Biblioteket

Kevin smilet let til hende
"Jeg tror hun har haft det ret hårdt & det er det måske" Sagde Han & så på hende
"Men ved du hvad er faktisk stolt over at du ikke bekæmpet hende det viser at du kan beherske dig hvis du vil"

Victoria lagde stille armene om Mie og løftede hende let op fra gulvet og placerede hende på en stol lidt væk fra der hvor de sad, hun sukkede og nussede hende lidt på ryggen, " mine forældre døde i en ulykke for to måneder siden, jeg prøvede at begå selvmord og fik så det her ar, jeg har kun mine to søstre tilbage i familien der holder af mig" svarede Victoria stille

Mie prøvede at smile til Victoria og sagde " jeg har kun min latterlige far. jeg har siden jeg blev 10 prøvet at tage mit eget liv ved at skære i mig selv men det lykkedes aldrig kommer altid til at tænke på min mor og så går jeg ud i skoven og sidder og kigger på himlem og synger jeg elsker at synge når jeg er trist.! ville så gerne se mine venner men kan vel ikke tage tilbage til london mere kan ejg!"

Victoria tænkte lidt, " du kan godt tage over for at se dem, hvis du virkelig sætter dig det mål at du vil derhen, og jeg tror også at dine venner ville blive glade for at se dig igen" sagde hun og smilte svagt til Mie

mie kigger på hende og siger " jamen hvad med ...." hun kørte sin hånd op på halsen og begyndte at græde igen

Hun bed sig let i læben og så på ham, "men elsker du mig overhovedet længere..?" hviskede hun let, da hun var i tvivl. Hun var lidt bekymret, men hvis han ikke elskede hende længere, måtte hun vel leve med det. Hun kunne bare ikke forstille sig det.

Kevin kysset hende blidt på munden
"Er det svar nok" Sagde Han stille & så i hendes øjne

Victoria sukkede igen og tænkte, hun var ikke så god til trøste scener, men holdte en hånd på Mies skulder, "skide værer med din far, som du selv siger så lægger han ikke mærke til dig, så vil han heler ikke lægge mærke til at du er væk i et par dage" sagde Victoria et et drilsk blik og tog hånden væk igen

"Arh.." fniste hun og tog armene om ham. "Det var lidt sølle.." smilte hun drilsk og lod deres læber mødes igen, denne gang i lidt længere tid. Hun havde virkelig brug for at være sammen med ham og bare snakke med ham.

Kevin kysset hende tilbage & nød bare kysset & at have hende ved sig

Hun trak vejret blidt og legede blidt med hans læber imens at hun havde let lukkede øjne. Hun var ligeglad med om folk de gloede, bare hun var sammen med ham, så forsvandt det meste omkring hende med det samme.

"jamen nu når jeg er ....kan ejg så bare godt gå rundt som jeg vil??!!!"
hun så på hende og gav hende et kram og ville ikke slippe igen

Kevin nød det men stoppet så kort efter
"Du er bare vidunderlig"

Victoria smilte og lagde hænderne på Mies ryg, "der er self nogen regler du må følge før du kan gå rundt som du vil" sagde Victoria og tænkte på traktaten

"men hvad er det fortæl mig s å jeg ikke dumme mig. hvilket jeg er god til!" hun smilte lidt og kiggede sødt på victoria

Victoria slap smilende Mie og satte sig på den anden stol, og tænkte så, " okay hvis du beslutter dig for at drikke menneske blod så er det forbudt i Forks, det må du gøre i Seattle eller udenfor Forks, hvis du beslutter dig for at spise dyre blod må du godt jage i Forks, bare ikke foran andre mennsker, hmm.. du må ikke fortælle nogen hvad du er, hvis du møder en anden vampyr eller varulv finder de selv ud af hvad du er, men du må aldrig sige det til et menneske, du må ikke gå ind i La Push eller på resavatet for så må varulvene dræbe dig og varulve og vampyrer må ikke være venner, de må heller ikke slås eller dræbe hinanden i Forks, det var det tror jeg" sagde Victoria og smilte til Mie

"hvad med solskin her skinner solen jo aldrig" hun kiggede på sine negle og sagde " jeg er faktisk sulten"

Victoria nikkede, " det glemte jeg vi må ikke gå ud i solskin, jo når der self ikke er mennesker ved os, og hvis du er sulten kan jeg ikke bestemme hvad du skal spise, jeg spiser selv dyre blod, men hvis du har lyst til menneske skal jeg ikke stå i vejen for dig" sagde hun og smilte svagt

Hun smilte langsomt til ham og rødmede let.

Han smilet let
//Må smutte skrives ved senere måske laver et emne i byen der hedder Endelig færdig når jeg kommer på igen//

"hvorfor må jeg ikke når der er mennesker gå i solen altså?!"

"Vi har denne her irreterende evne til at glimte i solen som diamanter, og hvis vi var sammen med mennesker på det tidspunkt, ville vi blive afsløret på stedet at vi ikke var mennesker" sagde Victoria og tænkte lidt

"oki surt skal vi ikke lave et eller andet sammen i dag?" hun smilte og kiggede sødt på victoria

Victoria smilte varmt til Mie, " desværre, jeg kan ikke idag, jeg kom faktisk kun for at låne en bog, men da dig og Claires skænderi tog overhånd synes jeg lige at jeg måtte blive her lidt længere, men hvis du har flere spørgsmål som du gerne vil have besvaret kan du bare komme" sagde Victoria og smilte en sidste gang inden hun rejste sig fra stolen

mie rejste sig os og rettede grundigt på sig tøj og sagde " jeg kan ikke lide claire vi bliver aldrig venner mig og hende jeg vil aldrig tilgive hende!!!! men må jeg ikek gå med dig!"

Victoria trak på skulderne, " jeg tror ikke du er den første Claire har bidt, hun sagde at hun havde gjort det igen, så hun må faktisk havde det værere end dig ligenu, det kræver virkelig stor selvbeherskelse at kunne stoppe når man først smager menneske blodet, men jeg kan ikke bestemme om i skal være venner eller ej" sagde Victoria og tænkte lidt og tog så den ene hånd på Mies skulder igen, " ikke idag, en anden gang, jeg har en aftale med min søster idag og hun er sikkert allerede sur over at jeg ikke kom hjem lige efter jeg havde været her" sagde Victoria og skar ansigt

Mie kiggede ned i gulvet og sagde " så må jeg bare gå hjem til min far "
hun snøftede lidt

Victoria smilte trist og krammede hurtigt og blidt Mie igen, " bare rolig, vi mødes jo igen på et tidspunkt" trøstede Victoria Mie med og så muntert på Mie, som betød at det ikke var et farvel men et vi ses

Mie krammede igen og sagde " jeg kan godt lide dig du er en sød pige håber vi kan være sammen igen snart!" hun smilte igen og gik hen mod døren

Victoria nikkede og så efter Mie, " ilm og det håber jeg også" sagde hun og smilte, Victoria så sig lidt om der var ikke nogen mennesker, da der ikke var nogen, forsvandt hun lynhurtigt fra biblioteket