr komme løbende. Han hoppede ned og løb efter vampyren, men kunne stadig ikk helt se hvem det var og blev ved med at løbe, han kunne lugte at duften blev mere og mere stærk så han næsten kunne lugte hvem det var.

Elizabeth kunne lugte vampyren komme nærmere og hun blev ved med at løbe af frygt for hvem det var og hvad personen ville. Hun var bange. Bange for sine handlinger mens tørsten stod på.

Han kunne nu lugte det var Elizabeth og smilte. Han smilte og løb så hurtigt han kunne og kom tæt på Elizabeth og smilte til hende. Han vidste jo ikk hun var SÅ tørstig.

Elizabeth så over på Dominic og stoppede brat op. Hun så ned i jorden med fortvivlede øjne. Hun bed sig i underlæben for at stoppe sine tanker om at starte at tude.

Han kunne se på hende at der var noget galt og gik hen for at holde om hende "er du okay min skat?? du ser ud som om der er noget der plager dig" sagde han og så på hende

Hun lavede et lille ynkeligt klynk "Jeg er sulten" hviskede hun og kunne ikke lide at høre de ord komme ud af hendes mund.

"Skat.. du kan altså ikk leve på den måde.. jeg har kræfter lige nu så jeg hjælper dig med at nedslagte et dyr, du har brug for blof til at komme til kræfter igen" sagde han og kyssede blidt hendes hals.

Hun nød hans kolde læber mod hendes hals, men skubbede sig så væk "Jeg kan ikke" mumlede hun "Jeg kan ikke se nogen lide på den måde" hun så ned i jorden og skar tænderne mod hinanden.

"men skat hvis du fortsætter på den måde, så dør du! og jeg kan ikk leve uden dig" sagde han og så på hende "der er kun é, mulighed så! Du må drikke det fra en flaske, ligesom de vinflasker i min kælder" sagde han og så på hende.

Hun klynkede lavmælt, men tog sig så sammen. Hun havde levet i så mange år, men var stadig så barnlig. HUn nikkede "Så tar jeg flaskerne" mumlede hun.

//skal lige lægge noget ind på computeren, men kommer tilbage om lidt x3//

"Okay" sagde han og tog en lille flaske frem, han havde altid én lille flaske menneskeblod til hvis hans tørst blev stor, men ligenu var den sådan neutral. Han så på hende og gav hende flasken, han håbeede hun ville drikke det hele så hun ikk skulle være så tørstig mere. Han så lidt på hende.



//okay, håber det er hurtigt klaret..//

Elizabeth så på flasken og tvang sig selv til at tage den. Hun vendte flasken i hænderne og betragtede den og dens indhold. Hun bed sig i underlæben og blev ved med at stirre ned på den.

Han holdte omnde bagfra og så på hende "ja, jeg ved hvordan du har det, efter så mange år og så drikke det fra en flaske, men undskyld skat." sagde han og så på hende.

Hun så op på Dominic og rystede på hovedet "Det er ikk din skyld" sagde hun og smilte opmuntrende og så tilbage ned på flasken og åbnede den langsomt. Den dejlige duft af blod fyldte luften og hun stod og nød den dejlige duft.

Han så smilende på hende og kunne dufte blodet og blev selv lidt tørstig, men fik tørsten væk. Han smilte og kyssede hende en gang på halsen

Elizabeth slappede lidt mer af ved Dominics kys og var ved at tabe flasken, men nåede at stramme sit greb og flasken inden den kunne nå at faldte helt ud af hænderne på hende. Hun sukkede og lagde flaskens top ved sine læber, men kunne ikke få sig selv til at drikke blodet. Hun vidste at hun skulle, men hun kunne simpelthen ikke.

Han sukkede og så på hende "du kan ikk, og vil ikk tvinge dig til at drikke fra en flaske" sagde han og holdte om hendes talje og mave igen

Hun tog flasken væk fra munden og smilte et lidt irriteret smil "Sår'n er det altid. Jeg har altid skullet være døden nær inden man har kunnet tvunget stadset ned i halsen på mig" sagde hun og sukkede så af sig selv "Jeg er ynkelig" hviskede hun sørgmodigt og så ned i jorden.

Han så på hende og kyssede hendes hals "du er ikk ynkelig!" smilte han og så på hende, han holdte stadig om hende og så på hende "du vil bare ikk skade et andet levende væsen" smilte han og så på hende

Elizabeth så op på ham og smilte. Hun havde endelig fundet en som forstod hende. Hun sukkede lavmælt og så tilbage på den lille flaske.

Han så smilende på hende og holdte stadig om hendes mave "du behøver ikk drikke det!" smilte han og kyssede hendes hals, men kyssede nu hendes krageben.

Hun så stadig ned på flasken og nød hans kolde læber "Mmm.. Hva skal jeg da ellers drikke?" spurgte hun lavmælt, næsten hviskede og fjernede ikke blikket væk fra flasken.

"af.. mig, hvis du kan det" sagde han og så på hende, eller hun kunne drikke af den flaske

Hun bed sig i underlæben af at tænke på sig selv bide ham. Hun rystede på hovedet "Nej" mumlede hun og satte igen flasken op til læberne og klemte øjnene i.

Han så på hende og stoppede hende i at drikke blodet fra flasken "skat, jeg beder dig.. drik af mig" sagde han og så på hende

Hun rystede svagt og så op på ham "Jeg.. jeg.." sagde hun, men hun kunne ikke rigtig finde på noget at sige.

Han så på hende og blottede sin hals og så bedende på hende "jeg beder dig min skat.." sagde han og så på hende

Hun lagde tøvende sine hænder om hans hovede og lod sine kolde læber strejfe hans hals.

Han så på hende og nød hurtigt hendes kolde læber mod hans hals, men huskede så hvorfor hun gjorde det, han havde givet hende lov og at hendes tørst var alvorlig.

Hun kunne ikke lide det som hun var i gang med, men blev ved. Hun åbnede munden og lod sine tænder gå blidt ned mod hans hals, men lod dem ikke gå igennem hans hud.

//Skal lige spise, men kommer tilbage//

Han tog hende bag på hendes hovede og prøvede at føre hendes tænder igennem hans hud, han gav hende lov til at bide ham

Hun kunne simpelthent ikke. Hun kunne og ville ikke. Hun prøvede på at skubbe sit hovede væk fra Dominic og ønskede inderligt ikke at skade ham eller få ham til at føle smerte, på nogen måde.

Han kunne godt se og mlrke at hun ikk gad det, hun gad ikk skade ham så hun ville ikk. Han slap hendes hovede og så på hende "skat.. jeg vil ikk ha' du skal sulte, det er derfor jeg gjorde det" sagde han og kyssede hende blidt og kærligt på munden, han så hende i øjnene.

Hun kunne mærke tårene komme frem i sine øjne og lod dem løbe langsomt ned af kinderne og lagde armene omkring hans hals og snøftede lavmælt.

Han tyssede på hende "såså, rolig skat.." sagde han og kyssede hendes kindben og holdte om hende for at trøste hende lige i øjeblikket.

Hun bed sig i underlæben for at tvinge sig selv til at stoppe med at græde. Hun sukkede og så op på ham.

Han så på hende og kyssede hendes hals "skat.. ikk græde mere" sagde han og tørte tårene væk fra hendes kinder.

Hun rystede svagt på hovedet og knugede sig ind til Dominic og sukkede svagt over sig selv.

Han kørte en hånd op af hendes ryg og ned igen og kyssede hendes hals "rolig nu.. det er okay" sagde han og kiggede hende ind i øjnene.

Hun så Dominic ind i øjnene og slappede mer og mer af.

Han nussede hendes kind og så på hende, han ville ha' hende til at slappe af efter det der lige var sket.

Elizabeth lod sig lænde sig op af Dominic og slappede meget af nu.

Han smilte og kyssede hende hår, han slappede selv af sammen med hende og så på hende så godt han nu kunne.

Hun så op på ham og smilte sit søde smil og lagde en kold hånd på hans ene kind.

Han smilte og lagde en hånd på hendes hånd og så smilende på hende. Han ville aldrig skilles fra hende.

Hun lod sine læber strejfe hans og så ind i hans øjne.

Han lagde hænderne på hendes kinder og kyssede hende blidt, men lidenskabeligt.