En smuk dag

Dato: 10. August
Dag: Fredag
Tid: 12.30
Vejr: Det er overskyet, men varmt.
Sted: Skoven, Baby xD
Omgivelser: Kun Anikka og træer ? xD
Årstid: Sommer
Påklædning: Hullede shorts, converse, og en sort stropbluse.

Solens stråler varmede den stille skov
og der var ikke mange inde i skoven til at nyde strålerne.
Dog var der en som gik stille og lyttede til skovens lyde.
Annike kiggede rundt på skovens træer og følte at de talte til hende,
selvom de ikke kunne. Hun grinte højt over sig selv og sukkede så.
Det hele ville være meget hyggeligere vis hun havde nogen at gå og snakke med.
Stilheden kunne godt være for meget når man var anderledes end alle andre.
" Stilhed " sagde hun og fik det til at lyde som et bandeord.
Hun kiggede på sin hånd og lukkede den, og slog den så hårdt ind i et træ.
Ingen ville kunne forstå hende, INGEN !
Hendes krop begyndte at ryste, så hun pustede ud og hednes krop stoppede med at ryste.
Annika sukkede tung og lænte sig op af træet og kiggede op på solen.
" En smuk dag " sukkede hun og smilte så svagt.
Selvom hun ikke havde nogen at nyde dagen med, kunne hun godt nyde den.
En smuk dag.

// så langt blev det ikke xD //

Taron kom roligt gående gennem skoven, hans ansigt så meget neutralt ud, men det gjorde det for det meste, når han gik og tænkte. Han havde ikke rigtig noget at lave og kedede sig utrolig meget. Han havde som altid bar overkrop, et par slidte bukser og bare fødder, da han bedst kunne lide at mærke jorden under sine fødder, det gjorde ham mest tilpads. Han sukkede kort og roede sig lidt i håret, som var en stor vane hos ham at gøre, både i pinlige situationer, og almindelige situationer. Faktisk følte han sig heller ikke i så godt humør idag, men viste ikke hvorfor, måske fordi han savnede nogen at snakke med, han kunne faktisk godt bruge en at snakke med lige nu, bare ikke en blodsuger, ellers ville et menneske eller en anden varulv, bare lige være perfekt. Taron sukkede igen og stoppede med at gå, han satte sig tungt ned i jorden og støttede sin ene arm på knæet, imens den anden bare hang afslappet, han fik så svagt færten af en artsfælle, han ville rigtig gerne hen til den, men følte bare ikke at han gad rejse dig lige nu.

//Nej nej, heh xD//

Annika skreg højt og slog endnu engang ind i træet.
" Skide Forbandelse !" skreg hun igen og havde mest af alt lyst til at græde,
men hun ville ikke virke svagt.
Hun stoppede med at slå til træet da hun kunne lugte en artsfælle,
men hun gad ikke gå derhen.
Hendes hænder rystede og det gjorde hendes ben også.
* du gør det ikke, Annika* tænkte hun surt.
Annika sukkede og gik langsomt mod lugten,
dog ville hun ikke sige noget.
Da hun så en dreng vinkede hun svagt, men sagde ikke nogen endnu.

Taron så overrasket op da han hørte at nogen skreg og regnede med at det var artsfællen, men da der ikke var nogen lugt af en blodsuger, så var han ikke rigtig særlig nervøs, så han ville skride til handling lige med det samme. Han så kort rundt da han duftede at artsfællen kom tættere på og fik så øje på en pige, som vinkede svagt til ham. Taron smilte svagt men kort og vinkede svagt tilbage med den anden hånd men lod den falde igen. Han sagde heller ikke noget, han sad bare og så tænkende på sin artsfælle.

Annika kiggede nysgerrigt på ham og gik helt hen til ham.
Hun lagde hovedet på skrå og smilte svagt.
" Annika " sagde hun stille og satte sig på hug ved siden af ham.
Hun havde ikke helt lyst til at ødelægge sit sidste bar shorts,
og hendes mor ville ikke købe nogle nye.
Hun kiggede på ham og smilte svagt,
men slog så blikket ned i jorden igen.

Taron fulgte hende tænkende med blikket da hun kom hen til ham og satte sig på hug ved siden af ham.
Han nikkede og smilte svagt, "Taron.. mig en fornøjelse Annika" svarede han og smilte stadig svagt.
Han tænkte dog lidt tilbage på skrigeriet og bed sig tænkende i læben, " noget galt siden du skreg?" spurgte han nysgerrigt, selvom hun selvf ikke behøvede at fortælle ham det.

Annika kiggede hurtigt på ham og grinte så.
" Jeg.. " sagde hun og bed sig i læben mens hun kiggede på ham.
" Jeg følte mig bare alene " sagde hun stille
og grinte over hvor dumt det faktisk var at hun skreg over sådan noget.
Hun kiggede op på himlen og nød solens stråler mod hendes hud..

Taron nikkede og smilte skævt, " du skreg over at være alene.. wauw det har jeg aldrig hørt nogen gøre før" sagde han og smilte svagt. Han var faktisk noget overrasket over det, for han troede kun at man kunne skrige over at have ondt eller hvis man følte at det skulle ud, men aldrig at man skreg fordi man følte sig alene, det troede han kun at man græd, men der tog han åbenbart fejl og han smilte svagt igen.

Annika kiggede på ham og rystede på hovedet.
" du syntes sikkert det er mækeligt " sagde hun og kiggede ud i den blå luft.
Hun var van til at folk syntes at hun var mærkelig,
men hun græd ikke for så ville hun se svag ud.
Og hendes Forældre ville ikke have en svagt datter, som ovenikøbet var en varulv.
" jeg græder ikke" sagde hun bare som en forklaring og sukkede så.

Taron rystede kort på hovedet og smilte svagt, " der skal mege til, før jeg synes noget er mærkeligt" sagde han med et skuldertræk og tænkte kort.
Han så også sig selv lidt som mærkelig, da han kunne være totalt oppe at køre nogen gange, også kunne han også gøre de mest mærkelige ting, når han var på den måde. " Du måtte godt have grædt, du må også græde nu hvis du vil, jeg har ikke noget imod det, selv jeg kan græde, selvom det ikke ser så godt ud for drenge" forklarede han og smilte svagt, men opmuntrende til hende.

Annika kiggede på ham og smilte svagt.
" jeg viser mine svagheder vis jeg græder " sagde hun
og kunne mærke at hun faktisk virkelig havde lyst til at græde.
Hun sank en klump og kiggede væk, fordi at hun havde tårer i øjnene.

Taron trak lidt på den ene skulder og rynkede kort panden
"Man har lov til at vise sine svagheder en gang imellem, jeg kan bare kigge væk imens du græder" sagde han og smilte svagt. Men lagde såen trøstende hånd på hendes skulder, da hun så væk fra ham.

Annika kiggede på ham og smilte svagt..
" Du behøver ikke " sagde hun og rystede svagt på hovedet.
Et lille smil formede sig om hendes læber, da han lagde en trøstende hånd på hendes skulder.
" Tark " sagde hun og kiggede op på himlen igen.

Taron nikkede og smilte svagt, men tog så sin hånd til sig igen og tænkt kort.
"Du siger bare til, hvis du vil snakke om det, jeg vil nemlig gerne hjælpe" sagde han og smile svagt igen.
Han fulgte kort hendes blik op på himlen, men lod så sit blik glide ned på hende igen og bed sig diskret i læben.

Annika kiggede på ham og lagde hovedet på skrå.
" Du virker som en sød fyr " sagde hun og grinte svagt.

Taron grinte også selv lidt og roede lidt i sit hår, " ja det hører jeg en gang imellem" sagde han og smilte skævt.
"Men du virker da også som en sød pige" sagde han og grinte svagt igen, men mente det faktisk, men nu skulle der heller ikke meget til før Taron syntes nogen var søde eller venlige, specielt piger.

Annike fnøs og grinte så. " jeg kan være meget sur " sagde hun
og kørte en hånd gennem håret.
Det var en af de ting der var dårligt ved hende,
en kort lundte xD

Taron grinte og nikkede så, " ja det tror jeg på, fik du så smadret noget imens du skeg?" spurgte han nysgerrigt og lagde hovedet svagt på skrå og smilte så skævt igen. Han tog en hånd op til håret og roede lidt rundt i det igen, det varen åndsvag vane han havde fået, men kunne ikke lige sådan slippe for den.

Annika's blik flakkede svagt og hun prøvedet at se uskyldig ud.
" jeg kender intet til et smadret træ " sagde hun og grinte så.
Hun skævedet længere ind i skoven, hvor træet stod og havde fået sig en ordenlig omgang tæsk.

Taron grinte igen, og fandt det rart morsomt at piger/kvinder kunne blive så hidsige at de smadrer alt der er i nærheden af dem. "Nej nej, det er da også helt klart et menneske, som næsten ville kunne brække et træ med næverne" drillede han og grinte igen.

Annika grinte og nikkede en gang.
" det er helt klart dem " sagde hun drillende
og slog ham engang i skulderen for at drille ham.

Taron løftede det ene øjenbryn da han slog ham for sjov på skulderen
"Var det menningen at jeg skulle mærke det der, for så gik det ikke særlig godt" drillede han og grinte svagt
Nu skulle varulve hannerne jo også være stærkere end pigerne, så drengene var pumpet lidt mere.

Annika kiggede måbende på ham og grinte så.
" Veent " sagde hun drillende og slog ham så hårdt at man kunne høre en knas i hans skulder.
Hun kiggede på ham med store øjne og smilte uskyldigt. " undskyld ?" sagde hun og grinte.
Den lyd hun havde hørt var vist kommet fra hans skulder, var den brækket ?

Taron så lidt overrasket på sin skulder, da man kunne høre et knas og bevægede den lidt.
Han skar kort ansigt, men smilte så skævt, " ser man det, i kan jo godt slå hårdt, men det skal du ikke tænke på, den healer jo igen" sagde han med et smil og grinte svagt over at hun havde lavet store øjne og at hun smilte uskyldigt.

Annikak iggede måbende på ham og grinte nervøst.
" jeg pleger altså kun at slå min bror " sagde hun og prikkede forsigtigt til hans skulder,
hun havde sq' brækket den. O.o

Taron grinte svagt og lod bare være med at bevæge skulderen, indtil den var hel igen.
" Brækker du så også noget på ham værd gang" drillede han og grinte igen. Han kunne næsten ikke mærke at hun prikkede ham på skulderen, men han tog sig ikke noget af det og smilte bare skævt.

Annika kiggede op på ham og rødmede svagt.
" jeg har kun brækket hans næse " sagde hun
og kiggede ned i jorden mens hun grinte svagt.
Hun vidste ikke hvilken reagtion hun ville få efter hun havde sagt det,
men hun håbedet ikke at han ville blive bange for hende.

Taron gjorde store øjne og begyndte så at grine
"Ej mener du det seriøst, wauw hvor vildt!" grinte han og kunne slet ikke stoppe lige nu.
Han forstillede sig det inde i hovedet og det var derfor han grinte.

Annika kiggede barnligt på ham og rækte tunge.
" han kan sagtens klare det,
han er også varulv " sagde hun og lagde armene over kors.
Dog kunne hun ikke lade vær' med at grine,
over at hun tæskede sin lillebror når hun var sur.

Taron grinte svagt og trak så på den ene skulder
" Ja det er jo en anden sag, men av alligevel" sagde han og grinte lidt igen
"Jeg slår ikke på piger, men jeg kan da sagtens give min lillesøster nogle puf en gang imellem, men hun er så heller ikke varulv" sagde han og smilte skævt, det var han nu ret glad for, fordi han ville ikke nedlægges af en pige.

Annika kiggede smilende på Taron og grinte så.
" Stakkels tøs " ssagde hun og sukkede så.
Det måtte være ensomt at være den eneste i ens familie med denne " forbandelse"

Taron smilte svagt og rystede så kort på hovedet
" Næ endelig ikke... hun er rart glad for at være normal, så slipper hun også for at ødelægge sit tøj siger hun" grinte han smilende og lage hovedet lidt på skrå, nogen gange kunne det da godt være lidt underligt at være den eneste i ens familie som var varulv, men han overlevede.

Annika grinte svagt og sukkede så.
" det må være rart at være normal " sukkede hun,
men smilte også. Selvom hun gerne ville være normal elskede hun også at være varulv.
Det var en indviklet liv hun levede.

Taron trak lidt på den ene skulder og tænkte lidt, man var jo normal inden man fik feberen og senere varulve genet.
Han smilte så svagt og tænkte kort igen, " det ved jeg nu ikke, jeg er ret glad for at være varulv" sagde han og smilte svagt igen, han ville hellere være varulv end normal, han elskede farten og at være så fysisk stærk, det var noget han sagtens kunne leve med.

Annike grinte igen og nikkede. " det er fedt med farten " sagde hun og man kunne se på hende hvor meget hun elskede at løbe. Hun sukkede og kiggede på ham igen med et lille smil. " skal vi løbe om kap ?" spurgte hun og lød som et lille legesygt barn. Hun elskede at løbe i ulveform og det bedste var at hun var rigtig hurtigt.

Taron nikkede og grinte kort, " jep farten er noget af det bedste" sagde han og smilte skævt igen. Han så så først tænkende på hende, men nikkede så smilende og rejste sig op, " hvis du kan følge med" sagde han drillende og grinte svagt igen, han var også selv rimelig hurtig, men havde nu ikke sådan løbet om kap med nogen før.

Annika fnøs af ham og var hurtigt oppe og stå.
" Det er dig der er skildpadden " sagde hun drillende og klappede ham på skulderen og grinte så.
Hun kunne mærke at hednes hænder og hele hendes krop rystede.
En lyd af tøj der revnede kunne høres gennem skoven og en brun ulv stod hvor Annika havde stået.
Den rystede på hovedet og var klar til at løbe. xD

Taron grinte og smilte skævt til hende, " nu for vi at se" grinte han og så til imens hun forvandlede sig.
Han ville dog gøre det på en anden måde med sin forvandling og satte derefter i løb, " parat, start, løb!" råbte han grinene tilbage til hende, og sprang derefter op i luften, ligesom med Annika kunne der høres at tøjet på ham revnede og han landte på jorden og satte igen i løb. *fang mig hvis du kan* tænkte han, for han viste at hun kunne høre ham.

Annika spærrede øjnene op og pressede poterne i jorden og løb så op mod ham.
Hun var hurtigt oppe foran ham og kiggede smilende tilbage på ham.
* snyder* tænkte hun og pressede poterne hårdere i jorden, når de ramte den.
Hun kunne mærke vinden tage i hendes pels og hun nød det, men ligenu koncentrede hun sig om at vinde.

Taron sendte hende et skævt ulve smil og løb hurtigt efter hende, og sørede for at sætte poterne ordenligt i jorden.
*Altid* grinte han inde i hovedet og var lige efter hende, han kunne godt se at hun var hurtig, men han ville ikke tabe til en pige. Han satte så poterne hårdt i jorden og skubbede sig lidt frem, og kom så op på siden af hende og smilte til hende igen.

Annika sukkede i sine tanker og kiggede ligeud.
* Det her er ikke engang starten * tænkte hun drillende
og satte ordenligt af med poterne.
Hun skød frem, og han ville kun kunne se hende bagfra vis han så på hende.
* du taber til en pige* sagde hun og grinte i sine tanker.

Taron grinte svagt og skød hurtigt efter hende
* Jeg har ikke tænkt mig at tabe, og slet ikke til en pige* tænkte han grinene og smilte et drilsk ulve smil igen.
Han koncenterede sig om at træde rigtigt på jorden og ikke at dreje for skarpt. Han havde ikke tænkt sig at ville miste balancen midt i det helle, det ville også være meget pinligt.

annika grinte højt i sine tanker,
da hun kunne høre at han ikke ville falde.
* og hvad vil der være pinligt ved det ?* spurgte hun drillende
og sprang elegant over et træ der var faldet.
Hun satte hårdt af med poterne og skød frem igen.

Taron var lige i hælene på hende og sprang hurtigt over træet og skød frem igen, da han landte på jorden.
Han havde lige i et kot sekundt glemt at de ikke kunne holde nogen af deres tanker for sig selv og grinte svagt, * hvis eg faldt? tja.. det ved jeg ikke, jeg har det bare med at ligne en tumpe når jeg falder* tænkte han og grinte svagt igen, han lagde så kort alle kræfterne i bag benene og kom op på siden af hende igen.

Annike kiggede på ham
og hendes vejrtrækning var ikke besværet eller noget.
Hun var hurtigt og det ville alle der så hende løbe, vide.
Hendse tanker kredsene kun om en ting.
Livet og fart.
Hun sætte af i jorden igen og løb lidt fremad,
hun kunne vinde vis hun ville og det vidste han sikkert.
Men ligenu løb hun ikke alt hva hun kunne.

Taron eneste tanke var lige nu på at løbe og mærke vinden og den utrolige fart, han løb i.
Men så skød en anden tanke ind i hovedet på ham, som han ikke havde forventet, Elenas ansigt kom ind i tankerne på ham og synet af en blodsuger som bed hende. Hvad var dog meningen med et beskytte menneskerne, hvis de ikke engang måtte vide hvem der beskyttede dem og imod hvad, det var lidt forkert i hans øjne. Men det galt så også at hans fart begyndt at sænke sig.

Annika var stoppet helt op da hun læste hans tanker.
En høj knurern kom fra hendes bryst.
Hvordan kunne de finde på det, de havde bidt endnu et menneske?
hun vidste ikke om det var hans rigtige tanker eller bare noget han så for sig.
* er det sket ?* spurgte hun forsigtigt. * har en igle bidt din kæreste?*

Taron stoppede op lidt længere henne og vendte sig så imod hende igen og rystede svagt på hovedet.
* Hun er ikke min kæreste, men min bedste ven, jeg er bare bange for at hun bliver bidt, fordi hun bor i Forks hvor alle de blodsugere holder til, jeg ville bare ønske at jeg kunne fortælle hende det, selvom det er imod loven* tænkte han og vendte snuden lidt ned mod jorden og skrappede med den ene pote hen over græsset.

Annika sukkede og lagde sig på maven.
Hun kunne føle hvordan han havde det
og hun var ikke følelsesløs som nogle troede hun var.
* få hende til at gætte* tænkte hun og lukkede øjnene i
og ville ikke tænke mere på det.
Hun følte sig såret og forrådt,
hvilket fik hende til at tænke grimme tanker om igler og nogle mennesker.

Taron vendte blikket på hende og bevægede sig roligt over til hende og lagde sig på maven overfor hende.
* Jeg ved ikk hvordan, jeg skal få hende til at gætte, jeg er bange for at hun vil løbe væk af rædsel for mig* tænkte han stille og sukkede selv svagt. Han mærkede at hun følte sig såret og forrådt og tænkte lidt over hvorfor hun havde de følelser lige nu.