Vagt

Tid :: 23.40
Dato :: IDAG
Dag :: IDAG
Sted :: Skoven der ligger i Reservatet
Vejr :: Regnvejr
Omgivelser :: Af hvad Lucy ser, ingen.

Lucy sukkede stille. Hun skulle helst holde øje med skoven. For tænk nu hvis der var nogen vampyre der havde trådt over græsen og de andre varulve som holdte vagt, ikke kunne nå at standse dem? Men alle de gange Lucy havde holdt vagt, så var der ikke sket noget. Heldigvis for hende syntes hun. For hun hadede virkelig at slås. Hun så lidt op imod himlen. De var helt grå og regnen ramte ligeså stille hendes pels. Hun havde forvandlet sig, fordi at hun elskede denne skikkelse. Og nu hvor hun var på vagt, kunne hun ligeså godt tillade sig at forvandle sig. Hun var en meget lille ulv, da hun som menneske også var lidt lille og spinkel. Hendes pels var helt snehvidt og de dejlige blå øjne, skinnede nærmest helt. Sådan en uskyldig lille tøs, var med i et kobbel. Men hun kunne dog godt slås.

Hun kunne også dufte ham. Hun så sig lidt omkring. Hun var ikke særlig bange, for hun syntes at duften var bekendt. Ikke sådan at hun havde snakket med denne varulv før, men måske var duften fra en af dem fra koblet? Hun satte sig ned som en sød lille hund og havde blikket den vej hvor han ville komme. Hun tunge kom ud af hendes søde hundemund, sådan som hund nærmest slikkede sig på 'læberne'. Bagefter gabte hun som en lille hvalp og en lille pivelyd kom efter at hun havde gabt. Hun var meget træt, men hun skulle have vagt indtil deromkring klokken 2 om natten. Derfor håbede hun virkelig at denne varulv ville blive lidt stående og snakke. Hun ville jo stadig holde sin vagt, bare der var nogen der kunne holde hende lidt vågen.

Hun nikkede let til ham med sin ulveskikkelse. Ham her så ret stærk ud på en eller anden måde. Hun var i hvert fald ikke tvivl om, at hvis han forvandlede sig, ville han være langt stærkere end hende. Men hun kunne mærke at de var på samme side, så hun var ikke spor bange lige dette øjeblik. Hun vendte sit lille ulvehoved imod en busk og gik derind. Derefter forvandlede hun sig til menneske. "Vent lige lidt!" sagde hun hurtigt imens at hun var bag denne busk. Hun havde skjult sit tøj under denne busk, for når hendes vagt var færdig, ville hun altid forvandle sig til menneske. Hun var ved at kunne kontrollere sin ulve-jeg nemlig. Hun skiftede hurtigt til tøj og kom tilbage igen. Hun havde haft på fornemmelsen at han ikke ville forvandle sig til ulv. Og hun kunne stadig holde sin post, uden at være ulv. Hun håbede i hvert fald på at Annika ikke havde noget imod det.
Lucy var iført nogle lange løbebukser, som var sorte. Og en top som også var sort. Man kunne lige skimte hendes sportsbh lige under toppen. Hun satte sit blonde hår i en hestehale ved hendes højre skulder og så derefter på ham.

"Hey" smilte hun skævt. Lucy havde altid været en meget udadvendt person. Men mest sammen med fyre, da det var at hun ikke havde det så godt med tøser. Det var tit tøser der blev jaloux på hende, fordi at hun bare kunne gå over og snakke helt almindeligt, til nogen de var vild med. Men godt nok var det ikke sådan her i Forks. Hun syntes at de tøser der var her, var lidt anderledes. Men hun havde det stadig bedst med fyre.
Hun så lidt op og ned af ham og ville bare gerne se hvilken person han kunne være. Hvad det var han lignede. Hun vidste i hvert fald at han var varulv, det var så godt med deres duftesans. Godt nok fik hun tit kvalme af vampyrenes lugt, det var derfor at hun holdte sig så langt væk som overhovedet muligt. Reservatet var det sted hvor hun følte sig helt sikker. Hun gik tættere på ham og rakte hånden til ham. "Lucy Dark til tjeneste!" sagde hun med en meget munter og drilsk stemme. Hun var meget glad for at være i koblet, men hun var også en af de få der havde det sjovt med at gøre lidt grin af mange ting. Hun var også meget kendt for at være den der var hyper og altid havde et smil på læberne.

Hun nikkede venligt til ham, da det var at han fortalte hans navn. Hun tog sin hånd til sig igen og så sig lidt omkring i skoven imens at han stilte disse to spørgsmål. Hun grinte lidt, "man kan høre på din stemme at du allerede kender svaret, så hvorfor overhovedet spørge?" smilte hun skævt og så derefter på ham. Nogen gange var det ret hyggeligt at kunne høre folk, spørge om noget, som de allerede vidste. Den fejl gjorde hun også nogen gange. Men man skulle vel være 100% sikker. For tænk nu hvis man tog fejl? Hun syntes dog at der var mange fra koblet, der aldrig tog fejl. Det måtte være noget de alle havde tilfælles på en eller anden måde.
Hun nikkede, da han spurgte om hun surfede. "Jeg gør godt nok mange andre ting" sagde hun roligt. "Men jeg må sige at jeg elsker at surfe.. også det med klippespring er ret godt!" hun pillede lidt ved sin hestehale. Mange vidste allerede at hun var en stor fan af adrenalin suset. Godt nok var det ikke noget med at hun gjorde noget ulovligt. Det adrenalin sus hun kunne lide, var at føle en smule frygt på en eller anden måde. Godt nok var surfing ikke noget af et adrenalin sus. Men hun var en tøs der ville prøve alt. "Men! Hvordan ved du at jeg surfer?" smilte hun skævt.