så mange problemer

Dato: 16/01.10 (lørdag)
Sted: bredden.
Tid: 09.35
Omgivelser: her er ingen mennesker, varmpyre eller varulve.
Vejr: det sneer.
Årstid: vinter.
Lyde: flodens rislen.
Påklædning: ingen sko, stramme jeans, rød t-shirt med v-udskæring

Isabella sad på flodbredden med fødderne i vandet, hun kunne ikke rigtig mærke kulden, men den var der stadigvæk. Hun var lige løbet hjemmefra, hun havde ikke lyst til at være der mere, hun havde hørt, hvad de snakkede om, hun brød sig ikke synderligt om det, så hun var løbet. Men hun havde en grund mere, det var snart fuldmåne.
*hvorfor vil de bestemme over mig?* tænkte Isabella og havde lyst til at skrige vildt højt.
Isabella overvejede at forvandle sig og bare løbe langt væk, så langt, at det ville tage dage om komme tilbage.

Elizabeth kom gående med yndefulde bevægelser. Hun havde kunnet lugte en varulv langt væk fra og ville jo gerne se hvem det var. Selvom at hun hadede de møgkøtere var det stadig sjovt at drille dem. Hun gik hen af en sti og lugten blev stærkere.

Da Isabella kunne lugte en vampyr, blev alle hendes muskler spændt i kroppen.

Elizabeth så sig omkring og fik øje på varulven. Hun så lidt bekendt ud, men var lidt ligeglad. Hun smilte koldt og stoppede op og betragtede hende med et køligt blik.

Isabella så ned i vandet, mens hun spændte musklerne. Hun prøvede at slappe af.

Elizabeth gik over til hende og stod bag hende "Jamen dog. Hvad er du så trist over?" spurgte hun koldt og hånligt og begravede sine hænder i lommerne.

"Hvad kommer det dig ved? Du ville alligevel ikke kunne forstå det." sagde Isabella, hun fortsatte med at se i vandet.

Hun grinte koldt "Du har ret, men man kan da være lidt venlig og sige det" sagde hun og så ned på Isa-bel.

Isabella trak på skulderne. "Det er mit problem." sagde hun.

Hun rystede svagt på hovedet af Isa-bella. Elizabeth vidste godt at hun ikke kunne føle medfølelse for hende, men dog alligvel. Hun kunne ikke lide, ikk at få ting at vide så snart at hun spurgte om det. Hun trak sig lidt tilbage og betragtede Isa-bella med et koldt blik.

Isabella så bare ned på vandet. Hun kunne lide den måde, det bevæge sig på.

Elizabeth så ned i jorden og prøvede at holde lugten ud fra varulven.

"Hvad laver du overhovedet her?" spurgte Isabella stille. Hun vidste godt, det var dumt at blande sig.

//logger...//

Elizabeth så over på Isa-bella igen "Det ved man aldrig" sagde hun koldt "Du ville da heller ikke sige hvad der er i vejen med dig.. Sååå hvorfor skulle jeg sige hvad jeg laver her" hun smilte koldt og lagde armene over kors.

// Okai. Sees! //

Isabella trak på skulderne. "Det er vel fair." sagde hun.
Isabella dyppede sin ene fod i vandet.