Ny i skolen

S=La push high school kantinen.
V=Lunt sommer vejr.
O=Elevere i kantinen.
T=Frokost tid.

Chad sad alene ved sit bord, midt i kantinen. Han var lige startet i denne skole, han kunne godt lide timerne, efter da han sad og læste i en lille bog, med titlen 'Fyskens love' han læste det lige igennem før næsten time hvor hans klasse skulle havde Fysik så han skulle lige kunne huske det hele igen, han havde nogle få madvarer på bordet, et æble og en flaske vand, han var alt for nervøs til at tænke på at få noget vand, så han lod det komme ned i sin mave hurtigt. Han lagde hans bog i tasken ved foden af han og smilte lidt for sig selv, han så op på klokken der var stadig lang tid til klokken ringede og han vidste ikke hvad han nu skulle lave, han ville ønske nogen satte sig ved ham. Men han lagde sig ned på bænken i kantinen, hans sorte t-shirt og hans cowboy bukser sad stadig perfekt på ham.

Dørene indtil kantinen åbnede sig og Annika trådte ind. Hun kiggede smilende rundt og en ukendt lygt strømmede mød hende. De fleste drenge stirrede på hende, men hun værdigede dem ikke et blik for hun havde fundet noget mere intresant. Hun grinte lidt og gik hen med en bakke for at tage noget mad. Hun tog en muffin, noget salat og noget vand. Hun gik hen mod et bord der så tomt ud, men det var der hvor drengen lå. Hun satte sig ned og kiggede hurtigt over bordet. " Bøh, er man allerede træt?" spurgte hun drillende og kiggede rundt. De fleste kiggede væk fordi at Annika kiggede tilbage også turde de ikke kigge på hende.

Chad blev hurtigt forskrækket, da der var nogle der snakkede til ham, han rejste sig og satte sig almindeligt ned på bænken.
Han kiggede på hurtigt på pigen der havde talt til ham, han betragtede hendes hurtigt og måtte sige hun var en sød pige lignede hun dog kun, han smilte til hende og kørte en hånd igennem håret, han rettede lidt på hans hår som han kunne føle han havde ødelagt. "Hej du? Du må altså ikke snige ind på folk på den måde, folk dør!"sagde han og hentydede til sig selv, han havde forskrækket. Han kunne lugte på hende at hun også var em varulv og han smilte kort til hende.

Annika grinte lidt og rystede på hovedet. " Så let dør du ikke" sagde hun smilende og tog noget salat. Hun kiggede hurtigt hen på ham og lagde hovedet lidt på skrå. " jeg må gerne sidde her ikke?" spurgte hun glad og hendes smil var varmt. Hun vidste ikke helt om han ville være alene eller om han manglede selskab. Hun grinte lidt og kiggede så rundt igen for at sikre sig at ingen lyttede til det hun sagde. Hun var jo meget forsigtig. " Jeg dræber kun dem jeg vil" sagde hun meget lavt og grinte så lidt.

Chad kiggede på hende og nikkede "Jo jeg dør altid let!"svarede han hende ærligt med et nervøs smil til hende, "selvfølgelig må du sidde her?!"svarede han hende igen og han grinede lidt af sig selv og kiggede ned i bordet men et blik. "Ellers tror jeg, næsten at jeg ville sove lige nu!"sagde han og kiggede op igen på hende, han tog en bog frem og skrev på en af siderne, det var en blå note bog. Han skrev på siden med en lille blyant. 'Er du alfa, jeg tror jeg kan lugte det' han vendte bogen om og gav hende den og blyanten, han ville lige være sikker og folk måtte ikke vide det.

Annika grinte lidt og sukkede så, hun kunne mærke at hun også selv var træt. Hun kiggede undrende på ham da han trak en notesbog frem. Hun smilte lidt, da hun så hvad der stod. Hun tog langsomt blyanten og notesbogen. Hun skrev langsomt og smilte så for sig selv. Hun vendte den mod ham og grinte endnu engang. der stod med smuk skrift: ' Yup, det er jeg. Men det er ikke længe siden jeg blev det.' Hendes skrift var anderledes end de andre pigers, hendes var uden kravetæer og mere elegang. Hun grinte lidt og smilte så.

Chad læste hvad hun havde skevet hurtigt, han tog sin note bog igen og skrev hurtigt meget elegant nærmest fint i det, 'Syntes det nok? skal vi gå udenfor?!' skrev han til hende og kastede bogen over til hende og stadig havde den på samme side. Han ventede evigt med et smil over hele kroppen, han træk igen sin hånd igennem håret og grinede lidt af det de havde gjort men det var nok også det bedste og en krea ide, mente han selv, men han var jo ikke alfa eller noget. Men han var en varulv og det betød meget mere mente han selv, han smilte igen varmt til hende.

Anikka greb bogen og smilte lidt før hun læste. Hun tog sin muffin op i hånden og rejste sig så. Hun beyndte at gå ud stadig med notesbogen i hånden. Hun gik ikke så hurtigt, men hun grinte lidt. " Yup vi går udenfor" sagde hun smilende og gik mod døren. Hun kiggede tilbage på ham og rækte tunge fordi at han var så langsom. Hun grinte lidt igen og vendte så blikket mod døren igen.

Chad grinede og pakkede sine ting sammen, han lagde alle sine ting ned i sin taske, hans note bog, penal hus og nogle bøger, han pakkede tasken og rejste sig og lagde skole tasken omkring skulderne og han gik over til skraldespanden og smed hans rester af æblet og flasken med vand i, han gik hurtigt op ved siden af Annieka, "Hey jeg fik ikke rigtigt fat i dit navn? Hvad sagde du hed?"spurgte han glad, han sendte hende et varmt smil, "Jeg hedder Chad O'Lorson!"sagde han og blinkede til hende og rakte hende hånden.

Annika grinte da han kom op til hende og præsenterede sig. Hun smilte stort og tog hans hånd og klemte den let, før hun gav slip på den. " Jeg er Annika Wiolette Clearwater Fakir" sagde hun grinende og åbnede døren udtil. Da hun åbnede dørene ramte solen hendes hud og varmede hende. Vinden legede med hendes hår og det fik hende til at smile. Hun kiggede rundt og lagde mærke til at det ikke var mange udenfor. Hun sukkede og kiggede så hen på en tom plads ved at træ som var i skyggen. Hun kiggede på Chad og lagde hovedet lidt på skrå. " skal vi gå derhen?" spurgte hun og pegede hen på træet. Hun stod ligenu stille, men bevægede sig så langsomt hen mod træet.

Da de kom uden for kiggede han rundt og betragtede området da han var kommet i skole kunne han knap nok se noget fordi han var så træt, han havde næsten ikke åbnet et øje i nat fordi han var træt, han kiggede rundt på plænen rundt om skolen og fik øje på træet, "Jo det kan vi da godt, heh hej Annika!"udbrød han efter hun var gået hen mod den og da han endelig var kommet op på siden smilte til hende, med et meget varmt smil. "Nå hvad laver varulve rundt omkring i forks? eller La push som den bliver kaldt!"sagde han glad til hende og så på hende.

Annika kiggede grinende på Chad og satte sig ned ved træet. " Altså for det meste holder vi øje med vampyrene.. De må jo ikke jage i Forks" hendes stemme var alvorlig, men hednes udtryk var venligt. Hun grinte lidt og kiggede så rundt, for at sikre sig der ikke var nogen som lyttede til hvad de sagde. " Vi skal også holde styr på tingene hernede, men det er for det meste kun omega og Alfa'er der gør deet" sagde hun smilende og kiggede ned på sine sko. De var ikke ødelagt, men brugte. Hun smilte lidt og kiggede op på Chad.

Chad så spændt på hende med et smil, "Virkelig? Hvor mange vampyrer er det så her omkring?!"spurgte han med et smil og lagde sig på græsset og kiggede op på himlen, himlen var klar og der var kun nogle få skyer, han pegede på en af dem der formet som en kanin"Se er den ikke flot?"mumlede han og så igen på hende med et smil, han vendte sig mod skolen.
"Hmm hvorfor er det da kun dem?!"spurgte han igen med et smil, hans blik kiggede op mod himlen igen.

Annika grinte bare da han pegede på kaninen. " Fordi at de andre ikke gider have det ansvar, nogle gider godt.." sagde hun stille og grinte så igen. Hun havde faktisk ikke tænkt over hvorfor det var sådan. Hun trak bare på skuldrene og smilte så, ikke mere da hun skulle til at svarer på hvor mange vampyre der var. " Alt for mange" sagde hun bare og hendes glad udstræling var blevet kold og alvorlig. Hun hadede vampyre, mildt sagt.

"Hmm så er det godt jeg er her, jeg vil gerne hjælpe dig.."sagde han nervøst men tilfjølede "jeg jeg vil gerne hjælpe jer, hvis jeg er for dårlig kan du bare sige det, jeg er jo også en forholdvis ny varulv, jeg blev det her for en måned siden eller noget..!"sagde han med et grin på tungen og kiggede på hende, "Forresten hvor mange er vi cirka? 10-15? eller sådan?"spurgte han nervøst og kiggede undrende på hende og tænkte på hvor mange de mon ville være han håbede ikke de ville være et meget mindre tal, eller var de nu også det.

Annika smilte lidt og nikkede så. " Jeg tror godt vi kan bruge hjælp, for jeg kan ikke klarer det alene" sagde hun grinende. Hendes hænder knugede sig lidt sammen, da han spurgte om hvor mange de var. De var helt klart i undertal, men det ville der snart blive lavet om på. " Vi er i undertal, men jo flere vampyre der kommer jo flere varulve"" sagde hun glad, selvom det ikke var rart at der ville komme flere som dem. Hun begyndte at tænke på hvordan det ville være vis det kun havde været hende som den eneste hunvarulv. et Mareridt..

"Virkelig? er vi virkelig så få? Altså hvor mange alfa og omegaer er vi så? Vi må da være mangen? vi er da også de stærkeste i the end right?"sagde han hurtigt til hende med en hård stemme, han ville være sikker på det før han begyndte at lede rundt i skoven og holde sikkerheden oppe, hvis han nu skulle bruge hjælp, eller han skulle kæmpe til døden... Han ville gøre alt for at få vampyrende ned med nakken, han havde ikke mistet noget til dem, men han vidste de myrderede mennesker og mennesker skulle for alt i verden reddes fra vampyrende.

Annika grinte lidt over hans stædighed og slog sig selv blidt i panden. Hun ville starte i det små med ham, da han åbenbart stadig manglede at lærere meget. " Chad.." sagde hun langsomt og smilte ", Vi har kun en alfa og ingen omegaer" sagde hun stille og grinte lidt. Hun sukkede og kiggede så op på himlen. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. " Men vi har mange stærke og gode kæmpere" sagde hun smilende og håbet var der stadig, de havde stadig en chance.

Chad kiggede på hende med et smil på læben, "Altså vi må være tæt på hinanden i skoven eller hvad? Altså jeg tror ikke vi har råd eller tid til at vente på andre bliver modnet, vi må gører det for menneskene de ikke kan, hjælpe dem og befri dem fra denne plage!"spurgte han hende og blinkede til hende men han mente det stadig, om han så skulle dø i forsøget, han lagde en hånd på hende lår og lagde sig ned igen og så over på hende, "Husk vi står sammen om det her, hvor mange er det i koblet?"spurgte han..

Annika kiggede ned på hans hånd og tog sine ben ind til sig. Hun kiggede på ham og smilte kun en lille smule. " Vi er 36 i koblet, men der er over 200 vampyre" sagde hun med en hvæsen. De vampyre formerede sig som myrer under en sten. Hun skar tænder og rystede så på hovedet. Hun kiggede på ham igen og sukkede opgivende, han stilte så mange spørgsmål. " Vi kan hører hinandens tanker i ulve skikkelse.. Du ved? og sådan finder vi ud af det. Jeg taget tingene som de kommer." sagde hun med et smil på læben. Hun kiggede alvorligt på ham og vis han sagde noget om at hun ikke var en god nok alfa som ikke gjorde tingene rigtigt ville hun nok blive en lille smule sur.

"Tror du at det kunne være en god ide at prøve at samle de fleste af dem og lave sådan et slags måde? right? ville det måske kunne virke?"spurgte han med et smil og blinkede til hende, han mente at hun virkede fornuftigt til at se ideen, han tog sin taske og tog hans mobil op, han skrev nogle beskedder rundt og lagde den ned igen, han smilede skævt til sin taske og håbede den ville kunne blive væk, "men jeg forstår hvorfor det er svært for dig at være ene om ansvaret, men sådan er det jo nogle gange!"mumlede han og kiggede på hende.

Annika smilte lidt og rystede så på hovedet. " De ved godt hvad de skal, så vi behøver ikke at træne dem.." sagde hun alvorlig og hendes øjne var ikke sure men bestemte. Hun ville ikke træne andre ulve, de skulle bare holde vagt nogle gange så var det fint. Hun sukkede og smilte så. " Du opføre dig som om at du var alfa" sagde hun smilende, men hendes stemme var en lille smule bebrajdende. Hun kunne godt lide den måde han gjorde tingene på, men han havde ikke lært at nogle ikke ville trænes. De var ikke hunde. " Men jeg kan godt lide din tankegang" sagde hun smilende og rejste sig op. Hun kiggede ud mod skoven og sukkede så. Hun ville gerne ud og løbe.

"Hmm, hvad skal vi lave? noget bestemt? jah jeg opfører mig som en alfa? selvom jeg ikke er en? Har du da noget imod det?"spurgte han til hende og blinkede med det højre øje til hende og gav hende et skævt smil, han havde ikke noget imod at træne varulve så længe de kan slå mere end en vampyr så, han rejste sig og lænede sig op af træet og lagde sin taske ved siden af ham, han igen sin bog frem og skrev det sidste i den, så han ville kunne huske det til hans første fysik time.