Zafira kom stille gående gennem skoven. Hun havde sorte bukser på, som sad stramt om hende, hendes grå flis jakke var kold og det eneste der ville varme på den, var rævepelsen som sad på kraven. Hun sukkede stille. Det lange, lyse hår var sat op i en knold, som sad en smule løs, dog uden at hænge..Hun fik færten af et menneske mente følte ikke lysten til at spise.. Hun havde nu ikke spist i 3 uger, og hun følte ingen sult da hun fik menneskets duft i næsen..Hvorfor skulle flere dø, inden hun fik taget sig sammen og tirret ulvene, så de kunne slå hende ihjel? det var jo ikke logisk at dræbe uskyldige som kunne have fået et langt lykkeligt liv, i stedet for at blive en døende vampyrs mad..
Hun sukkede stille, og fik nu øje på mennesket, det var en pige..Omkring 200 meter fra hende selv. Hun gik lansomt hen mod hende. Hendes øjne var sorte og tomme, som de havde været siden bruddet, ugen før..