Kom nu Isabella.

Hun rystede bare på hovedet.."At jeg spørger om så personlige ting.." mumlede hun forsat..

Han tog roligt fat i hendes hånd, "hvis det have været så personligt, havde jeg så fortalt det til dig" sagde han med et smil og kiggede bestemt på hende.

Isabella kiggede på deres hænder og derefter på ham.. "Du siger noget" sagde hun "Men der er noget jeg ikke forstå. Ddu har sagt at du ikke er meget udadvendt, men allevel fortæller du mig sådan noget.. Hvordan kan du være sikker på at jeg ikke bare er en sindsyg dræber vampyr" sagde hun hvorefter hun rystede på hovedet af sig selv..

Han smilede et lumsk smil, "fordi du brugere for meget til på at lytte til hvad jeg siger, og at jeg ved hvordan sådan vampyre vil være" han kiggede med et fast blik på hende, men slap ikke hendes hånd.

"Nårh så det siger du" grinte hun og bed ud efter hans strube.. Hun bed sine tænder hårdt sammen og smilte et stort smil til ham..

Han trak på skulderne, "altså hvis du vil være en psycho Vampyr, så begynd på andre steder end din hjem egn" sagde han med et stort smil.

"Lad nu lige være.." jokkede hun.. "Jeg kan godt finde ud af det.. Eller kender du måske en der kan lære mig det.. " sagde hun ironisk..

Hans grå øjne lyste op i mørket, "nej ikke rigtig, men selv har smagt min artsfælles blod" saged han og rejste sig op, imens han rakte hende hans hånd.

HUn tog i mod hans hånd og rejste sig op.. "hvor skal vi hen" spurgte hun og kiggede på ham.. "Hvordan smager det?"

Han trak hende op, "Tja bare lidt rundt" sagde han med agsang, "det smager sådan lidt hen af menneske men du bliver ikke rigtig fristed af det på samme måde, eller afhængelig, det smagere bare af kraft sådan som honning eller nægtar"

"hmm" mumlede hun.. "Hvorfor drak du vampyrblod" spurgte hun og så ned i jorden..

Han sukkede, "hun blod sig i læben så ville jeg fjerne det men det var på en eller anden måde bare fristende når nu man havde det inde for rakkevide" han begyndte at gå lidt ind imod skovens midte.

"Okay" mumlede hun stille og fulgte efter ham..

Han stoppede op og vendte sig mod hende på en lidt dyster måde, "hvad gør at dine tanker vil vide" sagde han roligt og lidt langsommere end normalt.

Donnie kiggede længe på hende, og kyssede så hende hurtigt 3 gange på munden, "hvis du syns" sagde han med en glød i stemmen.

Isabella blev overrasket og så bare på ham.. "Hvad skulle det til før" spurgte hun med et skævt smil..

//sorry der gik ged i det igen //

//Ja det tror jeg også.. svarer bare op den oven over XD//

Isabella smite og rystede på hovedet af hans dyster ændring og gik vidre.. "Jeg er bare nysgerig" sagde hun..

Han nikkede og begyndte at grine højt, imens han gik med hende, "Jeg er så forvirret, Isabella"

Isabella vendte sig i mod ham mens hun stadig gik.. "over hvad" spurgte hun munteret..

"over den tilstedeværelse du laver" han fik behærsked sit grin.

"Ja, ja jeg ved godt jeg er mærkelig" sagde hu og himlede med øjnene, men også med et smil..

"Du ved godt at det ikke var det jeg mente" sagde han imens han læb op på siden af hende så de kunne føljes.

Hun grinte lidt og så lidt på ham for hun igen fokuserede på vejen, selv om hun overhovedet ikke behøvede... "Nårh.. Jamen hvad mener du så" spurgte hun..

"at du er så....øhm...rar, glad, venlig, og god mod en" sagde han med en afslapped men stadig bestemt stemme, imens han så på hende.

"Er det en dårlig ting" spurgte hun nu lettere forvirret..


//Bliver nødt til at smutte... Skrives XD//

//okay ses lige pluselig//

//Hej har du lyst til at skrive vidre.. hehe.. hvorfor skriver jeg det herinde, nårh sket er sket.. XD//

//ja det vil jeg gerne//

//Okay XD Din tur til at svare.. ;D//

"En god ting" sagde han og smilte svagt, til hende.

Hun smilte glad til ham.. "Hmm alle mener vidst bare at jeg er træls når jeg spørger og spørger" hun sparkede en lille sten der lå på skovbunden.. Den fløj ind i mellem træerne og forsvandt hurtigt..

Han sukkede lavt, "jeg syns mere det er svagt, men hvad med dig hvordan var din forvandling" sagde han undrende.

Hun sukkede dybt og begyndte at fortælle "Mit søster døde pludselig og jeg var knust.." hun rystede på hovedet da alle minderne væltede op i hende.. "Jeg havde fået en skønneste lille pige.. Marie hedder hun.. Jeg lagde hende i seng og så gik jeg bare ud i mørket.. Jeg gik i flere timer og til sidst kom jeg til en skov.." hun rynkede på næsen og fortsatte "Og der blev jeg overfaldet af en vampyr, og han bed mig og jeg troede jeg skulle dø.. Men så kunne jeh høre nogle slogs og så kan jeg ikke rigtig huske mere." sagde hun og så på hende hænder som hun havde foldet foran sig..

Han kiggede trist på hende og lagde en hånd på hendes skulder, "det gør mig ondt at høre" sagde han med en trist stemme, "men hvorfor gik du der ud" sagde han med undrende stemme.

"Har ingen anelse.. Hvad bare brug for at komme væk" sagde hun kort.. "Men det er jo år siden nu så." tilføjede hun og strøj hurtigt en finger hen over hans hånd som tak..

´Han fjernede hånden fra hendes skulder, "hvad skete der med dit barn"

"Hun er blevet ældre og har selv giftet sig og fået børn.." mumlede hun..

Han nikkede, "bor hun her i Forks eller" han stoppede sin sætning, det var ved at gå over i det personlige syntes han selv.

"Nej" sagde hun og rystede kort på hovedet.. "Hun bor stadig i LA." Hun kiggede på himlen pg spørgte ham " Har du ingen venner eller familie fra din menneske tid"

Han kiggede lidt, "Ribanalon er den eneste jeg har tilbage fra min menneske tid" han smilede, men det var ikke et glad smil, vær gang han tænkte tilbage kom alle de frygtelige ting han havde gjort mod mennesker, Varulve, og sågår Andre vampyre.

"Men det er så trist at tænke på at alle sine gamle venner er gamle og i dit tilfælde døde.." sagde hun trist..

Han kiggede op i himlen, "jeg ser det som at komme videre i livet, et spil der er sluttet for dem og bliver ved for mig" hans blik kom langsomt tilbage på Isabellas klare ansigt.

"Det er vel forskellige fra person til person.." smilte hun.. "Sikke et par sludderhoveder vi er" grinte hun..

//Så er det skam mig igen der skal logge af..//

//okay ses igen lige pluselig//

Han nikkede, "heller ord end kroppen ikke sandt" han kiggede på hende da han hviste at han var fysisk og hun Psycisk.

Hun nikkede langsomt.. "Men hvor bor du så henne" spurgte hun pludselig.. "i Forks eller hvad"

Han nikkede, "inde i byen" han pegede i den retning byen lå i.

"Hmm det regnede jeg også med" sagde hun med et smil..

Han smilte svagt, "okay men så var det da godt du fik bekraftet det"

"Tja" mumlede hun.. hun kørte hurtigt en hånd igennem sit sort hår.. "Skal vi ikke sætte os ned igen" spurgte hun og pegede kort over mod et tørt sted under et stort træ..