Mmm...

Han så på hende, med glødede øjne, betragtede hendes udbrud.
"Hvorfor tror du det?" spurgte han forvirret.
Han elskede da ikke ligefrem Alice, lige så meget han havde elsket hende.
Men hun ville helt klart ikke være nem at komme over.
Han bed sig i læben.
Hvorfor var hans kærlighedsliv så indviklet?
Han lo kort, helt humør-forladt.
Enligt bare hans liv.
Hvis de var sammen, så ville hun se hans ar.

Hun så op på ham, gløden var væk. Tomme øjne, eller mere følelses forladte øjne betragtede ham uden at kigge.
De var på en mådde fjerne, et sted langt herfra. Et sted der ville være lykkeligt.
Hun svarede ikke på hans spørgsmål, da hans latter fortalte alt.
Hun sænkede blikket og rejste sig utrolig yndefuldt, så utrolig meget mere end hun plejede og gik ud af værelset.
Hun trængte til et bad, til at få følelsen af at få vasket alle hendes problemmer væk og følelsen af at hans hænder ikke var overalt på hende.
Men når han var her, ville hun ikke. Så hun slentrede bare ind i piano stuen og satte sig ved piano'et, hun kiggede bare på det et stykke tid inden hendes fingre flyttede sig over tangenterne uden rigtigt at spille noget, alligevel kom der en melodi ud. Dog en ganske bizar en, en man ikke kunne finde følelser i, en der på det ene tidspunkt var sørgelig og en anden glad. SOm en kamp, en kamp mod den rolige facade og de uhyggelige følelser der kæmpede for at komme fri.

"Cecilie," Han stod i dørkarmen. "Nu er du bare ligesom før." Cedric bed sig i læben, og betragtede hende. Han skulle ikke have sagt noget. Han stillede sig ved siden af hende, og flyttede hendes fingre, så der kom en lille melodi. Hans sang, som hun havde lavet til ham.

Hun lukkede øjnene og knyttede hænderne så det var umuligt at spille.
"Vil du ikke nok gå?" Hviskede hun og så væk fra ham. Ville ikke kigge, bange for at give efter eller bare se sandheden i øjnene.

"Hvorfor?" mumlede han fortvivlet. Han ville ikke have det på den er måde. Men hvis hun bad ham om det, ville han løbe helt til... Antaktis? Han slap hende, og trådte et skridt væk.

"Fordi jeg ikke vil udnyttes af dig." Sagde hun tilbage.
Hun så forsat væk og begyndte så at spille den bizare melodi igen.

Han rørte ikke en muskel, og havde det ikke i sinde indtil hun var glad igen. "Jeg kunne ikke drømme om at udnytte dig. Hvis du bare sagde stop, ville jeg det." Hans topase øjne skinnede.

"Gå Cedric." Sagde hun igen uden at kigge på ham, hun skælvede en anelse.
Men dog ikke nok til at det tog hendes evne til at spille piano.

"Bare... gå?" Han lagde hovedet lidt på skrå, og stak hænderne i lommerne. Det var ligesom hendes ryg blev større og større. Hun vendte ham bare den holde skulder...

Hun nikkede.
"Ja. Smut hen til din tøs og giv hende den her." Sagde hun og rejste sig inden hun tog sin forlovelsesring af og kig hen til ham og gav ham den i hånden.
Her var helt utrolig stille i lange sekunder.

"Min tøs ja, Cisse. Jeg ser hende som min lillesøster. Jeg har selv forvandlet hende. Jeg er tit sammen med hende, for jeg skal lære hende hvordan man jager, og hvordan man behærsker sig. Du giver mig jo igen chance for at forklare mig." Han knugede ringen.

Hun lukkede øjnene og kiggede væk.
"Så forklar mig det." Sagde hun så bare og gik af rummet og ind i køkkenet.
Hun åbnede køleskabet og tog en tappet menneskeblod ud derfra.
Så smækkede hun det den i microbølgeovnen og kiggede ud af vinduet mens hun ventede.

"Jeg elsker hende jo ikke. Hun som familie. Er det nu noget problem?? Du skal ikke svine mig sådan til, når du også havde travlt mens jeg lå og vred mig i smerte." Hans pande var rynket vredt, men hans stemme var blid.

Hun stod med et helt henne ved ham og kiggede glovredt på ham.
"Og hvad mener du så med det!?" Spurgte hun ret surt.

"Du kedede dig ikke helt vel? Vel? Alice bad mig om at bide sig, så jeg gjorde det! Er det svært at forstå?!" Hans topase øjne glitrede mod hendes røde. "Så slap lidt af." Hans stemme var stadig blid. Han ville ikke have at hun blev ked af det.

"Nej du har ret. Vincent lod mig aldrig kede mig !" Snerrede hun af ham og forsvandt igen for at få sit blod.
Lugten af menneskeblod var overalt.
Hun Slugte det ret hurtigt. Egentlig var hun ikke sulten.

"Nej, det er jo det jeg siger..." Han krydsede armene, og betragtede hende. Han hadede når hun opførte sig sådan. Som en lille forkælet, vred unge. Men en lille unge han elskede.

Hun kom tilbage mens hun bare smilte utrolig irreterende.
"Du ved slet ikke hvad det vil sige." Smilte hun og trak på skulderen.
SÅ slentrede hun ind i stuen ogtændte pejsen. Bare for at få det til at se levende ud.

"Nej du har ret," sagde han sandt. "Så klar det for mig." Han så igen på hendes ryg, blev bare ved med at følge efter hende.

"Skal jeg virkelig fortælle dig om bi'erne og blomsterne?" SMilede hun igen, stadig det irreterende.
Hun satte sig i dørkarmen og kiggede på ham.

"Nej, den leg har vi jo leget. Var det lige meget for dig? Er det bare det samme med Vinc?" Han så fortvivlet på hende. Hans ansigt var fortrukket i smerte, men hans skikkelse var stolt.

Hun rynkede panden og lagde hovedet på skrå.
Hun havde ikke forstået det.
"Hvad var lige meget? " Hun bed sig i læben. "Vincent.. Betød ikke noget. Det var ren tiltrækning."

"Mig? Jeg er bare følelser, ingen tiltrækning?" Han lagde hovedet på skrå. Han hadede smilet hun havde haft på før. "Så alle vampyrere som er mega lækre springer du bare i armene på?"

Hun sprang op og stak ham en lussing.
Det gav genlyd i hele huset.
Hun gloede bare vredt på ham.

Hans hånd fløj op til hans kind, selvom smerten ikke var særlig stor. Lige så stor på ham, som på hende. Han lagde hovedet på skrå, og så på hende. "Må jeg kramme eller kysse dig nu?" Han løftede øjenbrynene lidt.

Hun så stadig surt på ham og gik væk fra ham.
"Nej." Sagde hun iskoldt, og såret.
Han kunne ikke sætte sig ind i tabet på en man elskede, og den kvælende følelse der skreg efter trøst.

Han gik efter hende, som en skygge. "Vil du slå mig igen, vil du sparke mig? Vil du bide mig?" Han ventede bare på at hun gav ham en chance. Han ville gøre næsten alt.

Hun stirrede surt på ham.
Han var lige så stædig som han plejede.
"Jeg vil ikke smadre mit hus. Du er ikke det værd." Sagde hun koldt-.
Egentlig mente hun det ikke, men hun var bare så såret og sur.
"Hvad vil du ha? Sex?" Spurgte hun så ligeud.

"Nej Cisse," Han så bedene på hende. "Jeg vil have at du bliver glad! Det er jo dig jeg elsker! Vil du ikke nok give mig en chance?" Han rakte forsigtigt ud efter hendes hånd. "Bare en lille chance?"

Hun så længe på ham inden hun så ned påhand fremstrakte hånd.
Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, afvise ham og vende sig bort, eller tage den?
Hun bed sig i læben og lagde så sin hånd i hans.

Han trak hende blidt ind i sin favn, og klemte hende ind til sig. Han lagde sin kind på hans hår. Bare hendes duft var som sejer xD

Hun lagde armene om livet på ham og lagde hovedet mod hans bryst.
Hun sukkede og lukkede øjnene.

"Jeg kan bare ikke klare når du er så sur på mig." mumlede han og klukkede lavt. "Hvad er det overhovedet du vil have af mig? Hvad skal jeg gøre for dig?"

Hun bed sig i læben og så op på ham med blidt blik.
"Jeg vil have din kærlighed." Hviskede hun til ham og så ham i øjnene.

Han kluklo af hende og strøg hende ned over ryggen. "Den har du allerede. Den har du altid haft. Lige siden vi så hinanden første gang. Den gang jeg skulle gætte hvad du var." Han lo svagt ind i hendes øre. "Jeg var så lille dengang. Så... alene."

Hun tog et skridt ind mod ham, da han strøg hende over ryggen.
Hun smilte lidt da hun lyttede til ham.
"Du var så sød, dengang." Hviskede hun smilende, og kyssede hans hals.
"Så lille og skrøbelig." Hun lo lidt og strøg ham over kinden. "Lige fra dengang fik du mig til at føle mig svag, helt utrolig sårbar." Hun smilte lidt. "Du er det bedste der er sket i min lange eksistens." Hviskede hun ham i øret.

Han smilede skævt, men ikke helt op til øjene. "Jeg var alt for svag," grinede han, og ville ønske han kunne mærke hendes hjerte banke. Men selvfølgelig gjorde det ikke det.

Hun smilte lidt og a'ede hans kind.
"Ja, du var ikke specielt stærk!" Grinede hun og kyssede hans næse.

"Nej, jeg var ved at hoste mine lunger ud," grinede han. Det virkede så komisk nu, hvor det var så lang tid siden. Han så det selv som lang tid siden.

Hun smilte lidt men blev så en anelse trist ved tanken.
"Ja det gjordde du." Hun kunne tydeligt huske de. Det havde værert utrolig svært at se ham lide.

Han trak sig lidt væk fra hende, og så på hendes smukke ansigt. "Ikke se så trist ud," sagde han, og smilede svagt. Han kyssede hende blidt på panden.

Hun rykkede hovedet så hans kys ramte hendes læber.
HUn smilte og kyssede ham.

Han smilede kærligt, og kyssede hende igen.
Lidt hårdere denne gang.

Hun greb ham i håret og stilte sig på tæer for at kunne kysse ham hårdere.
Hun pressede sig ind til ham og lukkede øjnene.

Han pressede hende begærligt op af vægen, og klemte sine læber mod hende igen.
Han hvilede den ene hånd på vægen bag hende, og den anden på vægen nedenunder hendes arm.

// Skal lige spise..

Hun stoppede med at trække vejret for ikke at trække vejret i små gisp af ren ophidselse.
Hun tog blidt fat i hans trøje og rev ham ind mod hende.
Hun kyssede ham lidenskabligt tilbage.

Han gjorde ligesom hende, stoppede med at trække vejret.
Hans ene hånd vandrede over på hendes krop.
Han pressede blidt sin tunge mod hendes læber.

Hun smilte og lod sin hånd vandre ned på maven og op under hans bluse.
Hun åbnede sig for ham og lod sin tunge byde ham velkommen med et kærtegn som hilsen.
Hun smilte lidt og lod sin hånd vandre op på hendes bryst og hans mave.

//Nu er det mig der skal spise. Men svar endelig og bliv på. Er snart tilbage :b

Han stak sin egen hånd op under hendes bluse, og orienterrede sig hendes bh ^^
Han bed i hendes underlæbe, da han trak sig væk fra hende igen, og kyssede hende med det samme igen.

Hun smilte og grinte lidt da han bed hende i læben.
Hun kyssede ham villigt og styrede ham mod sove værelset.
Dog stadig oppe af vægge.