Hun fniste og stilte hende til sidst ned og holdte godt fat i hende, så hun ikke pludselig faldt om af svimmelhed. Hun havde prøvet det før med et menneske, og det var bare ikke noget hun ville prøve igen. Så hun havde ikke kørt rundt i alt for lang tid. Hendes øjne var fuldstændig ravfarvet og det glimtede svagt af glæde over at hun endelig kunne være sammen med et menneske uden at gøre skade på det, på nogen som helst måde. Måske kvalme, men ikke noget med rifter eller hvor hun bed.