And here we go! //Taylor//

Vejr :: Solrigt, men en anelse køligt.
- Skyerne trækker efterhånden op foran solens sidste stråler.
Sted :: La Push
Tid :: IRL
Omgivelser :: Fugle, kvidrende intelligente fugle.

Vandet brussede let op mod den bare strandbred, og fjernede alt, hvad det havde kræfter til at kunne tage. I det fjerne kunne solen ganske lige skimtes, bag nogle få skyer, og i ny og næ, hvis man lyttede efter, blive beroliget af fuglenes sang. De bød den snart fremtrådte solnedgang velkommen, og fejrede det med deres melodi. Hvis man havde forstand på dem, kunne man ikke bare høre pippende irriterende lyde, men også et helt andet sprog, som ikke var ens eget. To fødder betrådte lydløst henover stranden. Begav sig hen til linjen, hvor vandet kunne nå, og trådte ud. Bagfra kunne man kun se sorte lokker, som lå yndefuldt nedad ryggen af en ukendt pige. De matchede til hendes nøddebrune, og ret så glatte og perfekte hud. Pigens blik var rettet ned mod sin fødder, som øjeblikkeligt var blevet omringet af vand. Hun vadede stille længere ud, så vandet til sidst gik hende til knæene. Det gjorde hende ikke noget. Hun var trods alt også iført nogle korte sorte shots.

Taylor gik med friske skridt afsted og med et varmt smil over læberne. Hans humør var virkelig komme top efter mødet med hans længe savnede ven Sam. Han lukkede glad øjnene bare ved tanken og havde lyst til at hyle, men holdt sig tilbage... Snart mærkede han hvordan det knasende skovbund skiftede til fint, blødt sand under hans fødder. Han så mod solen med det samme varme smil... Ak ja. Livet var skønt, på visse punkter. Der var også snothjernede kærster, og irriterende vampyre at tænke på. Han sukkede svagt og kørte let en hånd igennem hans sorte hår. Som sædvanlig havde han bar overkrop, og ikkeandet end et par shorts på. Han lod blikket glide rundt med de dybe, men klare brune øjne.

Annabell lod sig sjaske i vandet. Barnligt endda, før hun løb ind til breden igen. Der var ikke særlig langt, men pågrund af den sprøjten og plasken kunne hun ikke undgå at få lidt vand på sig.
Hendes øjne opfangede meget hurtigt en bevægelse et stykke fra hende. Hun var hurtig til at opfange bevægelser, og om de så var fra en blodsuger, der forsøgte at være så stille, som de kunne. Naturligvis ville mennesker jo ikke kunne opfange sådanne bevægelser, men hun var også en varulv, men det forekom stadig for hende, som en styrke. Det fik hende faktisk til at tænke på den eagle cheerleader uniform hun havde.. Hun gik skam stadig med den, når hun havde lyst. Ja.. Hun havde været cheerleader engang, men flyttede fra kvarteret og afleverede aldrig uniformen. Men det var skolens problem. De måtte bare lave en ny, for for dem, var hun jo selv.. nærmest forsvundet fra deres kreds, og ikke til at kunne finde.

Taylor sukekde let og så rundt med de varme øjne, da en sorthåret pige fangede hans opmærksomhed.. Han smilede af hende som hun sjaskede i vandet. Hun mindede ham om da Sam og ham plejede at lege, her ved stranden i La Push. Selvsamme sted, bare for mange år siden. Han sukekde svagt, men smilede så igen og betragtede hende... En varulv, heldigvis. Ikke endnu end blodsuger eller igle... Eller et menneske for den sags skyld. Han trak svagt på skulderen og betragtede hende stadig. Hun var faktisk ret smuk som hun stod der ved strandbreden. Han smilede af sine ejne tanker. Gad vide om hun var en del af Sam's kobbel? Måske måske ikke. Det ville han kun finde ud af hvis han snakkede med hende, men han ville gerne stå og se lidt mer epå hende... Bar elidt.

Bell lod sig mærke at drengen nærmest stirrede på hende så pludseligt. Sandt nok. Entenh avde han ikke set hende før eller også var der bare endnu en, som fandt hende interessant, akkurat som hun fandt dem interessante. Hun smilede, da hun hørte fuglene synge, da mørket nu var brudt ud. Kvidrende forsvandt dernæst ud i natten og kom ikke igen. Fuglene havde nok lagt sig til at sove. Hun drejede hovede, da hun kunne fornemme drengen stadig kiggede på hende og smilede så varmt til ham, idet hun uden videre begyndte at gå over mod ham. Hun var ny her omkring. Kom faktisk helt nøjagtigt hertil idag, kun fordi hun havde hørt gennem andre varulve, at der fandtes nogle her. Hun havde dog ikke forventet at der også ville være så mange vampyrer. Det var noget af det første hun bemærkede da hun betrådte denne lille by. Færten fra vampyrer..

Et varmt smil gled over Taylor's læber da hun gik mod ham. Han betragtede hende i mørket som hun kom gående. For første gang i lang tid mødte han nu nogen der ikke virkede bekendte, på nogen måde. Han sukkede svagt af sig selv og tog et par skridt mod hende, men stoppede så da hun var tæt nok på. "Hey." Sagde han så med en lettere varm, men svagt frisk og venlig undertone. Man skulle virkelig være dum for at tro han ikke var en af de gode når han havde den undertone. Han lød så indbydende, venlig og varm... Og hans øjne? Brune, dybe og klare øjne med et varmt skær. Utroligt han ikke kunne få skovlen under Sam, selv med de øjne. Endnu mere utroligt da Sam selv havde de sødeste blå øjne, der hver gang fik Taylor til at opgive hvad han nu end var igang med. Han holdt et svagt grin tilbage af tanken. Sam havde reddet Seth's bagdel utallige gange med sine hundeøjne.