Nobody

"Ja, jeg rødmer når jeg ... ja. Ligemeget." hun grinte kort. Ace's fingre var en behagelig temperatur, og hun nød at aene på hendes kind. Hun flyttede sig væk (hun er interasseret, bare rolig) og kiggede ud mod solnedgangen (?)
"Ville du så med, eller hvordan?"

Han smilte imens han langsomt rejste sig op, nikkende. "Det vil jeg gerne, Daphne." sagde han mens han kiggede mod hende, smurte sine ærmer op så de er op omkring hans albuer - det var begyndt at blive varmt. "Efter dig, du er jo den af os der kender vejen." sagde han med et kort grin.

Daphne rejste sig op, og gik helt ud til kanten ved klipperne. Hun mærkede vinden der næsten hviskede til hende.
"Okay, så løber vi," hun startede med at løbe på menneskeben - men sprang op på et større væltet træ, og satte af. Hun landede på skovens fugtige skovbund på fire ben. Hun kiggede bag sig, og så om Ace var med.

Han løb hurtigt efter hende idet han sprang til siden op af et træ, sætte af imens han hurtigt fulgte efter hende, smilende. "Du er langsom!" råber han men han griner.

Daphne satte farten betydeligt op, og var lidt foran Ace nu. Hun styrede ham gennem skoven, og ned langs stranden. Hendes pels bevægede sig yndefult med hendes løb. Hun snuste til bølgernes duft, og gøede kort. Hun ventede på Ace, og drejede ind af den lille tætte skovvej, der kun var lavet for varulve.

Idet han sprang op på et træ mere skiftede han form. Hurtigt voksede der pels ud på ham, og efter et sekund var der en meget stor og sort varulv tilstede. Han fulgte hurtigt efter hende og idet hun stoppede op for at vente, prøvede han at skubbe sit hoved under hendes mave for at vælte hende blidt.

Ace var meget større end hun havde ventet. Musklerne ... er du da helt sindsyg.
Hun vaklede stille da han førte snuden ind under hendes mave, der kluklo hæst. Hun førte ham hen af den lille skovvej, der kun kunne ses af dem der havde gået på den før.
De kom til et lille sort træhus, der med sin overdækkede veranda, var meget charmerende. Det var lidt gammelt, men havde gået gennem generationer. Hendes bedsteforældre var ikke kommet hjem, men Daphne gøede, og ventede på Ace, på græsplænen de nu stod på, som næsten var overrækket af frodige grønne træer. Hun skubbede blidt til Ace, og smilte. Daphnes hvide pels glimtede i solen.

Ace smuttede langsomt hen til hendes side, smilende idet hun skubbede til ham lagde han sig langsomt ned med hovedet imod hendes ben, mens han gøede meget blidt og lavt mens han smilte. Hans ene pote var over hendes og han holdte den der stille, imens han ventede på hvad hun nu ville gøre.

Daphne kiggede lidt på Ace. Hun smilte og lagde hovedet på skrå.
*Hvad?* hun viftede lidt med sin hale og ventede på svar.

*Hvad mener du?* tænkte han idet han bare lagde sig doven op af hende, smilende.

*pote mod pote ... ?* spurgte hun. Hun lagde sig ned, og legede lidt med hendes hale og rystede pelsen. Hun blev rastløs, og sprang op og løb rundt i en cirkel - *fang mig hvis du kan!*

*Undskyld* tænkte han idet han trak på sine skuldre. Han rejste sig op og så mod hende, og i et sekund lavede han et meget kraftfuld spring mod hende, i håbet om at ramle imod hende og skubbe hende om så hun væltede, mens har gøede et grin.

Ace ramte hende, og hun faldt mod jorden. Hun lå med poterne op i vejret og kiggede lidt på Ace med et sødt smil. Hendes hale viftede frem og tilbage og hun gøede kort.
*okay, du fik mig!*

*Pff, jeg er bare for god.* sagde han og gøede, før han langsomt drejede hovedet og kiggede rundt. Hans mave knurrede lidt. *Hvornår kommer de? er blevet lidt sulten. Og eh..Har du et par ekstra bukser? Siden mine..Ja, blev ødelagt da jeg skiftede form.*

*det mener du, ja ...* grinte hun og kiggede på ham, *ja, jeg har faktisk et par bukser, min bror brugte den samme størrelse som du ... * hun var stillet lidt, *Jeg laver bare maden og så må mine bedsteforældre komme.* Daphne løb hen mod verandaen og vendte sig mod Ace. *lad lige være med at kig, jeg skal lige have åbnet døren.* hun ventede på at han gjorde det.

Han vendte sig om og satte sig ned trofast og kiggede væk og tænkte *Smider du lige buskerne ud på Verandaen efter?* idet han gøede blidt.

*ud af vinduet, ja* grinte hun og skiftede til menneskeform. Hun åbnede døren og susede ovenpå. Hun tog et håndklæde omkring sig, og fandt bukserne. Hun gik ovenpå og åbnede vinduet.
*Her," hun kastede dem ud af vinduet, *du kan bare komme ind når det er,* sagde hun og lukkede vnduet igen. Hun skyndte sig selv at tage noget tøj på, og gik neden under.

//hvis jeg ikke lige svarer er det fordi jeg skal spise nu ... jeg svarer bagefter (: //

Han skyndte sig at tage bukserne på idet han blev menneske igen. Langsomt gik han op til døren og gik ind. Han bare barfoddet, og hans muskuløse brystkasse og arme var vist. Han smilte idet han gik ind i stuen/køkkenet og kiggede rundt efter Daphne, smilende.

Daphne trak sit sorte linned over hovedet, og tog nogle piratbukser på, i matchende farve. Hun rettede håret, og hoppede nedenunder, hvor Ace stod.
"Det er så her jeg bor," grinte hun og gik ind i køkkenet, til venstre for Ace. Alt var hvidt, alligevel ret nyt. "Jeg kan regne ud at du ikke er vegetar," sagde Daphne og kiggede ind i køleskabet. Hun grinte lidt, og stilte sig på tæer for at kunne se på øverste hylde.

Han smilte da han kiggede på hende, nikkende. Han gik hen bag hende og placerede hans hænder på hendes liv for at løfte hende lidt op for at hjælpe hende. "Hvad skal vi havde at spise, Daphne?" spurgte han blidt, smilende charmerende.

Daphne tænkte.
"Noget pasta med kylling og bacon," sagde hun og grinte lidt over situationen. "jeg kan egentlig ikke finde ud af at lave noget som helst andet," grinte hun og begyndte med maden.
"Tag en stol, Ace, og fortæl mig lidt om dig selv. Så laver jeg maden." hun trak en stol ud fra spisebotdet og smilte.

Han grinte idet han langsomt tog en stol fra bordet og satte sig ned efter at havde taget de 3 andre stole ned også. "Tja, hvad har du lyst til at vide? Jeg hedder Thomas Ace Sunpetal, bliver kaldt Ace dog. Jeg er nitten, bor alene ved reservatet og hjælper til ved skolen, og diverse mekaniske steder og andre ting." siger han mens han smiler blidt mod hende. "Ellers er jeg..ja, bare mig." sagde han med et lille grin. "Hvad med dig?"

"Okay, mekaniske evner - fedt... Der er ikke så meget om mig, egentlig. Jeg hedder Daphne Wall, forældreløs, mistede sin bror sidste år i en bilulykke og... jeg elsker at være varulv." hun grinte og fokuserede igen på maden.

Han smilte lidt. "Det er jeg ked af at høre, Daphne." sagde han idet han rejste sig op og gik hen og stod ved siden af hende. "Noget jeg kan hjælpe med?" sagde han med et charmerende smil imends han stod tæt ved siden af hende. "Og tja, det gør jeg også, det med at elske at være varulv."

Daphne grinte usikkert. "Det er okay ... jeg prøver at glemme ham, men ... ja. Sådan er det." hun sukkede og kiggede på Ace. "Må jeg spørge om noget?" hun mærkede hvordan hun begyndte at rødme.

Han kiggede på hende og nikkede. "Ja, Daphne?" sagde han blidt, smilende.

Hun lagde hovedet på hans skulder og kiggede op på ham. "Ser du nogen?" spurgte hun lidt genert, og ventede på et svar.

Han grinte lidt, før han smilede charmerende. "Du spørger om jeg har en kærester, en partner, eller lignende? Nej, det har jeg ikke, Daphne." sagde han idet han langsomt tog et skridt helt hen til hende, smilende idet han stor og kiggede lidt ned på hende. "Hvorfor da?" spurgte han imens han smilede uskyldigt.

"Okay," sagde hun og var lidt mere lettet end nødvendigt. "Jeg er såmænd bare nysgerrig," sagde hun og smilte stort.

//ville du have noget imod at jeg lavede mit profilbillede om? altså jeg mener, at hvis jeg ændre mit profilbillede at du ikke gider at skrive længere?? //

Han placerede langsomt sine hænder på hendes hofter og træk hende tættere, op imod ham og smilede. "Aha? Bare nysgerrig?" sagde han idet han kiggede ned på hende, hans ansigt kun få centimeter fra hendes, smilende.

//Det gør du bare, det har jeg ikke noget imod. Selvfølgelig vil jeg skrive videre med dig. (: //

Hun gispede. "Ja, bare nysgerrig." hun kiggede ham ind i øjnene. "kun nysgerrig ..." hun sukkede og smilte.

Han nikkede og vendte sig om idet han slap hende. "Okay." sagde han i hans normale blide stemme og satte sig ned ved bordet, smilende.

Hun sukkede.
"Nej, egentlig, så ..." hun stop stille og prøvede at koncentrere sig om maden. Den var snart klar. "... kan jeg ret så godt lide dig." hun sukkede og grinte lidt for sig selv. Det hele lød så dumt for hende selv.

Han kiggede over på hende og smilte blidt. "Det er okay hvis du ikke kan." sagde han idet han træk på sine skuldre, kiggende imod hendes øjne. "Det er vel fint hvis du kun kan lide mig som ven." smilte han.