Angel og Darkness

Date:15 august
Tid: nu
Årstid:Sensommer
Omgivelser:Træer
Vejr:overskyet


Ribanalon sad op af et træ og sang for sig selv "Angel of darkness, you have you world in you hand" Hun kiggede rundt , alt var så stille, så kunne det virkeligt var en almindelig dag.

Det var en kedelig aften for Madelaine, som det havde været de sidste par dage, hun sukkede mens hun tog bagdøren ud af sit hus og direkte ud i skoven, det var noget af det hun elskede mest ved hendes hus, det var det lå lige ind til skoven.

Ribanalon stoppede ikke sangen, men det blev dog mere til en nynnen, hun duftede ud i luften, en duft der var velkendt fra, da hun havde siddet på gaden.

Hun sparkede til de diverse sten og grene der lå i skovbunden, hun havde ikke rigtig nogen tørst da hun havde brugt hele natten på at jage, så hun havde det virkelig kedeligt. Hun så ud gennem skoven, den grønne farve som lyste op, selvom solen ikke var fremme var tiltalende. Hun gik længere ind i skoven.

Ribanalon rejste sig op nogen kom nærmere, hun stop tæt op af træet hun duftede ud i luften "en artsfælle" hviskede hun, til sig selv, men blev stående op af træet.

Madelaine var ikke helt tæt på at kunne høre hende, men alligevel var der en lille summen i luften, hun spissede øre, lidt katte agtigt, hun så sig omkring for at finde ud af hvor den kom fra, hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding gennem næsen, "en vampyr!" mumlede hun til sig selv.

Ribanalon smilede til sig selv, den anden vampyr havde hun set før det kunne hun dufte, og hun elskede at de fandt hende, hun viftede sig til ansigtet så hendes duft sprændte sig endnu mere.

Hun åbnede øjnene igen og gik mod duften, hvorfor ikke få lidt ud af dagen i stedet for at gå rundt og tåge

Ribanalon kom til syne, "god aften" sagde hun og nikkede anerkendene.

Hun betragtede hende lidt og sagde "heyhey..!" hun gik et skridt tættere på og sagde "Madelaine!"

Hun nikkede igen anerkendene, "det ved jeg" sagde hun ved respekt i sin stemme.

"hvordan?" spurgte hun og lænede sig op af et gammelt træ.

"Jeg har set dig før, og folk snakker også om dig og din søsters skønhed, plus at du er lidt omtalt i Rusland" hun fuglte Alle M´s bevægelser.

"helt over i rusland?" spurgte hun forbavset, hun kunne ikke sige hun ikke var smigeret, men det kom lidt som et chok.

Hun nikkede, "byen er ikke ukendt", "mange af de vampyre der var i Krasnojarsk, kender den her by" for mange ting.

"jeah.. vi er jo også efterhånden mange her i forks der er vampyrer, så så ukendt er vi vel ikke, men det der undre mig er at jeg er kendt i rusland!" sagde hun og så på hende.

"jeg ved ikke om de gamle siger sandhenden, men det siges at du var den første der lavede et liv her i forks, hvor vampyre, og mennesker kunne gå sammen." De var ret smigret, over din vedholdenhed over forblod"

//Skal gå kommer igen senere//

"lavede a hvad?" hun var ikke det mindste sikker på hvad hun mente

//det ok, jeg venter bare xD //

"Det lige meget" sagde hun med et suk.

"nej nej fortæl!" sagde hun med et skævt smil, hun havde altid været så ufattelig nysgerrig. Hun havde været med til at oprette orden i byen, sørget for de nye mange tilkommende ikke dræbte eller bed nogle i byen, på grund af traktaten,

"Hm....din nysgerighed, forbløffer mig" sagde hun med et lang smil, "De gamle af vores art som boede i byen jeg kommer fra som hedder Krasnojarsk, fortalte bare ting om dig hvordan du lavede en hel samme i den her by, hvordan du gjore det til en by hvor vampyre, og mennesker lever sammen, hm og også varulve" hun gav et skævt smil til sidst.

"det er ikke helt kun min fortjeneste, jeg kunne aldrig have gjort det uden Cullen familien. De grundlagde vampyr familierne her, jeg følger bare deres pagt de har lavet, synes det er utroligt de overhovedet kunne lave en aftale med dem dengang. Men jeg har sat min lid af til at forsætte det som de byggede op, at kunne leve i en by, uden at være frygtet, leve som menneske, eller blandt dem, uden at dræbe hver og en. Jeg skylder Cullen familien det!" sagde hun

"Og en nu død vampyr ved navn Leodora, fortalte om din mor og far, Elisabeth og James, Sjovt nok starter min mor med E og min far med J som din mor og far" hun tog sig undrende til hagen.

"det var det de gamle fortalte at du ville følge en pagt og få andre til det er en stor ting for de gamle i Rusland" Hun nikkede anerkendene.

Hun bed sig i læben da hun sagde hendes forældres navne, men rystede det væk inden hun så det og sagde "vidste ikke det jeg gjorde betød så meget!"

"Hm....i Rusland er der andre regler for vampyrer end her, tro mig i har det godt her!!" sagde hun lidt opgivende.

Hun så nysgerrig på hende og sagde "mmh fortæl, vil gerne vide noget om andre landes skikke!"

Hun drejede hoved lidt "Du ikke særlig gammel vel?" hun kiggede med et fast og lidt overrasked blik.

"jeg har levet i 61 år, er 19 sådan udadtil!" sagde hun, hun vidste enlig ikke hvordan man skulle forklare den anden alder, dødsalder eller?

"du mener du har eksiteret i 61 år men din krops alder er 19" sagde hun roligt.

"jah, tror nok det er sådan man skal sige det, jeg blev bidt da jeg var 19 år, og har så været vampyr i 42 år, hvis jeg husker rigtigt!" sagde hun med et lille grin.

"Hehe du heldig du blev bidt" sagde hun med et glad suk.

"held og held!" sagde hun med et træk på skulderen, minderne fra den nat væltede ind, men hun ville ikke vise et tegn på svaghed.

Hun smilede stille, og uden vejrtrækning.

"det var, at blive forvandlet eller dræbt!" sagde hun stift og så væk.

"Ja sådan er det med de fleste" hun gav et suk for at vise at det var en trist situation

"måske,.... sagde du mine forældre var kendt hos jer? de blev dræbt, samme aften jeg blev forvandlet!" sagde hun, men forventede de allerede vidste det.

"Jeg kendte dem ikke, det Var Leodora der fortalte om dem" hun kiggede lidt beskuende på M.

"og hvem var hende Leodora?" spurgte hun nysgerrig.

"En ældre vampyr" Hun var altid så glad, det var en min far kendte, ham tog mig altid med til ophold hos de ældre vampyre"

"Og undskyld, mit Navn er Ribanalon" hun nikkede glad og anerkendene.

"må jeg kalde dig Riba?? det er et kønt og specielt navn.!" sagde hun
"fortæl mere om Leodora!" sagde hun nysgerrig.

"Ja det må du er vandt til sådan kælenavne, og mange af mine venner kalder mig også Rinna så du bestemmer selv",
"Tja Leodore var fra år 902, og hun er nok den vampyr jeg har følt mig allermest tæt ved bortset min far, hun kom også Fra Rusland men rejste ret meget, hun døde, da jeg var 11 desværre" hun kigggede ned i jorden, "Men hun er den jeg mest har reapekteret af alle vampyre"

"hvordan døde hun, og du fik ikke fortalt så meget om hvordan det er at være vampyr i rusland?" spurgte hun

"Hun døende da eN Hunter ved navn Blegotin, kom til kamp med hende, det er en af de få gange jeg har grædt" sagde hun stille, "hm, mit hjemland, Lad mig sige sådan, Du er din egen lykkesmed, dræb fordi det er din ret, skån kun dem, som du finder værdige til liv."

"Skal jeg give et eksempel?"

"gør mig ondt!" sagde hun, på en måde glad for at vide hun ikke var den eneste der havde haft det meget svært. Det var ikke så mange der vidste hvor hårdt hun havde haft det dengang, men hun ville heller ikke vise sig som svag, end ikke for sin egen søster!
"du har ret, det er meget grotesk, vi dræber kun for at 'leve'!" sagde hun og lavede kaninører ved leve
"eksempel på hvordan det var eller?" spurgte hun.

"Nej mener hvordan vildkorene er der oppe" hun kiggede lidt på skoven og derpå igen på M.

"jah, okay.!" sagde hun og så nysgerrig på hende.

"Min mor var menneske og far Vampyr, den nat hvor jeg blev hel vampyr, skar min far halsen over på min mor selv om ham elskede hende, han ville havde mig til at få evigt liv, derfor gjore han det, jeg drak hendes blof fordi min far holde min mund ind til min mors hals hvor blodet løb, jeg kunne ikke stoppe, jeg tænkte at jeg måtte stoppe men tænkte samtidig et minut mere, og et til og et til, tilsidst var der ikke mere blod at drikke, jeg stoppede og så kun et underligt væsen der lå på gulvet, Jeg grad, og grad, men i det samme kom min far over ham, havde hvist også grædt men et smil var på hans læber, JEG var kun 17 år, siden da stoppede min krop med at vokse.