The long way

S=skoven
v=IRL
O=kun nogle få folk der går.
T=16:40

Peter kom gående ned af stien, han kiggede rundt på træerne,
hans sidste minde fra denne skov og den bedste var for første
gang han mødte Zafirna, en person han var meget vild med,
hun var den bedste og den smukkeste, han nogensinde havde det og,
Forks var næsten hjem for nogen af de smukkeste han havde set,
han havde dog kun set enkle piger men stadig,
måske var de beslægtede.

Cecilia havde et par blå tætsiddende bukser og en sort hættetrøje.
Hun havde det meget varm, men hun ville helt sikkert vække opsigt
hvis hun gik rundt i et par shorts i den kulde. Hendes hår hang ned af hendes ryg
og dansede i den kolde vind, der ramte hende en gang i mellem, mens hendes brune
øjne så hurtigt hen over det smukke landskab.
Cecilia havde brug for at være lidt væk hjemme fra, men at løbe i
ulveskikkelse var ikke så smart når der var mennesker i nærheden.

Cecilia holdt blikket rettet mod jorden, men kunne nemt
følge med i hvor hun var, da hendes sanser var meget stærket efter at
hun havde forvandlet sig.

Daniella tørrede nogle bloddråber væk fra mundvigen, og skævede frem for sig, mens hun kom dansende frem gennem skoven. Efter en lang dag ude efter føde, var hun endelig nået ind i skoven, hvor hun let legende trådte igennem sneen. Skoven bragte så mange pinefulde minder med sig. og en masse vidunderlige minder. Meget af hendes liv var foregået i denne skov. Det var f.eks. her at hun engang var blevet forvandlet til en vampyr af sin bedste veninde. Et yndefuldt, men ulykkeligt smil spillede på hendes læber mens hun tænkte alle disse tanker igennem. En sød duft blandede sig med en stank af våd hund, og fik hendes næsebor til at vibrere. Hun væmmes ved stanken af våd hund, men følte sig tiltrukket af den søde duft af menneske. Med rolige skridt fortsatte hun fremad igennem sneen for at gå mod lugten af menneske. Sulten nagede sig i hende, selvom hun næsten lige havde taget blod. Desuden var hun inden i forks. Hun måtte ikke dræbe i forks.



//Jeg gætter på at der er sne, da det passer til vejret irl.//

Cecilia kunne pludselig lugte en sød lugt, der skar i hendes
næse. HUn rynkede på næsen over den klamme lugt og vendte sig langsomt
om for at finde vampyren der var i nærheden, for kun en vampyr
ville kunne stinke så meget. Hun regnede med at vampyren ville ´kunne lugte mennesket,
men heldigvis var de i Forks og mennesket var i sikkerhed.
Cecilia fik hurtigt øje på årsagen til stanken og stirrede ondt mod hende.
Stanken skar i hendes næse og hun prøvede at lade som ingenting, men
det var svært.

Peter vågnede fra sit sind og kiggede rundt,
Forks havde aldrig virket så dystret,
Han så fra den ene til den anden side to piger,
han vidste ikke hvem de var men den ene var så naturlig og flot smuk (Daniella)
og den anden var en helt naturlig pige men stadig pæn (Cecillia)
Han gik langsomt væk fra stien af og mod en lille bænk henne ved en lysning.

Daniella's blik fangede hurtigt pelsfrakkens onde blik, blottede sine tænder, og snerrede ondskabsfuldt af køteren.
Hvad bildte den pelsfrakke sig overhovedet ind, når den sendte hende sådan et blik? *Møgkøter* tænkte hun og skulede kort til køteren inden hun vendte blikket væk fra den, og begyndte at gå imod den attraktive lugt som kom fra mennesket.
Hun svingede sit lange sorte hår om bag ryggen og gik med rolige og lette skridt hen imod mennesket.
Lugten fra mennesket, forekom så lækkert. også selvom hun lige havde taget menneskeblod. Hun så sultent på mennesket, for en stund, og hendes øjne blev meget røde. De fik en unaturlig rød farve. Det kunne sagtens ligne kontaktlinser. Så hvis mennesket ville spørge til det, kunne hun med lethed lyve og sige at det faktisk bare var nogle kontaktlinser..

Cecilia kunne ikke lide den måde den blodsuger gik hen i mod mennesket. Hun så truende ud i hendes
øjne, men Cecilia måtte ikke angribe hende med midre at iglen brød traktaten,
ved at bide mennesket. Men indtil da måtte hun bare holde sig i
nærheden og advare hende mod hvad der kunne ske.
Cecilia regnede dog ikke med at hun var så dumt at bide mennesket, det
ville være det rene selvmord, for Cecilia ville hurtigt kunne få tilkaldt
nogle af de andre ulve og så ville jagten begynde, men man kunne aldrig regne med de blodsuger.
Tankerne fik faktisk Cecilia til at smilte lidt,
men kort efter måtte hun skubbe tankerne væk og fokusere på den kolde døde igle.
Hun gik lidt nærmere dem, men var meget forsigtig da hun overhovedet ikke
stolede på vampyren.