en tænksom snemand

Dag : Fredag
Tid : Tidlig morgen 3 ca.
Vejr : Overskyet, sneer og 6,5 minus grad
Sted : Ved floden
Omgivelser : Tomt

Sydney havde siddet her næsten hele natten hun var iført sin natkjolemen havde taget jakke på for virke normal men den var ret tynd det havde sneet det hele natten godt igemmen og hun lignede næstn snemand hun havde ikke bevæget sig fra stedet siden hun havde sat sig hun sukkede svagt og et tænksomt smil krusede over hendes læber som var skjult unde sneen hun havde ikke hørt fra sin bedste veninde i stykke tid nu men bar stennen med stolthed som hun havde fået af Vic hun tog den aldrig af og under den var der også to andre kæder med forskellige vedhæng den ene forstille en sommerfugl og den stod vampire sisters et suk mere unslap hendes læber

Victoria kom roligt gående hen langs floden. Hun havde igen ikke været så meget ude, men det var fordi hun følte der var så meget i hendes liv som fyldte for meget og derfor havde hun besluttet sig at vælge noget fra. Hun havde længe haft i tankerne at forlade Andrew, fordi han næsten aldrig var der og hun kunne ikke holde ud at savne ham så meget. Victoria havde allerede flyttet ind i sin egen lejlighed og regnede med at blive boende der, medmindre hun blev forelsket igen og så kunne flytte sammen med ham. Victoria havde heller ikke set mange af sine veninder i lang tid, en af dem var især Sydney, hende havde hun skænket mange tanker hele tiden og hun savnede hende helt vildt. Victoria havde ikke fået færten af Sydney endnu, da hun stadig var begravet lidt i sine tanker.

Sydney blev revet ud af sine tanker da en meget velkendt duft ramte hendes læse hun rynkede en smule på næsen da hun ikke troede sin engen næse " Vic" mumlede hun stille ud luften og tog sig sammen hun rejste sig og fór en smule sammen da lavine af sne væltede af hende da hun rejste sig " Victoria" sagde hun en smule højre men blev stående for finde ud af hvor hun kom fra

Victoria fik først færten af Sydney da hun rørte på sig, for det var svært at dufte hende under alt det sne og det havde også taget lidt af hendes duft, men alligevel kendte Victoria den med det samme. Det fik hende ud af sine tanker og smilte stort da hun fik øje på Sydney, hun kunne slet ikke tro på sin næse og slet ikke sine øjne, da hun fik øje på hende, Victoria satte i mennesketempo i at løbe over mod Sydney og hvis hun kunne græde af glæde lige nu havde hun gjort det. "Sydney!" råbte Victoria glad og vinkede imens hun løb over imod hende.

Sydney blev stående og ligenede en statue med sin blege hud hendes mund kunne næsten røre jorden og hun vindste ikke hvad hun skulle sige hun sukkede svagt af glæde hendes røde øjene rettede sig langsomt op på Victoria hun lignte sig selv hun kunne ikke bevæge sig særlig meget men hun var glad for at se hende og hun åbende og lukkede munden da hun var bleet stum

Victoria begyndte at sænke farten lidt da hun kom tættere på Sydney og hun overfaldte hende i et stort kram, også fordi hun var så glad for at se hende og hun sukkede lettet over at kunne få lov til at snakke med nogen hun kendte, " hvor er jeg glad for at se dig igen, jeg har virkelig savnet dig Syd" sagde Victoria i en munter og glad tone og kunne virkelig godt trænge til at græde lige nu, selvom hun ikke kunne og det synes hun var ret ærveligt.

hun nåede lige finde blancen igen da hun blev overfaldt i et kæmpe kram hvordan kunne hun nogensinde leve så langt tid af gangen uden snakke med Victoria hun gengældte krammet hun nød når de kunne tilbringe tid sammen så var det som om alt det svære ved være vampyr forsvandt " jeg har også savnet dig" sagde hun sørgmodigt før hun igen tog Victoria i øjesyn og smilede svagt

Victoria blev meget glad over at Sydney gengældte hendes kram, det gjorde hendes dag meget bedre. Victoria havde skam vænnet sig lidt til at være vampyr, selvom hun kun havde været det i et halvt år, men hendes vilje fik hende kun til at drikke dyre blod og ikke menneske blod. Victoria hørte Sydney´s sørgmodige tone og så bekymret på hende da de kort fik øjenkontakt, " noget galt søde?" spurgte hun bekymret og bed sig svagt i læben.

" jeg føler mig ensom" sagde hun og sukkede kort men der lagde mere i det end hun sagde hun trak kort på skulderne " men nu er du her" sagde hun oprigtigt hun var rigtig glad for at Victoria var her hun var rent faktisk den eneste hun havde lyst til at snakke med og smilede ikke et overbevisende smil men et svagt og trist et

Victoria viste ikke helt hvad hun skulle sige selvom Sydney havde sagt at hun følte sig ensom, hun havde virkelig lyst til at sige at hun ikke var den eneste, men lige nu drejede det sig kun om Sydney og det skulle det også kun gøre lige nu. Victoria gav slip på hende selvom hun ikke rigtig ville og sukkede svagt, " er.. er der en grund til at du føler dig alene eller er det bare en fase du er røget ind i?" spurgte Victoria stille, men smilte ikke tilbage fordi hun sagtens kunne se at Sydney´s smil var trist og ikke særlig overbevisende.

" jeg ved det ikke har været trist i godt vel en måned" sagde hun og ville engtlig ikke snakke mere om det hendes øjene lyste svagt rødt hun bed svagt læben før hun igen åbende munden " hvordan gør du det?" spurgte hun det røg faktisk ud munden på hende men det hun mente var at hun gerne ville have at vide hvordan hun kunne klare spise dyr sydney skulle bare gå indi storecenter førhun mistede besindelsen af de velduftende mennsker

Victoria nåede ikke at svare på det første Sydney sagde, selvom hun havde et svar parat, men det var fordi hendes andet spørgsmål kom lidt bag på hende, så Victoria så lettere overrasket på hende, "øhm... det ved jeg ikke, siger til mig selv at mennesker ikke er mad men levende væsner og kan bedre klare tanken om at dræbe et dyr end et menneske" forklarede Victoria og strøg lidt hår væk fra Sydneys ansigt.

* jeg er ikke stræk nok* tænkte hun og lod sig dumpe ned på den Kolde sne og sukkede betragtede Victoria " Hvorda går det ellers med dig?" spurgte hun og vendte blikket imod hende

Victoria undrede sig lidt over at Sydney ikke svarede på det, men hun behøvede jo ikke hvis hun ikke havde lyst til det. Victoia lod sig dumpe ned ved siden af hende og tænkte kort, " det går fint.. Selvom jeg har forladt Andrew" sagde Victoria stille og bed sig diskret i læben. "Hvordan går det med dig?" spurgte Victoria hurtigt bagefter og smilte svagt.

" joh jeg bor ikke alene mere en veninde som er søster for mig er flyttet ind" sagde hun smilede bredt hun lagde hovdet e smule på skrå og smilede svagt " ligesom dig du føles også som en søster for mig" sagde hun følte sig bedre tilpas