spise tid

Hun ignorerede dem og tog hænderne op til hovedet og stirrede direkte ned i bordet.

Hun rejste sig op og var meget over ved Michie. "IKKE nævn noget med vampyre!?" hun så hende i øjnene, hun ville ikke være ond eller irriteret. Hun var bare bekymret for Daniella.

''Hmf..'' Michie så ud af vinduet.
et smil bredte sig over hendes læber.
hun kikkede på Saria igen og så ud som om hun havde slugt noget rådent.
hun rystede på hovedet og så væk igen

Isha gik ned i kantinen, selvom hun ikke havde lyst men ville ikke sidde alene i et klasselokale, da hun kom derned var lugten af vampyrer blandet med varulv i helle kantinen men hun bed det i sig og søgte med øjnene efter et ledigt bord

Hun kiggede i den retning som Isha kom gående og kaldte med det samme "Isha!" med en hæs stemme. Men hun smilede kort.

Claire kunne dufte at der kom flere vampyre og at den dækkede lidt af vareulven. Hun nød det og tog en dyb indånding, da hun til sidst ikke kunne lugte vareulven. Hun så over på Daniella med et lille suk, hvorefter hun så ned på sine fødder. Hun kunne godt mærke at hun havde gjort noget forkert.

Michie så surt på Clarie (er det rigtigt? jeg har glemt navnet igen? xD)
''jaja.. ikke nævne noget..'' sagde hun åndsfraværende og så ud af vinduet

Isha blev forskrækket da Daniella kaldte, men faldt til ro igen og gik hen til hende, de havde ikke talt så meget sammen efter at Daniella var blevet forvandlet men det ændrede ikke hendes mening om at hun var en god veninde

"Isha." smilede hun og bankede på en plads ved siden af hende. "Jeg har virkelig brug for at tale med dig" mumlede hun trist men smilede. Hun elskede virkelig Isha.

(du mangler bare at bytte om på i og r xD)

Hun så lidt på dem og sukkede og rystede på hovedet. Hun kunne godt huske dengang at hun havde lavet sjov sammen med Daniella imens at hun var menneske. Og hun kunne ikke fatte at hun var blevet så tørtig at drikke fra sin egen veninde.

Isha så på Daniella og satte sig ved hende, intet var ændret, hun holdt stadig meget af Daniella, hun spurgte forsigtigt " hvad vil du tale med mig om" og så ned i sine hænder

Michie stirrede tomt ud af vinduet.
hun spekulerede på hvornår hun mon sidst havde drukket blod fra et menneske..
dyr havde hun men ikke mennesker i laang tid.

"Jeg har det hæsligt. Du ved alt det om vampyre og varulve der ikke må omgås hinanden. Saria og Jake.. De har været super gode venner for mig. Og det er hæsligt at vampyre og varulve ikke må være venner. Det betyder virkelig alt for mig" sagde hun og fjernede nogle tåre der hang på hendes kind, mens hun så på Isha.

Michie nynnede og kikkede på en sky der dovent svævede afsted.

Isha så trist på Daniella og tørrede hende på kinden, nussede den og krammede hende, " Så,så det skal nok ordne sig alt sammen, selvom jeg ved det ikke er det rigtige at sige" sagde Isha stille

"Først når jeg er blevet et blodsugende bæst" mumlede hun trist. "Jeg ønsker mig bare af hele mit hjerte at være menneske. Og hvad med mine forældre. hvad vil de sige!?" sagde hun panisk mens tårene begyndte at få frit løb igen.

"Hva' fanden skal man også med vareulve!?" hun slog ind i væggen og kom til at lave en lille bule og hun kunne mærke at hun fik tåre i øjnene. Ikke fordi at det gjorde ondt, men at hun bare ikke kunne være venner med Daniella hvis hun var venner med vareulve. Og hun følte bare at Daniella var en virkelig god veninde. Hun fik nogle tåre i øjnene og så over på hende. "Jeg tror bare at jeg dropper det hele.." mumlede hun. "Venskabet.." hun rystede på hovedet og vendte sig om.

Isha sad stille og tænkte, " måske skulle du prøve at fortælle dem det, men hvis ikke så bliver du nok nød til at flytte hjemmefra, fordi før eller siden finder de ud at at du ikke vokser mere" sagde Isha og tørrede begge Daniellas kinder og nussede dem

''Nemlig!'' konstaterede Michie og rettede bulen ud igen, så de almindelige mennesker ikke ville få mistanke.
''desuden smager deres blod afskygeligt!'' sagde hun og nermest grinede.

"De stinker og de er overhovedet ikke til at snakke med!?" hvæsede hun og så på Michie og var glad for at der var en der i det mindste kunne forstå hende. Hun havde også følt at Daniella ville blive en meget trofast veninde, men hun havde lige selv ødelagt det for hende. Hun fnøs og rystede på hovedet, "det er grunden til at jeg ikke stoler på folk.. og især mennesker.." mumlede hun og så ned imod Daniella.

Michie så igen på Daniella (eller var der 2 ier? jeg har virkelig et problem med at huske navne xD)
hun kunne ikke forstå hvorfor hun var så ked af at være Vampyr..

Hun kiggede ned i bordet. "Jeg bliver hos mine forældre men de må vidst ikke vide noget. Men det er underligt.. Lugten af varulv er virkelig grim for mig. Men alligevel betyder Saria meget. Og Jake støttede mig. Jeg står i gæld til begge. Men jeg kan ikke være venner med dem mere." mumlede hun til Isha. "Ved du hvem jeg godt kunne have brug for at snakke med?... Claire." sagde hun. Hun havde ikke rigtig tilgivet Claire men var heller ikke sur mere. Claire var begyndt at betyde ret meget. Hun havde lyst til at græde igen men holdte tårene inde.

Michie gabte, det undrede hende at hun var træt.. vampyrer sov jo ikke?
nå men hun gravede en bog op fra tasken og begyndte at læse.

Isha prøvede at smile men fandt ikke tidspunktet rigtigt " så gå over til hende, eller skal jeg gå så du kan tale med hende alene herover" sagde Isha og lød trist

Hun fnøs, "som om.." mumlede hun og rystede på hovedet. Hun gik over til den anden side af cafeteriaet, langt væk fra de andre og åbnede et vinduet for at kunne trække vejret. Hun tog en dyb indånding og nød naturens dufte og alt det hun nu havde holdt af som bette. Hun så ned på sine fingre. Hvorfor kunne hun ikke bare havde været død dengang? Hvorfor kunne hun ikke bare havde været oppe i himlen sammen med sine forældre? For nu var hun helt sikker på at hun ikke kom op til sine forældre.. vampyre kom aldrig derop.

Michie gik hen til hende
''op med humøret! jeg ender jo heller ikke i himlen nogensinde vel?'' spurgte hun sarkastisk og kikkede på en fugl der sad i en rede højt oppe i et træ.

Saria gik over til døren og smækkede så hårdt at pudsen, omkring døren dryssede ned på gulvet.
Braget sang stadig i hendes øre da hun gik ud.
Hun var led og ked af det hele!
Claire, var begyndt at betyde noget for hende, selvom de hele tiden skendtes, og det var hende der havde været så åndsvga at tage Daniella fra hende!
Og Isha, var en vampyr! Hvordan kunne de dog have været sammen?! Det måtte have været en drøm!
Hun rystede på hovedet.
Nej hun elskede alle tre, men hun måtte glemme det.
De var vampyrere, og ligeglade med hende.

Hun nikkede til Isha. Hun rejste sig og begyndte stille at vade over mod Claire med tårer i øjnene.
Da hun var nået hen til hende sagde hun "Hej igen" og så ned. "Tak for hvile" mumlede hun lidt trist til Claire.

"Det var da så lidt.." mumlede hun og så stadig ud af vinduet, turde ikke at se på hende, da hun vidste at hun græd. Hun ville ikke se på nogen hun holdte af græde, da hun selv kunne komme til det bagefter. Hun kendte det alt for godt.

Michie tog en sten op der lå ligeud for vinduet.
hun kylede den efter fuglen med sådan en kraft at den ikke nåede at se hvad der skete før den dalede død mod jorden
Michie smilede tilfreds, hun hadede fuglesang.

"Jeg håber du forstår hvorfor jeg er lidt ked af det." mumlede hun. Hun følte virkelig en trang at bare at græde øjnene ud og løbe hen og kramme Claire. Men hun holdte sig tilbage og bed sig i læben.

"Jeg forstår.." mumlede hun. "Dine venner.. mine fjender.. ikke særlig godt match.." mumlede hun og rystede på hovedet. "Jeg kan ikke gøre for at du er nødt til at vælge" mumlede hun og så ud og så på den fugl der lige var død. Hun sagde ikke noget specielt til det, da hun selv nogen gange kom til at dræbe dem med en sten.

Michie tog sin bog frem igen, hun satte sig i vindueskarmen og begyndte at læse igen.

Hun så irriteret på hende. "hvis du var menneske og fik nogle venner. Halvdelen vampyre, den anden halvdel varulve. PUF. Så er du Vampyr. Du kan intet gøre. Du mister dine venner og bagefter er resten af vennerne sure... Du hader varulvene fordi det er en naturlig ting. Derfor er du sur på mig fordi nogle af mine gamle venner var varulve. Men jeg har jo heller ikke været vampyr altid og lugtet den stank der kommer fra dem. Jeg har kendt til deres personlighed og ikke hvad de er." sagde hun trist og satte sig på en bænk.

Hun rystede på hovedet af hende og fnøs. "Jamen så bare drop det.. jeg kan jo sagtens finde andre.." mumlede hun en smule irriteret over at hun stadig ville have vareulve som venner. Hun hadede dem over alt på jorden og snart ville hun jo også hade Daniella. Men hun kunne ikke selv gøre for det, hun kunne ikke gøre for at det bare var på den måde.

"Det kan jeg ikke!" råbte hun vredt og trist. Tårene banede sig vej igen. "Vampyre må ikke være venner med varulve." hulkede hun. "Du er den eneste vampyr veninde jeg har og du betyder forfærdelig meget for mig. Og det kan du jo åbenbart ikke se. Og nu er du ligeglad med mig?" sagde hun. "Jeg forstår godt at du måske vil have svært ved at være veninder med mig fordi jeg har følelser for varulve. Men hvad er dit problem!? Jeg kan ikke være venner med dem mere.!"

Hun vendte sig med det samme om imod hende, hun kunne overhovedet ikke klare at høre hende græde. Hun tog armene om hende og trak hende ind til sig. "Tag det roligt!" hviskede hun og prøvede at lade være med at høre på hendes grådige stemme. Hun var ikke vant til at folk blev så kede af det fordi at hun ikke ville være deres veninder. "Jeg har forstår bare ikke noget af det du siger.. at man overhovedet kan have følelser for hinanden!?" hun sukkede og lukkede øjnene i. "Tag det roligt.. jeg skal nok være her for dig" hviskede hun og så ned på hende.

Michie himlede med øjnene
*ihh.. jeg bliver helt sentimental!* tænkte hun sarkastisk.

Hun hulkede og krammede hende hårdt til sig. "Jeg elsker dig stadig" sagde hun lavt.

Hun bed sig i læben, "så vær så sød at lade være med at tude.. mit tøj bliver helt vådt.." smilte hun drilsk og vuggede hun blidt frem og tilbage. Hun så ned på hendes hovedbund og nussede hendes hår, hun ville bare gerne have at Daniella passede lidt mere på. At hun også bare lige ville tage en dyb indånding og tage det lidt roligt.

Hun lo. Hun lukkede sine øjne, mens hendes hjerne bare kørte rundt. "Der er et problem, Claire.. Jeg kan ikke få mig selv til at drikke blod" mumlede hun stille.

Hun smilte blidt, "har du prøvet endnu?" spurgte hun og så ned på hende. "Eller giver tanken dig kvalme?" spurgte hun og skævede lidt til hende. "Der er nogen der har samme problem.. jeg tror bare lige at du skal vænne dig til tanken.. for alt muligt andet mad smager ikke af noget for os.." sagde hun stille og så på hende

"Kan vi ikke spise menneskemad selvom det ikke smager af noget?" spurgte hun og bed sig i læben.

''mhm.. ja .. men du bliver nødt til det på et tidspunkt.. ens instinkter tager over når man bliver alt for tørstig. man dræber det nærmeste menneske uden at ville det..'' brød Michie ind uden at flytte blikket fra bogen.

"Det mætter ikke søde" smilte hun blidt og snakkede med en meget blid og rolig stemme. "Kun blod kan mætte os.. og jeg synes altså ikke at du skal drikke dyreblod.. det er smager ikke særlig godt, selvom at nogen bliver mæt af det" mumlede hun og så på hende. "Måske kan du komme på jagt sammen med jeg og min søster på et tidspunkt?" hviskede hun blidt og så på hende med et venligt glimt i øjet.

Michie sank en klump
''hvad hvis man er nødt til at drikke dyre-blod?'' spurgte hun

Hun så først på Michie og derefter på Claire..
"Jeg kan altså ikke drikke menneske blod. For så er jeg nød til at slå et andet menneske ihjel." sagde hun og bed sig i læben.

"Så lad mig gøre det.." hviskede hun. "Eller også.." hun tænkte sig lidt om. "Jeg har en drikkedunk med noget blod i.. man kan ikke se igennem det.. så det kan du vel godt tage af?" spurgte hun og så på hende. "Så behøver du ikke at komme på jagt.. du må selvfølgelig selv bestemme om du vil æde dyr eller noget i den retning.." mumlede hun.

Michie tog sig sammen og sagde;
''jeg er ikke skabt til at være en vampyr. jeg kan ikke dræbe, jeg er ikke født som en dræber-maskine.'' sagde hun og så ned
''derfor kan jeg kun drikke dyrs blod. det er mere naturligt for mig end at dræbe mennesker'' sagde hun stille.

Hun sukkede, "det gør ikke noget at være en smule svag.." mumlede hun og så på dem. "Sådan er det vel bare.. I bestemmer det selv.." smilte hun blidt og bed sig let i læben.