Nyankommet..

Naomi smilte lettet. "Godt så - det er en begyndelse. Men ja, nogle mennesker er ... venner med dem. De kaldes varulve og det er dem som lugter så forfærdeligt. Men ser du, varulvene er ikke så vilde med os vampyrer - derfor er der for mange år siden indgået en pagt om, at vi ikke må nærme os deres teritorium. Eller, bide et menneske for den sags skyld - men den del har jeg været ret så lige glad med det meste af mit liv."

Mel hævede langsomt det ene øjenbryn. Hun havde læst om varulve i bøger, men ligesom vampyrer havde hun aldrig troet de eksisterede. "Aha.. Ingen biden mennesker i byen" mumlede hun, da Mel regnede med at byen var deres territorium. Hun nikkede lidt, og fnøs let. "Jeg synes de lugter forfærdeligt.. de stinker!" mumlede hun så hurtigt og skar en grim grimasse.

Naomi nikkede anerkendende.
"Ja," sagde hun, "men det er ikke det jeg vil have dig til at svare på. Nej, spørgsmålet er: vil du jage mennesker eller dyr?" hun rystede på hovedet over at tilbyde hendes ... søster det. Men hun skulle have lov til at prøve at leve et 'normalt' liv - og ikke tage andres pga. af det.

Mel skar let ansigt, da Naomi stillede spørgsmålet så direkte, og måtte længe overveje hvad hun havde mest lyst til. Tanken om at dræbe et andet menneske var forfærdelig. "Hm.. Hvad er bedst? altså hvad slukker bedst tørsten" mumlede hun spørgende og bed sig let i læben. Hun vidste faktisk ikke hvad hun helst ville jage. "mh.. Dyr! Jeg ville ikke kunne holde ud at have mord på samvittigheden"

"Mennesker dækker bedst tørsten og gør dig stærkest." sagde Naomi og sænkede stemmen lidt. Der var nogle mennesker på vej ud fra skoven - nogle der havde gået tur derinde. Hun kiggede på Melanie og vidste ikke, om Melanie kunne styre det.
"Er du sikker på det? Dyr?"

Mel spærrede let øjnene op, da duften af mennesker nåede hendes næse med det samme. Hun smilede lettere ondskabsfuldt, og rystede på hovedet. "Fuck dyrene.. Der er mad" hviskede hun tilbage, og drejede rundt på hælen, mens hun vendte blikket mod de to personer der var kommet ud af skoven. Det tog ikke Mel mange sekunder, at sætte i løb mod dem. Hun kunne mærke at vilddyret inden i hende var kommet frem, og det var sultent.

Naomi smilte - stolt. Hun var glad for, at Melanie ikke var så besværlig.
"Gør som jeg," hviskede hun, højt nok til at Melanie kunne høre det.
Naomi spurtede hen mod det ene menneske - en ung mand - og sprang over ham. Han faldt til jorden, og Naomi satte hurtigt tænderne i hans hals.

Mel blev ret så overrasket da Naomi for fordi hende, og satte selv kursen mod den unge dame. Med et stort smil overfalde hun kvinden, så hun landede på ryggen, og satte tilfreds tænderne i halsen på hende. Hun lukkede øjnene af ren fryd, for endelig at få mad, og kunne mærke energien fra blodet der bare svulmede ind i hende og slukkede tørsten.

Naomi smilte, og rejste sig op fra liget - der nu var helt tømt for blod. Hun smitle for sig selv og kiggede hen mod Melanie. Hun slikkede lidt blod af læben, men ellers var er intet at se på hendes krop - intet blod på jakken eller noget andet.

//nødt til at smutte -.- skrives!//

Mel sugede det sidste blod ud af offeret, og rettede sig tilfreds op, efter at have fået stillet sin tørst. Hun kiggede på Naomi, der ikke havde en eneste plet på tøjet og vendte så blikket ned af sig selv. Mels sorte top, havde fået nogle pletter på sig, det samme havde hendes arme, og både hage og mund var dækket af det. "Ups.. At lege med maden" grinede hun og slikkede sig ivrigt om munden.

//Bare iorden søde. Skrives.. xD//

Naomi smilte kærligt.
"Ja, sådan kommer det til at være et stykke tid endnu," sagde hun og grinte kort, "men du ved, øvelse gør jo mester!" hun snoede en hårtot omkring hende ene pegefinger og smilte.