Opmærksom

Hun skyndte sig at ryste på hovedet "Nej er du gal man.." mumlede hun "de slår mig sq da ihjel hvis at jeg sælger deres stoffer!" Hun sagde det helt alvorligt. De ville faktisk slå hende ihjel.
"Medmindre..." Et lys gik op for hende, og hun stirrede på Cedric med store øjne, helt panikslagen "FUCK!" råbte hun så, vendte rundt på hælen og gav sig til at løbe i retningen imod sit hotel.

Cedric løftede øjenbrynene, men havde meget nemt ved at følge med hende. "Ikke råbe fuck så højt," grinede han, og småluntede ved hendes højre side. Han så på hende, havde ikke rigtigt brug for at se på vejen.

Kouy vendte hovedet og så på ham med et stikkende blik, men det blødte op med det samme. Han var svær at være vred sammen med. Istedet kneb hun munden sammen og løb endnu hurtigere, endtil hun stod foran hotellet, hivende efter vejret, og tog sig til siden hvor hun havde de vildeste sidesting.

Han grinede drillende af hende, og ventede på hendes næste træk. "Måske skulle du løbe noget mere?" Han viste at det ikke ville hjælpe. Hun ville forhåbenligt aldrig blive lige så hurtig som ham.

"Det er ikke sjovt det her!" udbrød hun, en smule hysterisk, og greb hans hånd og gav den et klem. Hun var bange.
Hun begyndte at gå imod hotellets døre, stadig med ham i hånden, og slog dørene op. Hun trådte ind på hotellet og så sig mistænksomt omkring, før hun begyndte at gå imod elevatoren.

Han smilede fjoget. Han holdte hende sådan i hånden xD Han kunne godt mærke at hendes puls dunkede, hun var helt vildt bange.. Han betragtede omgivelserne, ville banke de slette fyre hvis de kom.

Hun stillede sig ind i elevatoren med en alvorlig rynke i panden.
"please please please" hviskede hun for sig selv med lukkede øjne, og elevatorens døre gik op med et diiing.
Hun trådte forsigtigt ud på gangen og fandt en nøgle frem fra sin bukselomme. Hun gik imod sin dør, ubevidst om at hun klemte hårdere og hårdere om Cedrics hånd, imens hendes hjerte bankede hurtigere og hurtigere. Hun skælvede næsten.

"Rolig Koui," mumlede han, og strøg hans tommelfinger op af deres hænder. Mere kærtegn kunne han ikke give hende herfra. "Træk nu vejret."

Hun vendte hovedet imod ham, og lagde først nu mærke til at hun holdte vejret. Hun nikkede og slap det med et stort suk.
Så låste hun døren op og åbnede den op på vid gab, hvorefter hun slap Cedric og hastede ind på sit soveværelse, hvor alle hendes ting lå spredt ud over det hele. Hun stivnede og så på det hele med åben mund. Så sank hun om på gulvet, hendes rystende ben kunne simpelthen ikke holde på hende mere. Hun sagde ikke noget, men sad bare og rystede, imens hun stirrede tomt frem for sig.

Cedric samlede hende blidt op fra gulvet, og på hotel-sengen. "Se på mig Kouy," Han så hende alvorligt ind i øjnene. "Hvorfor tog de herop? For at snyde fra pengene?" Han løftede øjenbrynene.

Hun så ham ind i øjnene med det samme tomme blik og nikkede.
"Ja. De har fucking taget det hele..." Hun sank en klump og fik tårer i øjnene "Hvad skal der nu ske med mig??" Hun rystede let ved tanken om hvad der ville ske når hun skulle fortælle det her til hendes 'arbejdsgiver'.
Hun sukkede og trak vejret dybt ind, og kæmpede tårene tilbage. Han skulle ikke se hende stå og flæbe som et lille barn.

Han lod hendes ansigt hvile på hans skulder, og strøg hende over håret. "Hvor meget ved du om dem?" Tyve eller Narkohandlere, de skulle helt sikkert have tæv nu.

Hun trak på skuldrene "intet..." mumlede hun "Det er det der er hele idéen med mig... jeg må ikke vide en skid om noget som helst..." Hun sukkede og bed sig i læben. Så samlede hun en hel del selvbeherskelse ind og trak sig modvilligt væk fra ham. Hun så rundt i værelset og fik øje på en seddel hvorpå hendes navn stod.
"Typisk" mumlede hun småirriteret og samlede den op. Hun åbnede den og lod hurtigt sit blik glide ned over teksten. Så krøllede hun papiret sammen og smed den over i et hjørne, for derefter at sætte sig på sin seng med et suk. Hun burde nok ringe til sin chef og fortælle hvad der var sket, men lige nu havde hun intet overskud til det.

"Hvad stod der?" spurgte han fraværende, tænkte på hvilken af hans kilder som kendte til narkosmuglere ^^ Ikke ret af dem, det var sikkert.

"At de ønskede at stoppe samarbejdet med os" vrængede Kouy med raseriet flammende indeni og lagde sig tilbage på ryggen, helt modløst.

Han kunne ikke lade være med at smile af hende, da han så ned på hendes sure ansigt. "Sjovt var, nu hvor de havde taget alle 5 kilo, var?" Han blottede hurtigt alle sine hvide tænder.

Hun betragtede ham i et kort øjeblik, før hun så ikke kunne lade være med at smågrine over hans kommentar.
"Bare en smule" indrømmede hun så, med et bredere smil.

Han klappede hende på hovedet, og grinede bredt.
"Tænk ikke på det. Hvad kan der så ske nu? Hvis jeg finder nogle narko-handlere så nakker vi dem bare."
Han havde bare et stort smil på.
Han kunne slet ikke se hvad der ville kunne gå galt.

Hun grinede tørt "ikke for noget" sagde hun med et stort smil "men jeg tror nu ikke helt at du kan komme efter narkosmuglere" hun blinkede til ham.
"Nej, jeg tror nu bare at jeg skal blive her og vente på nye instruktioner" Hun sukkede "Gud, så skal jeg til at finde en lejlighed..." hun rynkede på brynene.

Han kluklo af hende.
"Hvis det er dit største problem." grinede han, og rodede op i hendes hår.
"Du finder snart en. Ellers hjælper jeg dig bare."
Han så på hende, og smilede svagt.

Kouy puffede til hans hånd med et stort legesygt grin "Dårlige manerer!" skændte hun drillende "Du skal ikke pille ved mit hår!" Hun lo kort og muntert, før hun så lagde hovedet på skrå "Vil du virkelig hjælpe mig? Er der mange til salg heromkring, eller kan der bare gå flere måneder?" spurgte hun nysgerrigt.