var løbet hjemmefra

Dato: 31/01.10
Sted: et tomt, låst lokalet uden vinduer.. (undtagens det, hvor man kan se sig selv, hvor der står andre bagved)
Tid: 08.37
Omgivelser: der er ikke nogen i rummet, men der er mennesker uden for det.
Vejr: hmm.. det sneer vidst.
Årstid: vinter
Lyde: stilheden, snakken fra mænd uden for døren..
Påklædning: ingen sko, stramme jeans, t-shirt

Isabella sad inde i et tomt rum på en stol, rummet var oplyst af en lampe. Hun sad med hænderne på bordet, om en kop kaffe, hun havde fået. Hun sad og kiggede på den tomme stol overfor sig, som ikke ville være tom særlig meget længer. En politimand ville nemlig stille hende en masse spørgsmål. Isabella havde nemlig ikke været hjemme i 14 dage nu. Hun var stukket af, da hun lige syntes det var den eneste mulighed. Hun havde skændes så tit med sin far og var ved at blive træt af det. Men det var ikke den eneste grund, hun var også løbet hjemmefra, fordi der kun havde været få dage til fuldmåne, og hun ville nødig gøre skade på sin familie. *Mit liv er et rent helvede.* tænkte Isabella. Isabella tænkte lidt igen, *hvad nu hvis jeg begynder at acceptere tingene, ændre det hele sig mon igen.. kan jeg så lære at kontrollere mig selv?*

//Mener du et Forhørslokale? ^^//


Lewis sad ude i vente lokalet i håndjern.
*Hvorfor skulle jeg gå forbi et sted hvor en anden vampyr lige havde været* tænkte han urt og så den døde og udsugede dame for sit indre blik.
Hans øjne fulgte den politimand der havde på grebet ham, han skulle få det betalt.

//det kan godt være.. ;D//

Isabella spændte alle sine muskler, da hun hørte at døren åbnede sig.
En tyk politimand gik rundt om bordet og satte sig i stolen overfor Isabella. Han så på hende, men sagde ikke noget.
Isabella så bare igen med et surt blik.

Da døren blev åbnet, kunne Lewis lugte Varulven, han havde aldrig lugtet det før.
Han nyste hurtigt og højt og alle kiggede på ham.
"Så kan i jo godt sige prosit" sagde han lidt surt.

"Prosit?"
Dai's øjne var våde, men mere mørke.
Hun kunne ikke rigtig forstå hvad de havde sagt til hende i telefonen, men det var ikke noget godt.
Hun ville være forberet på det værste.
Hvorfor mon hun skulle være taget på politistationen?

Isabella havde mærket noget, da døren havde åbnet sig. *Vampyr... men hvem?* tænkte hun.
Politimanden så på Isabella, stadigvæk. "Hvorfor løb du væk?" spurgte manden.
"Det rager ikke dig." sagde Isabella bare og klemte stadig om koppen. Hun var faktisk rimlig sur.
"Hvorfor informerede du ikke dine forældre?" spurgte manden.
Isabella sendte ham et dræber blik, hun var træt af den slags spørgsmål. "Jeg bestemmer over mit eget liv." sagde hun.

"Tak"
Han kiggede på hende med et et lille smil.
Hun var ked af det, det var tydeligt at se.

"Hvordan kan det være, at du kan gå rundt uden sko uden at fryse?" spurgte politimanden.
Isabella krøllede sine tæer. Hun havde ikke set det spørgsmål komme. "Jeg glemte mine sko." sagde Isabella bare.
"Du sidder og lyve." sagde politimanden, som var ved at miste tålmodigheden. "Sig så hvorfor du løb væk!"
"Jeg bestemmer over mit eget liv." sagde Isabella igen og ved at blive godt træt af manden. Hun var for anspændt og kom til at klemme så hårdt om koppen, at koppen gik i stykker. Kaffen lå på hele bordet.

Dai's våde mørke øjne hvilede på døren, hvor lyden af det knuste porcelen kom fra.
"Hvad tror du der sker der inde?" spurgte hun stille.
* Måske skal han også ind i det rum, lige som mig? Måske er der rift om det? *
Hvis hun ikke havde været så oprevet havde hun måske smilet over sine egne tanker, men det var hun, så hun smilede ikke.

Lewis kiggede stadig på Dai og smilte bare venligt.
Han hørte meget lavt koppen smadres og kiggede efter den.

Politimanden så overrasket på Isabella, da koppen gik i stykker.
"Hvad har du gang i?" spurgte manden.
Isabella så bare rasende på ham, hun ville aller helst stikke af, men hun vidste der stod to mænd uden for døren, hvis hun nu skulle prøve at flygte. *Damn.* tænkte hun bare.
"Svar mig så!" sagde manden og rejste sig op.
Isabella så bare på munden, hun nægtede at svare.

Dai tog sine føder op, som hun var i de lyserøde strømpesokker.
Hun hvilede sit hoved på knæene.
"Jeg dør at utoldmodig hed - jeg ved ikke engang hvorfor jeg er her."
Hun regnede ikke med svar fra den blege, men syntes alligevel at hun ville snakke med ham.
Ellers ville hun blive sindsyg.

"Velkommen i klubben" sagde han bare og grinte lidt til hende.
Han kiggede kort på hende og derefter op på loftet.

Politimanden hamrede ned i bordet. "Svar mig så!" råbte han.
"Nej, jeg vil ej.. I vil aldrig forstå det." sagde Isabella så roligt, som hun nu kunne.
Nu var det mandens tur til at blive sur. Han hamrede i bordet med begge nu.
Isabella rejste sig op og sagde, "Du skal ikke true mig."
Hun gik hen til døren og åbnede den. De to mænd, der stod ude for døren, tog fat i hver sin arm (ved Isabella)

Dai kunne ikke lade være med at spørge, for det forekom hende underligt;
"Hvorfor har du håndjern på?"
Hun så på ham, men hendes hoved lå stadig i hendes knæ, og hun var lidt grå i hovedet.
Den duft fra de blege gik hende på nerverne, hun viste ikke engang hvorfor den var der!!
Hun så ynkelig ud, så svag, og sådan følte hun sig også.
Hun så op på larmen, og gispede da hun så Isa.
Hun blev endnu mere grå i ansigtet.
Hvis hun havde følt sig lidt bedere tilpas, så havde hun beskyttet hende, lige som hun havde gjort med Syd.

"Tjaaa... Jeg var på det forkerte sted, det forkerte tidspunkt og under de forkerte omgivelser" sagde han bare og lod smilte blegne lidt.
Lugten blev endnu stærkere, han havde aldrig før lugtet en anden varulv så han havde ingen anelse om hvad der lugtet sådan.

Isabella fik øje på Dai. *Hvorfor skal hun se mig sådan her? Jeg ligner jo, ja jeg ved ikke hvad.* tænkte hun.
Hun fik også øje på Lewis. *Han er altså vampyren, en ny vampyr.* tænkte hun.
"Du skal blive her." sagde den ene politimand.
"Nej, jeg gider ikke sidde sammen med det fedebjerg derinde." sagde Isabella bare.
Manden, som havde forhørt hende, hørte hende og kom løbende ud af lokalet. Han langede ud efter Isabella.
Isabella dukkede sig og sparkede benene væk under manden.
Mændne, der holdte Isabella, trak hende længere væk fra manden. De gik ned ad en gang med hende, hvor de låste hende inde, så hun ikke kunne løbe væk.

Lewis så det og smilte bare lidt over det.
Han kvalte et lille grin over hvordan den fede fyr faldt hårdt på jorden.

Dai rejste sig gispende.
"Hvad heleved laver i?!"
Hun vaklede hen mod politiet.
"Må jeg STRAKS få afvide hvad i LAVER?!"
Hun var vred, han kunne sgu da ikke slå ud efter hende!!
Han var en politibetjent!!!

"Sæt dig nu hen." sagde politimanden.
De to politimænd hjalp den tykke mand op igen. De gik hen til chefen.
Isabella på gulvet midt i sit bur. Hun havde det elendigt med at være spærret inde, og det blev kun værre, fordi hun var varulv.

Lewis rejste sig op i alt virvaret at kaos og gik hen til Isa-bella.
Han kiggede ind til hende og spurgte så endelig. "Hvad er du?"
Han kunne ikke forstå hvorfor hun lugtede sådan.

Isabella så op på ham. "Ved du ikke det?" spurgte hun forvirret.
De fleste vampyre fik det at vide, eller vidste det.

"Nej... Burde jeg det?" spurgte han lidt forvirret.
Det virkede som om hun vidste noget han ikke vidste.

Dai rakte vredt tunge af politimændene og gik over til Isa og Lewis.
Hun rynkede let sine bryn.
"Er hvad?"
Hun så nysgerigt på dem begge to.

"Ja, det burde du." mere sagde Isabella ikke, da Dai nemlig var kommet.
Isabella smilte til Dai. "Jeg er ikke kriminel." sagde hun.

"Ikke kriminel" sagde han bare for at gi Isa ret.
Han kiggede lidt på Dai, hun var menneske, endda et velduftende, men Isa, hun var noget andet, et eller andet.
Han var sur på sig selv for ikke at vide det.

"Jeg er heller ikke kriminel, men jeg ved ikke hvorfor jeg er her? De ville snakke med mig... Det er nok noget alvorligt..."
Dai kunne ikke sige mere, for hun kunne næsten ikke få luft.
Hun prøvede at sammenligne Lewis' lugt med Isa's og fik kvalme.
"Sorry.. Men jeg skal vist lige ørle..."
Hun var askegrå i hovedet, og hostede lidt på vej ud på politistationens wc'er.

Isabella så bekymret efter Dai.
Isabella sukkede og så på Lewis. "Jeg er en varulv." hviskede hun.


//Varulve stinker kun for vampyre.//

"Virkelig?" spurgte han Isa.
Lewis kiggede efter Dai med et lidt bekymret udtryk.

"Ja.. har du ikke fået at vide, at varulve er din værste fjende?" spurgte Isabella stille.

"Nej, jeg er helt ny jo" sagde han tænkende.
*Så det var Varulve der slog far ihjel* tænkte han vredt.

"De andre burde have sagt det.." sagde Isabella, "men jeg har ikke noget imod vampyre."
Isabella så den vej, hvor Dai var løbet.

//Ved jeg, men du dufter da meget godt for mennesker ^^//
Da Dai kom tilbage var hun mere grå i hovedet, og hostede lidt mere.
"Sorry, jeg må være blevet syg.." mumlede hun, selvom hun godt viste at det var Lewis' skyld,
selvom hun ikke viste hvorfor.
Sådan havde hun det med alle de blege.
Hun prøvede at ryste tanken af hovedet.
"Frøkken Cortez, vil de være sød at komme med?"
Det var en kvinlig politibetjent.
Dai tøvede lidt men gik så med hende, ind i førhørings lokalet.
Inden de gik ind i rummet spurgte hun ret bange; "Hvad har jeg overhovedet gjort?"
Politibetjenten holdte døren, og smilede bedrøvet til hende da de gik ind og lukkede døren efter sig.

Isabella så efter Dai igen. Hun blev bekymret. *Hvis det bliver nødvendig bryder jeg ud.* tænkte hun.
Isabella så igen på Lewis, hun følte sig dum ved at sidde bag tremmer.

//Heeey, det gør jeg da også^^ Vampyre har ingen svedkirtler xD//


Lewis kiggede efter Dai med et venligt smil.
"Jeg tror heller ikke jeg direkte har noget problem" sagde han ligeud

//vampyrer uskiller en duft, der lokker byttet til.//

Isabella nikkede og smilte til Lewis.

Dai kom ud efter et kvater.
Hendes øjne var endnu mere våde og mørkere end før.
Hun så meget dyster ud.
Hun styrede bare direkte mod døren, hun havde ikke lyst til at snakke med dem.

"Dai?" spurgte Isabella og så efter Dai.
Hun havde rejst sig op.

"Hvorfor er du her?" spurgte han Isa lidt undrende.
Hun havde måske været lige så uheldig som ham.
Han vidste ikke hvorfor, men iinstinkrivt følte han vrede hver gang han kiggede på hende.
Han kiggede hen på Dai og skulle til at følge efter, men så kom der en andne betjent for at hente ham, den samme som havde fanget ham.

Dai stoppede i døren, og så efter Lewis.
Hun tørede tåre som blev ved med at strømme ned af hendes kinder, væk.
Så så hun på Isa, og gik over til hende.
Hun tog hendes hånd.
"Hvad er der med Lewis?"
Tårene sad i hendes øjne.

"Jeg er løbet hjemmefra." sagde Isabella til Lewis.
Da Lewis blev hentet, så hun efter ham.
Hun så sig omkring, hun overvejede at stikke af og løbe efter Dai.

Dai stak sin hånd ind til Isa.
"Jeg er lige her." mumlede hun bedrøvet imens tårene dryppede fra hendes hage.
* Det er jo ligemeget Daiya, det er lige meget... * prøvede hun at bilede sig selv ind.

Isabella tog Dais hånd og smilte.

Lewis kom ud med et slevtilfreds udtryk, uden håndjern og med en måbende betjent foran sig.
Lewis lavede en hurtig bevægelse og gik så hen til de andre.
Han smilte bare og kiggede på dem, "Hey igen" sagde han så endelig.

"Hvor er Lewis?" spurgte hun lavt.
Hun havde ikke hørt ham.
"Jeg vil undskylde at jeg kom til at ørle af ham."
Hun bed sig i læben, og prøvede at smile.

Isabella så på Lewis, der smilte.
Isabella følte sig vild elendig tilpas, hun havde ikke lyst til at sidde inde i buret.

"Det gør ikke noget, du er den femte" sagde han bare og grinte over det.

*Jeg hader bure...* tænkte Isabella og kom til at skære tænder.

Lewis så Isas ansigt og fik igen lyst til at rive dørene af og slå hende ihjel.
Han rystede tankerne af sig og tog hånden i lomme.
Han kastede et nøglebundt ind til hende. "Her" sagde han bare og smilte lidt smørret.

Isabella så på Lewis med store øjne. "Hvad?" spurgte hun stille, "Hvordan?"
Isabella tog nøglen men tøvede, hun havde ikke lyst til at stikke af fra politiet.