Amena havde ikke engang været tæt på den tilstand mennesker var i, når de sover. Hendes seng var stadig i god behold - heldigvis, ellers ville hun nok være blevet lidt muggen og forlange at han erstattede den med en anden. Hun var stået op klokken seks, havde endda været ude og jage og tilbage igen på det korte tidsrum. Nu kravlede hun så forsigtigt hen imod ham med et skævt smil på sine læber. "Du behøver ikke lade som om du sover, når jeg ved du ikke kan sove." påpegede hun så med et kort grin, idet hun så bare lagde sig ned. Hun havde iført sig; undertøj, derudover en almindelig hvid top, samt et par tætsiddende jeans. Hun lagde sig stille og roligt ned ved siden af ham, mens hun bare lå der og betragtede ham med et smil.