En ok aften ved floden.. Arianna

Årstid. Forår
Dag. Fredag
Tid. Klokken nærmer sig de 10 om aftenen
Sted. På en lille bænk, et par meter fra flodbreden
Omgivelser. Kun ham
Vejr. Stille, stjernerne er fremme og det er køligt
Påklædning. Slidte jeans og en mørkeblå hættetrøje der lugter lidt af værksted.

Micah sad med benene over kors, albuerne hvilende på knæerne, og støttede hovedet med håndfladerne. Hans mørkebrune blik var lidt fjernt. Han så mod floden, men lagde ikke rigtigt mærke til den. Hans tanker var langt væk.
Hans ånde var synlig foran ham, men det var ikke så koldt igen. En meget fin aften i Forks, faktisk. Han gættede på at der var en 5-6 grader, og han kunne nemt holde varmen i sin vamsede hættetrøje.

Det var lige lovlig sent om aftenen for en normal pige som Arianna, at gå rundt ved floden helt alene. Især med alle de ting som for tiden skete i og omkring byen. Hun havde dog listet sig ud til søen, simpelthen for at få noget frisk luft til hjernen, og slappe lidt af. Hun var iført en varm strikket sweater udenpå et par blå jeans og et par sorte støvler. Hendes arme var lagt over kors, og hun frøs en smule som hun gik rundt derude. Der var også koldt. Hun havde slet ikke lagt mærke til at der var andre til stede. Hendes hår blæste en smule, selvom der stort set var vindstille. Hun lukkede kort øjnene og stoppede op. Der var nu skønt på denne tid af aftenen.

Micah lagde derimod godt mærke til pigen, og løftede derfor hovedet, og så på hende. Hun havde ikke lagt mærke til ham, det var tydeligt, så han ventede derfor roligt på at hun ville se ham. Han sagde ikke noget, da han var bange for at forskrække hende.
På hans læber sås et venligt smil, og hans ansigtsudtryk var nysgerrigt og venligt som sædvanlig.

Arianna så ikke drengen med det samme, på grund af mørket. Ja den eneste grund til at hun senere fik øje på ham, var stjernernes lysende reflektioner mod floden. De lyste op. Hendes reaktion var tydelig; Hun gispede og frøs, mens hun kiggede stift frem i mørket efter silhuetten af det menneske som havde opdrevet hendes opmærksomhed. Hun var ikke bange, selv for de store dyr som efter sigende skulle lure i skoven og ved floden ved nattetide. Hun havde altid været en smule overtroisk men lod sig ikke mærke med det. Hendes hjerte bankede hurtigt og vildt som hun stirrede rundt og drejede hovedet fra side til side, i håb om at finde nogen - eller noget, som var bare en smule venligt og uskyldigt.