Et stykke fra skoven. xD

Hun nikkede og så på hende og sagde "ja, self, det var min skyld du blev forvandlet, det er nok det jeg skylder dig så!"

Melanie smilte lidt roligere. "Jeg har et spørgsmål: Hvad sker der af forandringer?" spurgte hun og så på Madelaine.

"du bliver stærkere, hurtigere, bedre sanser, aldrig sulten eller tørstig for almindelig mad og vand, men du vil tørste efter blod som var det som noget du var stærkt afhængig af!" forklarede hun

Melanie sukkede kort og lod sit hovede hvile i sin hånd. "Kan man holde sig fra at drikke menneskeblod?" spurgte hun og bed sig i læben.

"ja, hvis man er stærk nok, men det er virkelig forlorent, jeg drikker ikke andet end menneskeblod!" sagde hun og så på hende. hun synes det var deres natur og drikke det som de skulle.

Melanie rejste sig op og kiggede ned af sig selv. Hun bed sig i læben og kiggede omkring. "Ja. Okay. Tak." hviskede hun nervøst. Hun kiggede rundt og bed sig hårdt i læben.

"du er ikke et monster fordi du drikker menneskeblod, det er en del af livets fødekæde. sådan er vi skabt!" sagde hun og så på hende med et alvorligt blik.

"Fødekæden for monstre." mumlede hun dystert og så ud over det. "Hvordan skal jeg forklare min familie alting?" spurgte hun.

Hun så hårdt på hende og vrissede "vi er ikke monstre!" hun så koldt på hende og sagde "du forklare dem det ikke. det kan du ikke. med mindre du vil erklæres sindsyg!"

Melanie så på hende og havde lyst til at flippe ud, var hun også blevet mere hidsig? Hun tog sig sammen og så på hende. "Det er ikke normalt, at kunne løbe sindsyg hurtigt, være sindsyg stærk og være udødelig?! Det er monster agtigt!" Hun så på hende og hvæste. "Så jeg skal bare lyve og sige jeg har det fint?!"

Hun var rasende, hun pustede sig op og sagde "for os er det normalt. vi er ikke monstre, hvad af ordet vampyrer var det du ikke forstod. Undskyld jeg troede ikke du var en retard!" Hun så koldt på hende, "vi er det stærkeste led af fødekæden, vi er skabt for en grund, og ikke for at blive kaldt monstre, løven er ej heller et monster vel?" sagde hun koldt

Melanie så rasenende på hende og hvæste. "Løven er et dyr, det hører under kategorien dyr. Vampyren er under kategorien Monstre." Hun vendte sig om og gik et lille stykke. *Stop!* tænkte hun, hun kunne ikke være på den her måde. Hun sukkede dybt og bed sig hårdt i læben.

Madelaine havde mest af alt lyst til og gå over og hive hovedet af hende og brænde hende ned til grunden, men hun var klogere end det "du er måske meget dum, men selv mennesker høre under dyr, Vi er bare det stærkeste dyr, lær og lev med det, de eneste monstre der er, er varulvene!" sagde hun med en kold, men rolig tone.

Melanie sukkede og kiggede ud i luften. Dette måtte være en drøm. Hun sukkede igen. Det kunne ikke være en drøm. "Du har ret, jeg er dum." indrømte hun. "Jeg føler mig så.. Frustreret og anderledes." Sukkede hun.

Hun rystede på hovedet og sagde "du er ikke dum, du er bare forvirret. du skal bare ikke kalde mig, os monstre, det tillader jeg ikke. jeg bliver rasende over det!"

Melanie rystede på hovede og så på hende. "Det ved jeg godt. Jeg gør det ikke igen." svarede hun og bed sig hårdt i læben.

"godt!" sagde hun i en venligere tone. hun så på hende og sagde "hvis du ikke acceptere det du er, vil du aldrig føle dig tilpas, mig, min søster, mine veninder vi har accepteret det vi er, vi er farlige, vi lever på andres bekostning, men hvad gør menneskerne ikke også, de dræber dyr for at spise, for at overleve, det samme gør vi, selvom vi ikke kan dø, kan tørsten ikke beherskes.!"

Melanie nikkede og så på hende og lyttede. "Jeg ved det." Hun bed sig svagt i læben. "Er der noget man ikke kan som vampyr, som man kan som menneske?" spurgte hun og så på Madelaine.

"tja, hvad tænker du på. man kan hvad man vil, men om man er stærk nok til det er en anden sag!" sagde hun og så på hende.

Melanie så på hende og bed sig i læben. "Som.. Altså. Lade vær med at trække vejret, græde og hvad ved jeg.." svarede hun og så på hende.

"jeg ved ikke om man ikke kan græde, men jeg har ikke grædt siden jeg blev vampyr!" sagde hun stille.

Melanie nikkede og så på hende. Hun bed sig i læben og kunne pludselig mærke tørsten for første gang. Hun prøvede at ignorere den, men det gik ikke så godt. "Madelaine, vil du hjælpe mig?" spurgte hun hjælpeløst. Hun kendte ikke sine kræfter og havde ingen anelse om hvor stærk hun var.

"ja, hvis du lover at behandle vores race med respekt!" sagde hun og tog et skridt nærmere hende.

Melanie så på hende og bed sig i læben. "Jeg lover," svarede hun og så på Madelaine.

"godt, hvad vil du så have hjælp til?" spurgte hun .

Melanie sank en klump og så på hende. "Ja, du ved. Jage?" Hun så lidt ned i jorden og så op på Madelaine igen.

"hvis du ikke bryder dig om tanken, sådan lige her til at starte med, så har jeg faktisk en erstatning der hjemme, jeg har blod på flaske, det er ikke lige så godt, men min veninde siger at når man varmer det i mikroen så er det faktisk godt nok. vil du have det?" spurgte hun med et venligt smil

//undskyld jeg har været så langsom, men har været igang med min profil på PS.//

Melanie smilte svagt og nikkede. "Jo, tak." svarede hun og så på hende med et smil. Hun kiggede på sin plege hånd og bed sig i læben.

//Har set den, den er jo sindsyg flot! ;D//

"har du brug for noget nu?" spurgte hun med et smil. Hun vendte sig om og pegede et stykke ind i skoven "mit hus ligger ikke så langt væk!" sagde hun

//hehe taak xD
- overvejer at smutte i seng, skal i skole i morgen jo .. xD //

Melanie nikkede svagt og så på Madelaine uden at sige et ord.

//Dont xD//

//behøver søvn, men kan bare svare i emnet i morgen.. ses søde, min krea til at skrive er også helt død. det er ikke dig der er igang med at hjælpe din mor med at flytte xD .. sees søde, sov godt *mysser fra mig xD*

//Det er helt okay xD Er også mega træt dx. ses søde<3 ;D//

Saphira går forbi, og ved virkelig ikke hvad hun skal sige. o__o

//Eller skrive, for den sags skyld? xD//