Kom nu Isabella.

Dato: 16/01.09
Sted: Skoven muhahah.
Tid: 22.50
Omgivelser: træer.
Vejr: det sneer.
Årstid: vinter.

Donnie kom løbene men stoppede så op midt i det hele da han skulle vente på Isabella, han kiggede rundt alt var så hvidt og kold, lige som hans hud, han betrakede sin hånd, og tænkte så *denne hånd det jeg kiggere på lige nu har været med til manges død selv da mit hjerte stadig bankede og jeg kunne trække vejret med en grund til at gøre det.

Isabella kom lidt efter.. Hun standsede ved siden af ham.. "Okay du var hvis hurtigere end mig" sagde hun satte armene i siden, men et skævt smil..

Han trak på skulderne, "jeg viste jo hvor vi skulle hen så" han kiggede rundt, "er her ikke smukt og så rent på en elle anden måde" sagde han fantaserende

Isabella så sig lidt om.. Og smilte så til ham.. "Jo det er her.. Drømmer du dig lidt væk" grinte hun..

Han vendte sig mod hende, "jeg kommer fra et land hvor der altid er sne, det giver minder" sagde han med glød i stemmen, "hvad med dig fantasere du aldrig"

Hun trak på skulderne.. "Det ved jeg nu ikk.." hun gik lidt rundt mellem træerne.. "Efter som vampyr burde være fantasivæsner behøver jeg ikk at fantasere, det hele er lige her" sagde hun og smilte..

Han kiggede på hende, "jeg kan lide den måde du tænker på Isabella" sagde han køligt.
Han pustede ud men der kom ingen varme sky, "normalt er jeg slet ikke sådan her som jeg er nu" sagde han lidt hyper agtig det underlige var bare at han ikke var hyper.

Hun trådte frem fra bag et træ.. "Hvor er du så? Du ved det altid er bedst at være sig selv" sagde hun langsomt og udtalte hver en stammelse korekt.. XD

"Jeg er ikke talene, mere fysisk" sagde han imens han gik på stien og betraktede hende.
"HVis jeg ville havde kontakt til en ville jeg stirre på den så de mærkede en prikkede følse, det underlige at det både kan mærkes af Mennesker og Vampyre eller rettere alle arter i verden, jeg ville lukke mig inde og bevæge mig hvis jeg skulle sige hej, ikke tale.

Hun lo lidt.. "Så er vi vist hinanden modsætninger" sagde hun og nærmede ham "Jeg taler meget, næsten for meget, det siger i hvert fald de fleste" tilføjede hun til sidst.. hun så ned i jorden mens hun talte..

Han nikkede "og dog kan jeg lide dine tankegang og din person" han kiggede ´nu ud i luften for at få et frit syn.

Hun smilte, men så stadig ned i jorden.. "Jeg tænker heller ikk helt som alle andre" sagde hun stolt.. "Nogen bliver jo nødt til at skille sig bare lidt ud" mumlede hun.. Hun kiggede endelig på og smilte endnu en gang..

//Bliver nødt til at logge.. Vi skrivesXD//

//ja det gør vi du herre nice at skrive med!!!//

// Hehe.. Takker og i lige måde..XD//

Isabella smilte endnu en gang, men sagde ingenting..

"Det er bare det der gør verden sjovere" sagde han med et lille grin, og sukkede derefter glad.
"Det bare underligt der er så mange her i Forks der helelr ikke forstår mig" han kiggede roligt på hende.

"Hvad mener du med ikk forstår dig" sagde hun og kunne ikk lade være med at grine.. "Undskyld, men du sagde ingen forstod dig og så spørg jeg hvad mener du?"Hun kunne ikk lade være med at grine af sin mærkelig humor.. "Ej undskyld.. Du sagde" sagde hun og smilte til ham..

Han grinede højt men behærskede sig lidt efter, "Jeg ved det ikke rigtig" sagde han og tog sig for sjov til hagen.

Isabella standstede op og satte sig ned under en af de mange træer.. XD Hun strakte sine ben og lagde hovedet tilbage på stammen og så op på Donnie med et smil.."Hvad laver du i din fritid" spurgte hun lidt efter..

Han kiggede lidt på hende og satte sig så ned ved hvad hendes Højre sidde, "Jeg arbejder på Ribanalons bar, og så elektriker" sagde han afslapped, "hvad med dig, går du bare rundt eller har du et arbejde" sagde han spørgernde.

Hn nikkede og bed sig i læben.. "Nej, jeg har ikk brug for flere penge, i hvert fald ikk i øjeblikket" smilte hun og tog en lille gren der lå ved siden af hende.. Hun sad og legede lidt med den, mens hun snakkede vidre.. "Men ellers skriver jeg digte og så om min tid som menneske"

Han kiggede på hende ret overrasked, og vendte sig roligt mod hende, "Virkelig" hans øjne lyste næsten op da hun sagde digte.

"Jep" nikkede hun... "Kan du godt lide digte og så vidre" sagde hun med et smil..

Han nikkede intresseret, "jeg bruger det tit poesi i mine sætninger eller når jeg snakker, det er derfor folk ikke rigtig forstår hvad jeg siger eller mener nogen gang" han rykkede lidt tilbage.

Hun nikkede forstående og spurgte "Har du så skrevet nogle" hun smed grene og så på ham..

//Arrgh skal spise kommer måske på senere.. //

//okay ses lige pluselig//


Han rystede på hoved, "min poesi er noget der er her inde" han løftede sin højre arm og pegede på hans tæning.
"De kommer kun frem når ord og sætninger mødes og og danner de ord vi kalder snak" han kiggede undrende ud i luften men grinede så lidt efter af sig selv.

"Du er ikk som alle andre" sagde hun og puffede blidt til ham.. "Men på en god måde" tilføjede hun hurtigt..

Han kiggede overrasked på hende, "hvad mener du helt bestemt" han drejede hoved så han kunne se hendes ansigt.

Hun trak på skulderne.. "Det ved jeg ikk rigtig.. Der er bare et eller andet der får dig til at skille ud" hun tænkte sig om og så på ham.. "Du er svær at blive klog på.."

Det gav et ryk i han, lidt efter kom et svagt grin, "Okay sådan har jeg ikke selv set på det, men at få det er vide af andre er jo bedre end bare selv at tro det" han agede sig lidt på hagen som tegn på at han tænkte over noget.

Isabella lagde igen hovedet på stammen af træet og så på Donnie.. "Hvad tænker du på" spurgte hun ligesom hun havde gjort tidligere..

"Billeder og minder" sagde han og sad stadig og kiggede ud i luften.
"Hvorfor da" han drejede hoved og betraktede Hendes ansigt ved at forme det inde i hans hoved.

//Sorry det tog så lang tid //

"Ikke for noget.. Havde bare lyst til at lære dig bedre at kende" sagde hun muntert og smilte til ham..

Han nikkede imens hans øjne kom i kontakt med hendes, "Tja de fleste undre sig over mig vil jeg så lige sige" sagde han og lænede sig igen tilbage til træstammen.

Hun nikkede en enkel gang.. Hun sad og tænkte lidt hvorefter hun spurgte "GÅr du i skole i Forks"

Han rystede på hoved, "jeg går ikke i skole mere så, men jeg er ret tit ude og reparre alle de ting der bliver ødelagt der, der har været ødelagt ret meget her på det seneste" han tog hånden væk fra hagen.

"Så du har kun gået i foleskolen eller hvad" spurgte hun og skubbede en af totterne fra sit hår, der var faldet ned i øjnene på hende, om bag øret..

Han rystede på hoved, "jeg har ikke gået i skole i 259år" sagde han og kiggede ned i jorden imens han tegnede nogen på armne med sin finger.

"Du vil hellere bruge din tid på noget andet" sagde hun med et stort smil.. Hun sad og så på ham tegne på sin arm..

Han nikkede, "det var ikke lige det fedeste at gå i skole den gang" sagde han og kiggede igen op på hende, men uden at smile.

Han kiggede lidt "jeg tror ikke du kan passe mine bukser", sagde han forvirret, "men t-shirt kan du godt, så hænger jeg bare dit tøj over ved den der pejs" han pegede over ned et lille ildsted.

//Okay hvad skete der lige for det sidste indlæg??//

Isabella mødte hans blik kort tid og så derefter ned.. "Hvad var der galt med skolerne på den tid.. Du er meget ældre end jeg.. så ved ikk meget om den tid du er fra" sagde hun stille..

//shit haha det var et emne i byen så kan jeg bedre forstå det ikke var der bare lad som om det ikke er der//

"Hvis du ikke gjore hvad du fik besked på så fik du et slag så det sang gudernes melodie" han kiggede lidt ned,"men jeg stopppede allerede skolen som 16, for jeg skulle ind som soldat" sagde han og kiggede helt væk, og gav et lavt suk.

Hun rynkede på næsen af `datids skolemetoder´ "Og du kunne ikk lide at være soldat.. Undskyld jeg spørger så meget" mumlede hun og så stadig på hans arm..

//Det gør jeg så XD//

"Altså det var ikke det meste som i dag men det var bedre end skolen på en eller anden måde, men der skete bare en ting som jeg ikke kan tilgive mig selv for" han kiggede op på hende med en lidt alvorlig mine.

"jge forstår.." sagde hun kort.. "Hvordan blive du så forvandlet" spurgte hun "Du behøves ikk at svare hvis du ikk vil" tilføjede hun med et smil..

"Oprindelig var vi træ der gik sammen Ribanalon Dematro, og jeg, mig og Dematro var i krig og det gik ikke godt, Dematro blev ramt af en kanon og derefter skydt på så hele hans underkrop var knust og jeg var blevet skydt her" han tog sin trøje ned og hviste en tattovereng der havder form som et gitter, "vi kom hjem, til Ribanalon, den gang var hun 17 og hendes far havde gjort hende til det hun nu er i dag, Dematro døde for øjnene af hende og mig, og hun ville ikke også miste mig, så hun kiggede på mig og sagde, Donnie jeg vil ikke og så miste dig, jeg bliver nød til at gøre til en som mig, jeg nikkede og gjore min hals fri, så bed hun, jeg vågnede 2 dage efter og kunne løbene danse smile og grine" han gav et stort suk fra sig og lukkede øjnene

Isabella lagde sin hånd på Donnies skuldere.. "Er du okay" spurgte hun lidt nervøst..

Han åbnede øjnene og smilede svagt, "Jeg har det helt fint det er så mange år siden så, så jeg tænket bare mere på min mor" sagde han og grinte lidt af sig selv, og følte Hendes hånd på sin skulder.

"Det må havde været et helvede at være soldat" sagde stille, mest til sig selv.. Hun trak hånden til sig.. "Undskyld" mumlede hun..

Han rettede sine grå øjne mod hende, "undskyld for hvad" han fik et lille smil om læberne, det var sjælden nogen var så...så gode imod han, eller var på den måde over for ham.