A Little Trip- Abaddon

Hun gispede og brændemærket begyndte at svide mere og mere. Hun lagde sit hoved tilbage og kunne mærke at mørket var i det yderste af hendes sind. Hun kunne mærke at kødet omkring brændemærket forsøgte at hele men det var for varmt. Hun pressede sig selv ind imod Rafael og kiggede op på ham med lidende øjne. " Min familie " Forsøgte hun at sige. " Lad være med at gre noget ved dem " Sagde Hun og forsøgte at smile men det blev til en underlig grimasse. " Bare bliv hos mig " Sagde Hun og trykkede sig ind til ham , ind til trygheden.

Hans krop bliv fyldt med mere vrede, men han holdt det inde, og holdte hende indtil sig selv, og sagde "undskyld, jeg burde ikke forlade dig, den fejl begår jeg ikke igen" han kyssede hende, og kiggede med et vredt blik ud i skoven, i håbet om at se hende familie, han så noget, men ville ikke gå der ind, hun betød mere end hævn, men han skulle nok finde dem en dag, og mens hun ikke var det, ville han tage sig af dem bid for bid, han kiggede tilbage på hende, og smilte kærligt, "jeg er glad for du er okay, men din familie, kommer til at dø, så snart jeg får min mulglighed, men ligenu er jeg her for dig" han lagde hende ned på jorden, og lagde sig ned ved siden af hende, og holdte om hende

Hun skubbede ham væk og rejste sig op. Hendes brændemærke var helet. Hun snerrede og hendes øjne var den vildeste røde farve. Hun gik med lange og hurtige skridt ind mod sin familie. Hun fandt dem og så sin bror der burde være død stå og smile af hende. Hun vidste at han havde spillet død. Hun snerrede højt og voldsomt. Hun sparkede sin bror midt på brystet og han faldt. Hun kunne mærke jernet ramme hende igen men hun ignorerede det og fortsatte med at slå sin bror. Hun blev holdt tilbage af sine to ældre brødre der stak hende igen og igen med jernstangen

Rafael var fuldt efter hende, og da han så dem slå hende med jern stangen, sprang han over de 2 ældre brødre, han sparkede den ene i hoved, og kastede sig over den anden, og begyndte at slå ham vildt og voldsomt i ansigtet, han ville ikke stoppe, den ene prøvede at rive ham væk, men Rafael hoppede bare op på ham istedet for, han tog hænderne om hans hals, og pressede med alt hans styrke, han stoppede lige i et sekund, da den anden bror, var kommet op at stå, men så Rafael sparkde ham i brystet, og forsatte så med at tage livet af den anden.

Catherine faldt om og hendes lillesøster Maria der ikke holdte med sin familie kom hen til hende. " Søster " Sagde Maria selvom hun kun var 7 år gammel. " Hej Maria " Sagde Hun hæst. " Mor og Far Onde ? Spurgte Maria. " Nej og gå tilbage til dem " Sagde Hun hæst og hendes blik blev ved med at fokusere på hendes blod. Hun kiggede væk og Maria løb hen til deres mor og far der nu løb så hurtigt de kunne. Hun lukkede øjnene og mærkede smerten fra de mange brændemærker. Hun mærkede mørket lukke sig om hende men det trak sig tilbage da hun så på Rafael. Hun så hendes to brødre ligge døde for hans fødder. " Jeg har det fint " Sagde Hun til Rafael og forsøgte at rejse sig op. Hun støttede sig imod et træ og sukkede dybt. Hun vaklede over imod ham og lagde sine hænder på hans brystkasse." Bare , lad os komme tilbage" Sagde Hun.

Han løftede hende hen til lysningen, og lagde hende ned, og smilte til hende, "jeg har stadig en at slå ihjel, og du bliver her, og du forlader ikke denne lysning, med mindre jeg giver besked på det" han ville ikke gøre hende ked af det, men han vidste at Ronan, ville finde hende og ham, inden ikke så længe, og han ville ikke have hende i skudlinjen, han sukkede og begyndte at gå, men vendte sig om inden han gik ud af lysningen og sagde med en bekymret stemme "hvis min Ronan, finder mig med dig, er du død, jeg må finde ham inden, han finder mig, jeg forlader dig fordi jeg elsker dig, men vi mødes igen, når Ronan er død. også kan vi være sammen, men ikke før"