I det nye hus

Nonec, lå i hans seng, hjemme i Famillien Silverfox' hjem.
Rettelse: I hans og Cecilies seng
Han trak svagt på skuldrene.
Cecilie var nok i skole, på dette tidspunkt, men Nonec,
havde ikke lyst til at blive viste frem inden for,
de andre vampyres kreds.
Han havde så ondt i hovedet, efter forvandlingen,
at han måtte valke ud på WC'er og brække sig.
Eller havde han det meget fint ^^
Pludselig savnede han uendeligt meget,
Cisse, og Mad.
Han krøb ned under dynen og bed sig i fingeren,
og bandede sagte da han opdagede at han ikke kunne,
gør det pga hans spidse tænder.
En lille dråbe blod piblede ud af hullet.

Madelaine kom gående ind i huset, hun havde været ude på jagt hele natten. Hun tog sig lidt til hovedet, udmattet efter i nat. Hun havde været ude siden kl 11 i går aftes, og var først kommet hjem nu. Hun smed sin jakke på gulvet lige inden for døren. Hun havde fået noget ordenligt at drikke, en meget mættende omgang blod der lagde sig godt.

Nonec, stilte sig i dørkarmen og så på hende.
"Velkomen hjem, Mad."
Han smilede ikke, men så bare på hende.

"åååh tak!" sagde hun, hun smilede til ham og sagde "det noget bullshit vi vampyrer ikke behøves søvn, jeg kunne nu godt sove nu, eller lige under min bløde dyne og slappe af!" hun grinede lidt og gik over til ham. "er du helt alene her?" spurgte hun med en blid stemme.

Siden har var blevet vampyr,
havde han ikke vist svaghed,
selv ikke overfor Cisse,
men nu kunne han ikke holde længere.
Han pressede sit ansigt mod Mad's bryst og hulkede.

"heey!" sagde hun lettere overasket, Hun lagde armene om ham og spurgte "er der noget galt?"

"Jeg ved det ikke.." hulkede han svagt.
"Jeg føler mig så... Splittet.."
Han trak sig langsomt væk.
han kunne da ikke bare begynde
at tude foran, eller for den skyld,
på, Madelaine...

"jamen, på grund af forvandlingen?" spurgte hun og så på ham, hun synes det var ok han viste følelser overfor hende, hun så ham næsten som en lillebror efter det de havde været igennem.

"Jeg ved det ikke..."
Han smilede tøvene.
"Jeg er jo ikke mere, det lille syge pattebarn, Cedric..."
Han grinede let, meget yndefuldt.

Hun smilede og gik over til ham igen og lagde en arm om hans skulder og sagde "det er helt ok, tro mig det tog mig en måned at komme ovenpå igen, mine forældre var blevet dræbt, jeg forvandlet af en grusom vampyr og jeg selv skulle forvandle Claire, min søster, ellers ville hun have været død, ligesom dig, jeg viste aldrig hvor hårdt det var, da Claire var der, men inden i mig var jeg ødelagt.!"

han smilede.
"Det vil sige at jeg har ødelagt dig endnu en gang?"

"nej slet ikke, jeg er vant til det nu, denne gang skammede jeg mig ikke over mig selv fordi jeg vidste du havde virkelig brug for det, havde jeg ikke forvandlet dig ville du jo dø. dengang var det bare helt vildt overvældende!" sagde hun og så på ham.

han grinede.
"Tak, det hjalp meget Mad."
Han krammede hende, kort og smilede.

Hun smilede og sagde "så lidt, du skal bare komme til mig hvis du har brug for hjælp!"

Han grinede og var på vej ud af døren.
han standsede i karmen og smilede til hende.
"Hey Mad. Jeg ser dig som en søster..."
han grinede for sidste gang og forsvandt ud af døren.

Hun smilede da han sagde det, hun følte det samme, bare som en bror i stedet for.

På vej væk fra huset følte han en mærkelig følse.
At høre til et sted... At være elsket.
Han grinede stille og satte kurs mod Seattle.
Han var pisse tørstig, men havde aldrig rigtig prøvet det før.
Men det skulle nok komme....

Hun åbnede døren og kaldte "hey Ced!"
hun kom i tanke om de flasker de havde i køleskabet, hun ville lige minde ham om dem.

"Ja?"
Han vendte sig om, og så på hende.
Ingen hentydning til smil i hans ansigt.

"vil lige vise dig noget inden du smutter!" sagde hun og vinkede ham ind igen.

Han trådte ind og smilede.
"Hvad?"

Hun lukkede døren efter ham og tog ham med ind i køkkenet og sagde "du har sikker undret dig over hvorfor vi har et køleskab, men jeg har lavet lidt eksperimenter, der er nogle flasker inde i køleskabet, de er fyldt med blod, det er ikke så godt som det friske, men når man varmer det i mikro ovnen, så er det faktisk ikke så slemt.!" Hun åbnede køleskabet og viste ham de flasker der sådan set fylde køleskabet "du må love mig at du tænker på dem, hvis du en dag ved du ikke kan vente med at fange et bytte til du er ude af byen!" sagde hun.

"Okay, Mad." Han smilede til hende.
"Men jeg skal jo lære det? Ikke?"
Han grinede og klappede hende på skuldren.
"Ses!"
Han vinkede da han forsvandt ud af døren.

"jo self!" sagde hun efter ham, hun vidste bare hvor svært det var og beherske sig som en ny vampyr.

Han lo for sig selv.
han skulle da nok styre sig...
Helt sikkert...
Næsten helt sikkert.
han grinede igen og satte farten til Seattle.

Claire kom gåene hjemaf. Hun kunne dufte at der var nogen, men hun sagde ikke noget til det. Det var sikkert dem hun næsten aldrig havde mødt, som boede derinde. Hendes søster havde godt fortalt at der var nogen der havde fået lov til at bo i deres hus, men hun var ikke særlig nysgerrig, når det var vampyre. Hun trådte ind i huset efter en god vandretur. Hun var iklædt en knælang silkekjole. Hun havde været udenfor i nattøj, og var helt ligeglad med om nogen ville stirre på hende. Det var helt normalt. Hendes hvidblonde hår hang løst og elegant ned af ryggen. Hun trådte ind og lukkede døren efter sig.

"Claire?" spurgte Madelaine inde fra køkkenet af, hun lukkede køleskabslågen igen og stak hovedet ud i gangen for og se, hun vidste enlig godt det var hende, hun kunne høre det på den måde hun gik, og kende hendes duft.

"Ja selvfølgelig.." mumlede hun og så lidt over imod Madelaine. Hun smilte blidt og gik derefter ind til pianoen da hun bare havde brug for at spille. Hun satte sig ned ved den og begyndte langsomt at spille på den. Hun improviserede bare, da hun ikke gad til at spille nogle andre noder. Hun bed sig let i læben og smilte skævt, da hun havde en speciel følelse i maven, som gjorde det at hun havde det helt perfekt. Hun havde været væk hele natten fordi at hun havde tilbragt tiden med Kevin.

Hun smilede og gik efter hende, hun så stadig træt ud efter den nat, selvom vampyrer ikke behøvede søvn så kunne hun godt finde på at sove nogle gange, for at føle sig lidt menneskelig igen, hun havde endda drømme nogle gange, hvis det ikke bare var hende fantasi. Hun satte sig ved siden af Claire for at lytte til hendes spillen. Hun så på hende og spurgte "hvad laver du for tiden? synes du er mere og mere væk!"

Hun smilte langsomt og så på sin søster. "Jeg tilbringer bare det meste af tiden på at tænke lidt over nogle ting.." sagde hun langsomt og så på hende. "Og.." hun tog en dyb indånding og så på tangenterne. "Jeg og Kevin er sammen.." smilte hun langsomt og var ret glad, da hun fortalte det. "Kan du huske den han vampyr over fra skolen? Ham der hjælper mig med så meget? Han kyssede mig.." hun fik en smule farve på kinderne.

Hun så på hende med et alvorligt blik "jo jeg kan godt huske Kevin,... han har også været her en dag, hvor du ikke var her!" hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere, om hun skulle være glad eller "så i er kærester?" spurgte hun og så på pianoet.

Hun nikkede, "han spurgte mig om jeg ville være hans eneste ene" hun smilte let og så ned på pianoen. "Jeg ved godt at du ikke er så vild med han vampyre.. men vil du ikke nok være glad på mine vegne? For jeg havde virkelig drømt så meget om ham.." sagde hun langsomt og så på hende med store og ravklare øjne.

hun nikkede og sagde "kev er ok!" hun smilede halvt og så på hende "så længe du er glad!" hun så på pianoet igen og var glad for at have købt det, det var virkelig det der manglede i deres hjem. Hun tænkte på sig selv kort, hun havde endnu ikke fundet den som hun passede med.

"Får jeg nogen sinde dem der bor i huset at se?" spurgte hun undrende og så på hendes søster. "Jeg er ikke tryg ved at jeg bor i et hus, hvor jeg ikke engang kender beboerne" mumlede hun og spillede videre på pianoen.

Hun grinede og sagde "Ced og Cisse er ok, du skal nok få dem af se, håber da de er her en dag hvor du også er her.. de er helt ok, Cedric er nok den eneste mandlige vampyr jeg ikke har det skidt med at være sammen med!"

Hun så på hende, "kan du ikke få dem til at være her på et tidspunkt idag? Eller går de måske på skolen?" spurgte hun og stoppede med at spille, da hun var nysgerrig omkring hvornår hun ville have dem at se. Før ville hun egentlig ikke havde set dem, men da hendes søster fortalte at denne dreng hun intet havde imod, måtte være lidt speciel, siden at Madelaine godt kunne lide ham.

"Ced er ude og jage lige nu, men regner med han kommer igen senere.. skal nok sørge for du får dem mødt, Cisse har du da snakket med før!" sagde hun med et skævt smil

"Jeg husker nærmest ikke noget for tiden.." grinte hun forlegent og så på hendes søster.

"Cisse, hende der hedder Cicilie, hun boede før i et skur!" forklarede hun og håbede hun ville huske hende, hun forstod ikke hvorfor hun ikke kunne huske det, Madelaine havde en genial hukommelse.

"Ah hende!" grinte hun muntert og så på hende. "Nu kan jeg huske.. jeg syntes bare lige at navnet var lavet lidt om" sagde hun langsomt og grinte lidt over sin dumhed. Hun kløede sig let i håret, "jeg kan godt huske hende nu.."

"nååeh, jamen det er nok fordi jeg kalder Cicilie for Cisse!" sagde hun og trak på skulderne, hun smilede til hende og spurgte "men dig og Kevin?" hun så på hende "fortæl mere!" sagde hun.

"Hvad vil du vide?" spurgte hun undrende, da hun ikke helt vidst hvad det var hun skulle fortælle. Hun pillede let ved hendes hår og så lidt på hende imens at hun trak benen op under sig.

"jamen hvor tæt er i, hvor længe siden er det i er begyndt at komme sammen, har i nogle planer?" spurgte hun, hun havde altid været nysgerrig hele sit liv, både som menneske og vampyr.

"Vi kom sammen igår.. det er derfor at jeg har været væk..!" smilte hun langsomt. "Vi tilbragte tiden sammen" hun så ind i hendes søsters øjne. "Vi har ikke rigtig nogle planer for tiden.." hun bed sig let i underlæben og fugtede det derefter.

Hun smilede og sagde "okay.."
"har du tænkt på at flytte sammen med ham?" spurgte hun og rejste sig, hun gik over til bogreolen hvor hun havde over 300 bøger fra forskellige tider.

"Jeg tror først at jeg vil være lidt mere sammen med ham inden jeg gør det.. for hvis jeg kom op og skændes med ham, ville det jo ikke være særlig godt" smilte hun langsomt og så på hende. "Selvom at jeg har svært ved at tro at det kan ske.. men jeg tror at jeg bliver boene lidt endnu" hun rejste sig op og gik ind imod stuen.

Hun frygtede hun ville sige hun ville flytte, hun vidste ikke om hun kunne klare sig lige så godt uden hende, hun skævede over på hende mens hun gik.

"Kommer du ikke med ind?" spurgte hun langsomt sin søster. Hun kunne godt mærke at Madelaine var en smule bekymret for at hun ville flytte. Men hun havde det i hvert fald ikke i tankerne helt. For hun vidste ikke selv om hun mon kunne overleve uden sin søster i samme hus. Det var så svært at forstille sig, da de jo havde boet sammen i så mange år.

//smutter skriver senere//

Nonec, famlede med sine nøgler, men opdagede at døren slet ikke var låst.
Han bande sagte og lukkede døren op.
Han så med det samme, at Mad ikke lige var der, men der stod en anden vampyr.