Hayley er tilbage (Theodor)

Dato= 17 september.
Vejr= Lidt tåge.
Tid= 16: 00
Dag= Lørdag.
Omgivelser= Ingen andre end hende selv.
Årstid= Forår
Sted= Ved Lake Wasington.
Tøj= http://www1.pictures.fp.zimbio.com/Kristen+Stewart+Hiding+Paparazzi+jBjqU_Pg5l2l.jpg

Kristen smed sin taske ved siden af søen og lagde sig ned på maven med en finger i vandet og legede lidt med vandet.. Klokken var ikke så mange og hun havde ikke noget og lave.. hun nynnede svagt og lå lidt og tænkte på Shin og hendes sidste gang de var sammen. Her for nogle dage siden. Hun stoppede langsomt med og nynne og kiggede bare ned i det smukke vand.. hun tog sin hætte trøje af og lagde sig oven på den igen på maven og igen med en finger i vandet. hun tog en hånd op under hagen og støttede roligt sit hovede og smilede svgat.

Theodor vandrede roligt op, langs søen.
Han fik langsomt øje på en pige ligge ved breden, og han smilte.
Da han var kommet tættere på, kløede han sig kejtet i håret, "Ehmm.. hej", sagde han med en charmerende tone.
Han havde ikke rigtig snakket med nogen i et par dage, da han havde været syg, så det var dejligt at få lidt frisk luft, og bruge stemmen igen. Han kiggede på pigen, og kunne end ikke se det var Hayley.. endnu.

Kristen hørte en stemme hun kendte og lugtede en sød duft hun kendte.
Hun smilede stort og sætte sig op og vendte sig roligt om og så stille på ham.
"Hej.. Theodor" hun så roligt på ham. og smilede stort ved synet af ham. hun havde virkelig svanet ham
hun havde jo været væk i 2 år.
hun bed sig dog i læben og var lidt nervøs for om han kunne se det var hende ogvis han kunen hvad han ville gører.

Theodor veg tilbage, da han så det velkendte ansigt, som han elskede meget højt - men som han også troede var død.
"H-H-Hayley?", spurgte han forvirret. Det kunne ikke passe at det rent faktisk var Hayley der sad der, fuldstændig levende - eller så levende man nu kunne være, når man var vampyr.
Tankerne styrtede på fuld drøn rundt i hele sit hoved.

Kristen kiggede på ham og smilede svagt.. Hun kunne ikke lade værer med at smile fordi hun havde svanet ham så meget
"Ja.. men har skiftet navn" hun rejste.. "undskyld.. ved godt jeg har været væk i 2 år" hun så undskyldene på ham.
og gik nogle skridt hen imod ham..

Han rystede forvirret på hovedet, "Men du er jo.. død..", sagde han, og kunne ikke få det til at passe i sit hoved.
Hun tog sig til hovedet, og kiggede spørgende på hende, "Hvad hedder du så nu?", han kunne stadig ikke helt tro det, men hun stod jo foran ham i levende live. Han blev nødt til at indse at hans elskede Kristen var kommet tilbage. Hvilket ikke gjorde noget, men han ville bare ikke have sit hjerte knust en gang til.

Kristen kunne godt forstå han var forvirret, det vilel hun også selv ha været, hun bed sig meget hårdt i læbne og gik hen til ham. hun lagde meget stille og nervøst en hånd på hans kind, "Jeg hedder Kristen Hayley elisabeth May.. og jeg er ikek død" hun så stille på ham, og havde virkeligt savnet ham.. "Undskyld" hviskede hun og hentydet til at hun ikke var kommet tilbage og alle hun holdte af havde troet hun var død.

Han fulgte hende, tavst, med blikket, da hun gik hen imod ham. Han sank en klump, da hendes iskolde hånd kærtegnede hans kind, "Kristen..", hviskede han, og kiggede hende i øjnene. Han lagde blidt hans hånd på hendes, "jeg har virkelig savnet dig..", mumlede han, og omfavnede hende, i det største bamsekram han kunne give - og heldigvis siden Kristen var vampyr, ville hun ikke blive kvalt.,

Kristen lagde armene om hans nakke og krammede sig ind til ham, og havde svanet ham så megte, at hvis hun havde været menneske havde hun grædt.. hun smilede . "Jeg har også savnet dig" hun hoppede op og lagde bene tæt om ham og knyttede sig ind til ham, hun vilel ikek give slip lige nu.,. ja han duftede godt. men hun stoppede med at trakke vejert. da hun aldrig nogle sinde ville heller kunen finde på at bide Theodor..

Theodor holdte om hende, og holdte hende tæt. Det føltes som en evighed siden han sidst havde set Kristen, og det havde været hårdt. Han var blevet uvenner med hans tre bedste veninder, og havde nu fundet dem alle, og var endelig blevet venner med dem igen. Sådan da. Theodor tænkte ikke over at han duftede godt ifølge Kristen, og han tænkte heller ikke over at hun ikke trak vejret. Han kyssede hende venskabligt på den ene kind, og smilede stort til hende, "Hayley..", han var ligeglad med hvad hun hed nu. Hun ville altid være Hayley for ham.

Kristen vidste at der nok var sket meget imens hun havde været væk. Theodor og ehnde var jo blevet uvenner sidste og første gang de mødte hinanden. han var gået i vrede eller måske tristhed. og hvade nok renget med at han skulle se hende igen. men det kom han desværre ikke til. Hun nød kysset. men trak stadig ike vejert hun kiggede bare stille men stadig med glæde i øjne på ham. "Ja" sagde hun da hun var ligeglad med at blive kaldt Hayley det var hun vand til ..