automatic?

Årstid: Vinter.
Dato: d. 10. december.
Tid: Klokken 23.00.
Vejr: Koldt og regnvejr.
Omgivelser: Kun, Tom.

Tom stod lænet op ad et træ, inde i skoven, imens at han mærkede regnen sive ned, på hans tøj og ansigt, han var ligeglad med regnen. Hvorefter at han hoppede op på en gren lidt højt oppe, men så alligevel ikke. Idet at han hev op i sine store bukser. Som var ved at falde ned, idet at han vendte sit blik op mod himlen, da han sad på huk, på grenen, og samlede sine hænder. Lod dernæst diskret sin tunge glide ud at røre ved sin piercing, han var .. eller han vidste faktisk ikke hvad for et humør han var i, han var lidt nervøs, også det at han havde været væk i et stykke tid, og Daniella var sikker sur på ham.. hvilket pinede ham, at han ikke fik sagt til hende, med at han tog afsted, inden at han gjorde det.

Daniella kom gående i skoven.
Daniella havde en kæmpe stor sort Sweater, ud over en hvid knælang kjole, og nøgne fødder. Helt følelses forladt. hun havde nærmest ingen følelser i kroppen. Ud over en ensom følelse. Claire var flygtet til Italien, og Tom var forsvundet. Hun vidste ingenting om dem hun holdte mest af. Hun sukkede dybt, da en lugt af vampyr strejfede hendes næse. Hun kunne med det samme kende duften. Men.. Det kunne da ikke være ham? .. Hun stirrede bare frem for sig da hun begyndte at gå mod lugten.

Tom hævede det ene bryn, da han med tiden kunne få færden af en vampyr. Også en hun-vampyr, og han vidste godt hvem hun-vampyren var! Nemlig.. "Daniella?.." spurgte han samtidig lidt råbende og forsigtigt, hvorefter at han hoppede ned fra grenen, og landte på jorden. Idet at han puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme. Det var virkelig lang tid siden at han havde set hende! Tom begyndte også at gå imod hende dernæst.

Da hun hørte ham sige hendes navn, satte hun tempoet lidt op, mens hun fortsat stirrede frem for sig. Hun ville have nogle gode forklaringer på hvorfor han var væk uden at sige noget. Hun begyndte at løbe, og stoppede pludselig op da hun kunne se ham.. Så tydeligt.. og det var ham. i levende live.. Eller. tja. næsten levende så. Hun stirrede bare på ham. Hun ville ønske hun kunne finde de gladeste følelser frem. Men hun kunne slet intet føle i dette øjeblik. Men det ville nok komme. Hun fortsat stirrede uden at sige noget.

Tom bed sig let i læben, da han fik øje på hende, og stoppede op med at gå. Han opdagede at hun bare stirrede på ham, idet at han rømmede sig, og gik så forsigtigt tættere mod hende. "Dani.. jeg.." sagde han stille og fugtede sine læber. "Du må undskylde.. at jeg ikke sagde noget" svarede han, da han udmærkede godt vidste, hvad det var hun ville have at vide af fra ham. "Fordi jeg .. forsvandt var.. jeg ved det ikke.. jeg var forvirret.. det er kompliceret" mumlede han, og førte forsigtigt sine arme ned omkring hendes hoft, da han stod tæt på hende.

hun måbede og kiggede bare på ham. "jeg har sådan savnet dig. du ved ikke hvordan det har været. ens bedste veninde bliver eftersøgt, og på samme tid forsvinder ens kæreste. jeg har ikke kunnet finde ud af mig selv. og dræbt mennesker som besat. jeg kunne ikke finde ud af mig selv. Hvem er jeg ved at blive? et monster?" sagde hun tørt og kiggede lidt op og ned af ham. hun havde savnet ham. 100%

Tom rystede svagt på hovedet. "Nej, det er forståeligt at du har reageret som du har gjort" sagde han stille, og fugtede let sine læber, imens at han kiggede på hende, og hans arme var stadig placeret rundt om hendes hoft. "Men du er ikke et monster.." svarede han bestemt, imens at han fjernede sin ene hånd fra hendes hoft, og førte den op mod hendes hage, og løftede hendes ansigt op, med sin pege finger, så de kiggede hinanden lige i øjnene og han nikkede svagt. "Og jeg er jo kommet tilbage ikke?.. det er da noget af det vigtigste" smilede han skævt. Det var virkelig lang tid siden at han havde snakket med hende, set hende og stået så tæt sammen med hende, det havde han savnet, virkelig meget, måtte han indrømme, han var jo forelsket i hende, og det .. følelsen var ikke forsvundet, selvom han havde været væk. Tom kunne end da huske hvornår de kom sammen, og han var ked af at de ikke holdte månedsdag, hvilket han gerne ville, hvor han havde arrangeret en overraskelse til hende.

Hun sukkede lidt. Hun syntes at hun havde opført sig sindsygt. Men hun havde været så knust og alene, og havde bare været nød til at tage mere og mere blod for at få det en smule bedre med sig selv. Hun havde kigget ned i jorden for et sekund, men da han løftede hendes ansigt op kunne hun ikke lade være med at smile et lillet smil til ham. "Det er det vigtigste." sagde hun kort. Hun havde en smule lyst til at presse sig ind til ham og begynde at tude. Men vampyrer kunne ikke græde. Hun havde savnet ham så ufatteligt meget. Hun havde kun haft ham i hovedet. Og så Claire.

Tom så på hende, han vidste at hun ikke var i godt humør. "Dani.. du må virkelig undskylde" sagde han med en lidt hviskende stemme, inden at han lænede sig mod hende, så deres læber var få mm væk fra hinanden, hvorefter at han kyssede hende blidt, han var ikke sikker på om det var klogt gjort af ham, da hun måske stadigvæk var sur eller ked af det, fra hvor han har været væk, men han havde fået lyst til det, at mærke hendes læber, og bare nyde livet, i stedet for at tænke på det som er sket.

Dani havde for noget tid gået psykisk ned, og nu vidste hun ikke hvordan hun skulle reagere. Ville hun tilgive ham, for hun kunne da ikke være sur over sådan en fjollet ting? Eller kunne hun? Hun havde faktisk mest af alt lyst til at give ham et solidt spark som blev plantet liiige midt i... nej okay. Det kunne hun ikke finde på. Hun ville ikke ødelægge sit forhold til Tom, og hun ville bestemt heller ikke være en dårlig ven for ham. Hun kunne ikke få sig selv til at slå ham, lige meget hvor meget hun gerne ville. Det kunne hun bare ikke. Hun lod ham kysse hende kort, men trak sig derefter lidt tilbage. Bare for et øjeblik, så hun kunne tænke klart. "Hvor har du været henne, præcist, og hvorfor fortalte du mig ikke at du tog afsted? Du lod mig leve i uvidenhed." spurgte hun ham med et hævet øjenbryn, og prøvede at undgå at lyde sur.

Tom fugtede let sine læber, og sukkede dernæst lydløst. "I Tyskland.." svarede han, imens at han så på hende, og trak svagt på sine skuldre. "Jeg ved det ikke.. jeg..." sagde han med en lidt usikker stemme, hvorefter at han rømmede sig, han vidste ikke hvorfor at han ikke sagde at han tog af sted. Tom så lidt op mod himlen, men så, så derefter ned mod jorden,
han kunne mærke at hun stadigvæk var meget sur på ham, selvom han havde sagt undskyld.

Hun rynkede panden af ham. "Du hvad? .." spurgte hun en smule voldsomt. Grunden til hun nok var en smule sur, var nok fordi hun holdte så meget af ham, at hun var blevet meget bekymret over at han var forsvundet. og så i lang tid. Og samtidig havde hun jo set Claire flygte fra døden. Hun havde kun haft problemer siden hans forsvinden. Hun stirrede halvt irriteret på ham. Hun havde savnet ham, ja, men det forhindrede hende ikke i at være sur på ham.

"Du vil gerne slå mig, ikke?" spurgte han med et hævet bryn, imens at han så på hende, han kunne virkelig godt se at hun var sur, "Så slå mig" sagde han og bed sig let i underlæben. "Jeg ved ikke hvorfor at jeg ikke sagde at jeg tog af sted, det har jeg dårlig samvittighed over" mumlede han og hev op i sine bukser, puttede derefter sine hænder ned i hver sin bukselomme.

"Et meget fristende tilbud." sagde hun surt, og lod sit blik møde hans. "Men du er tilgivet." sagde hun og sendte ham et skævt smil.. "Du skal ikke have dårlig samvittighed over det." sagde hun og nikkede bestemt. "Du skal først få dårlig samvittighed, når du begynder at kigge for meget på andre pigers røve." sagde hun og smilte svagt. Hun havde svært ved at være sur på ham i længere tid. Hun ville jo gerne have ham helt tilbage. Og det fik hun ihvert fald ikke så længe hun var sur.

Tom gik tæt på hende, og kunne ikke lade være med at grine lidt. "Jeg er kun interesseret i din røv.." svarede han, imens at han kiggede på hende, og fugtede dernæst diskret sine læber. "Danke schön, det sætter jeg pris på" smilede han med et glimt i øjet. "Jeg har også savnet dig.. virkelig meget" tilføjede han.

Hun lo kort. "Min røv lukker kun lort ud, ligesom min mund. Der er sgu intet interresant ved min." sagde hun og rakte tunge, og trådte derefter hen til ham igen. Hun kunne godt mærke at hendes humør og sit sædvanlige humør var kommet godt op igen. Det var underligt, for når han var til stede, så havde hun det meget bedre med sig selv. Alle de dårlige følelser var bare væk. Som ved et trylleslag.

Tom skar en grimasse. "Du har en perfekt krop, basta" sagde han og førte sine hænder om bag hendes ryg, og ned mod hendes røv, hvor han tog blidt fat. "Trust me, jeg kan lide din røv, lige så meget vel det hele af dig, og din personlighed, også selv når du er ond i mod mig" smilede han skævt, og lod sin tunge glide ud at røre ved sin piercing. Han var vildt glad for at hun havde tilgivet ham, og han skulle aldrig stikke af på nogen måde, eller flytte før han havde snakket med hende om det igennem!

Hun smilte skævt til ham og lagde sine arme omkring hans hals. "Du får mig til at lyde perfekt når du siger det på den måde. Og det er jeg langt fra. Da jeg var menneske kunne jeg fandme godt være lidt bitchy.. Det kan jeg faktisk stadig. Jeg er trods alt pige." Lo hun. "Men heldigvis har jeg forandret mig." sagde hun og smilte skævt. Det var dejligt at stå i hans arme igen. Hun havde virkelig savnet at være ved hans side. Rigtig meget faktisk. Det var dejligt at have nogle at snakke med igen.

"Hvordan bitchy?" spurgte Tom med et lille grin, mens han ravede lidt på hendes røv. "Tror ikke at jeg ville blive påtaget af det.. eller bange, ved ikke lige hvad jeg skal sige til det" smilede han skævt, og bed sig dernæst let i underlæben. "Jeg er glad for at du ikke er gået over til en anden fyr.. hvor du så har ventet på mig" tilføjede han med en blide stemme, fugtede sine læber let og kiggede på hende.

Hun lo kort. "Hvis du har set Mean girls, kan jeg være lidt ligesom Regina. Men sådan er jeg dog ikke mere." sagde hun og smilte. Hun fugtede sine læber og så lidt på ham.. Hun smilte skævt over det næste han sagde. "Hvem skulle jeg være gået hen og blive forelsket i? . Jeg har næsten ingen venner. Dem jeg havde er næsten alle sammen forsvundet. og ellers så ser jeg dem ikke mere. Du kan være ganske rolig. Jeg bliver ved dig" lo hun og lagde sin kind mod hans hals.

Tom hævede det ene bryn. "Nej, den har jeg ikke set" svarede han med et lille grin, og kom i tanke om løvernes konge, på en eller anden måde, da han så den film, begyndte han end da at græde. Hvorefter at han svagt rystede på hovedet, og førte sine hænder i stedet op omkring hendes hoft. "Det lyder godt.. altså med at jeg skal være rolig, det er nederen det med dine venner og ja.." smilede han skævt, og fugtede let sine læber.

"Vi skulle nok se den sammen endda så.. Det er lidt af en tøsefilm. Men den kommer virkelig ind på pigeproblemer." sagde hun og smilte skævt. "Den handler om en pige der kommer fra afrika, og så begynder hun at gå sammen med tre andre. Så bliver hende pigen fra afrika forelsket i den ene af pigernes eks-kæreste, og så begynder jalousien, og kampen mellem pigerne." sagde hun og lo.. Hun nikkede kort til det han sagde og svarede ham derefter; "Tja. Jeg har alligevel ikke rigtigt andet tilbage end dig. Og dig troede jeg også jeg var ved at miste." sagde hun mildt og trak på skuldrende. Hun havde faktisk næsten intet tilbage at glæde sig over.

Tom lod diskret glide sin tunge ud for at røre ved sin piercing. "Det kan vi godt" sagde han hentydet til at se den film. Han kiggede ned på hende, "Du mister mig ikke.. jeg forlader aldrig forks mere, også selvom hvis vores forhold går i vasken.." mumlede han stille. Han ville dog ikke have at det skete, fordi han elskede virkelig Daniella. Hvorefter at han spændte ben for sig selv, så han væltede ned mod jorden, og tog hende med sig, sørgede for at hun landte sig på ham. Idet at han sendte et uskyldigt smil.

Hun smilte skævt og fugtede sine læber. "Jamen så må vi da se den en dag." sagde hun kort og lo til ham.. Hun rynkede let panden af ham. "Er det noget du kan love? Det tror jeg næppe. Aldrig er et meget stærkt ord." sagde hun til ham med et skævt smil, inden hun gispede, og væltede ned på Tom, som væltede ned på jorden (xD) .. Hun lo og bed sig let i læben, da hun var landet på ham. Hun havde fået lidt af et chok, så hun kunne ikke lade være med at grine lidt af det.

"Skal vi vædde på at jeg kan love det?" spurgte han nysgerrigt, og førte sin ene hånd foran hende, han smilede let. "Blev du forskrækket?" spurgte han med et grin, imens at han kiggede på hende, "Det må du meget undskylde, frøken" tilføjede han, til med at han havde givet hende et chok, med en charmerende stemme. (xD) og sendte dernæst et sødt smil.

"Vi kan godt vædde om det." Lo hun. "Hvad skal vi vædde om?" sagde hun og smilede grumt, men lo derefter. Hun så lidt på ham da han spurgte om hun blev forskrækket, og at han derefter sagde undskyld. Hun åbnede munden og stirrede bare på ham. "Må jeg da være fri!" lo hun og satte sig op på hans mave. "Det minder mig om en dreng jeg mødte på caféen. Han tiltalte mig med 'de' og 'dem' og kyssede min hånd. Det var som om han levede i en anden tid!" lo hun og rystede mærkeligt på hovedet. Den dreng havde været ret mærkelig.. Men meget flink alligevel.

Tom kunne ikke lade være med at grine. "Sådan kan jeg aldrig finde på at opføre mig! Det er slet ikke mig!" konstaterede han, og hævede det ene bryn, imens han for sjov så gennemborende på hende. "Udover lige med frøken og ja.." smilede han så let, og bed sig i læben. "Du er jo ikke blevet gift endnu.. eller så hedder det faktisk miss.." tilføjede han med et lille grin, og betragtede hende.

Hun lo til ham. "Det var virkelig underligt. Du kan lige vove på at opføre dig sådan!" sagde hun og smilte skævt, og fugtede dernæst sine læber.. Hun hævede derefter let sit øjenbryn af ham, og så alvorlig ud. "Hvem har sagt at jeg ikke er gift?" sagde hun og lo. Hun trak på skuldrende, hvorefter hun blidt kyssede ham på hans lille fine næse. .. "Hvad ville du sige, hvis jeg sagde at jeg var biseksuel?" spurgte hun ham med et hævet øjenbryn. Ikke fordi hun var, men hun ville gerne lige høre ham ad.

"Så kan jeg da få en trekant, hvis det er" mumlede han, og så på hende, lagde dernæst sine arme om bag hovedet. "Er du da det?" spurgte han så stille, og bed sig i læben, han vidste ikke rigtig hvad han skulle svarer på det, han trak svagt på skuldrende og sukkede derefter lydløst. "Jeg ved det ikke rigtig, Dani" svarede han.

Hun hævede kort et øjenbryn og lo. "Nej jeg er ikke biseksuel. Det er bare rart at vide dine meninger, om forskellige ting. Så jeg ville bare lige høre dig ad." sagde hun og smilte skævt. "Men hvis jeg var. Hvad så? Ville du så slå op?" spurgte hun ham med et hævet øjenbryn. Hvis Tom havde været biseksuel, ville hun ikke selv slå op. Men hun ville nok føle sig en smule truet, fordi at så var der endnu flere han kunne kigge efter.

"Det ved jeg ikke" sagde han og hævede det ene bryn. "Jeg ville nok føle mig truet.. fordi som bi har du den holdning til at kunne kysse og måske end da have sex med hvem som helst, du får et indtryk af" svarede han med et skævt smil, imens at han kiggede på hende. "Selvom .. omg.. jeg har været sammen med mange piger.. men det er jo noget andet" mumlede han.

Hun nikkede. "Jeg ville nok også føle mig ret så truet." sagde hun kort og fugtede sine læber, og sendte ham dernæst et forsigtigt smil. Hun måbede da han begyndte at tale om alle de piger han havde været sammen med. Hun kastede sig nærmest over ham, og lagde sin ene hånd over hans mund. "Jeg har ærligtalt ikke lyst til at høre om alle de 200 piger du har været kærester med. Eller de 5000 fans som også venter på at blive din kæreste" lo hun til ham, og fjernede sin hånd igen.

Tom fik et lettere chok, hvorefter at han nikkede, "Skal nok .. holde min mund" sagde han.
Smilede dernæst skævt, idet at han fangede hendes læber med sine, og kyssede hende blidt.
"Tror ikke der er nogen som vil have mig, når de ved jeg har en kæreste" sagde han med et lille grin,
og kyssede hende igen. Tyskland vidste godt, at han havde en kæreste.

"Tak søde ven" lo hun og kyssede også ham mildt. Kopirede hans kys. Hun hævede let sit øjenbryn og lo let. "Tjo. Jeg tror nu stadig gerne at dine fans vil have dig for sig selv. Helt ærligt. Hvilken fan ønsker ikke at få en fra Tokio Hotel heeelt for sig selv?" lo hun. "Forresten. Tror du at Bill er sur på mig nu?" spurgte hun ham med et hævet øjenbryn, og hentydede til at Tom nu var vampyr. "Jeg ville selv være stik tosset hvis nogle havde forvandlet dem jeg holdte af." mumlede hun og smilte skævt.

Tom skar en grimasse. "Måske, men de må acceptere at jeg har en kæreste, sådan er det, når jeg er otpaget, så er jeg optaget" smilede han skævt, og trak hende tæt ind til sig. "Han er ikke sur, det ved jeg han ikke er, og hvis han så alligevel er det, skal jeg nok snakke med ham om det" svarede han med et glimt i øjet. "Det skal du ikke tænke på, overhovedet" tilføjede han.

Hun smilte skævt og kiggede lidt på hans ansigt. "Så lad os håbe at de kan acceptere det." lo hun og sendte ham et kort smil, inden hun så ned på sine hænder, hvorefter hun tog Tom's ene hånd og flettede hans fingre ind i hendes. "Tja. det er nok bedst hvis du snakker med ham om det." sagde hun og smilte skævt.. Det mindede hende om noget. "Du ved godt at han er flygtet, sammen med min bedste veninde, ikke?" spurgte hun ham med et hævet øjenbryn..

"What?!" udbrød han med et hævet bryn, han var både.. overrasket.. ehm.. tja, svært at forklare, han kunne ikke beskrive det. "Bill?" spurgte han og rystede på hovedet. "Så.. nej, det vil jeg så ikke fortælle ham" sagde han stille og fugtede sine læber. Tom havde heller ikke set noget til Bill i lang tid, det var som om at deres broderskab var forsvundet og i det hel taget deres venskab. "Jeg.. det er alligevel som om at jeg ikke kender Bill mere, det er hundrede år siden jeg har snakket med ham" svarede han,
"Kan vi ikke lade være med at snakke om Bill?" spurgte han stille og bed sig i underlæben.

Hun hævede let sit øjenbryn. "De er flygtet. Jeg ved ikke hvor hen. Det er derfor du ikke har kunnet snakke med ham. Jeg kan ikke engang spørge hvor de er. Claire fortalte mig intet før hun flygtede. Altså min bedste veninde. Bill løb med hende, og så en anden flygtning." sagde hun kort. "Claire havde dræbt et menneske i forks, og blev opdaget, og så hjalp en dreng hende. Og så flygtede de to. Og så løb Bill med dem" sagde hun og sukkede. Hun huskede det så tydeligt. Hun fugtede derefter sine læber og spurgte ham; "Hvorfor stoppe med at snakke om din egen bror?"

Tom tøvede lidt og førte sin ene hånd op mod hendes mund, som han lagde der så hun ikke kunne snakke. "Please.. bare lad vær?" bad han med et hævet bryn, nikkede så kort, til det hun havde fortalt. "Jeg vil det bare ikke... overhovedet ikke hører hans navn eller at der bliver sagt noget om ham" mumlede han, og sukkede lydløst.

Hun hævede let sit øjenbryn, og så lidt halvt irriteret på ham, men ville selvfølgelig acceptere hvis han ikke ville høre om Bill. Hun tog forsigtigt hans hånd væk fra hendes mund så hun kunne snakke. "Tom... Hvad er der med dig? må jeg få det at vide? Helt ærligt.. i er tvillinger og har altid sagt at i aldrig vil skilles. Og nu, siger du at du ikke vil høre et eneste ord om ham?" sagde hun spørgende og fugtede sine læber. Hvad var der i vejen?

"Det er Bills egen skyld, når han er flygtet med en .. k..." sagde han og rystede på hovedet, da han skulle til at sige et grimt ord. Hvorefter at han begyndte at vride sig fri, får at komme op at stå. "Bare stop med at nævn ham, når jeg er i nærheden" mumlede han irriteret. Han kunne godt mærke at han ikke kunne klare at snakke om Bill.

Hun hævede let sit øjenbryn og stirrede rimligt surt på Tom. "Hvad skulle du til at kalde min bedste veninde?" spurgte hun ham surt, og fortsat sad på ham og tog fast i hans hånled. Han skulle ikke gå. Hun var sgu ikke færdig med at snakke. "Så alt det i har sagt i inteview's og andet, har bare været Tom snak, når i har sagt at intet kan komme mellem jer?" sagde hun roligt. Hun ville fortsætte med at være rolig. Hun gad ikke være uvenner med ham. Men hun syntes han opførte sig ret mærkeligt. Og det kunne godt irritere hende.

Tom hadet når piger var stærkere end ham, specielt når det gjalt i sådan nogle situationer. "Jeg skulle til at kalde hende.. noget" svarede han ligeglad, og lå så stille på jorden, men svarede ikke på hendes spørgsmål om ham og Bill omkring interviews. Okay.. han havde lovet ikke at gå nogen vejne, så det havde han ikke tænkt sig, men han kunne godt lade være med at svare på spørgsmål?

Hun stirrede irriteret på ham. "Lad være at opfør dig på den måde. Jeg kan ikke tage det!" sagde hun surt. "Og du skal ikke tale skidt om min bedste veninde." sagde hun kort. "Hvis du holder op med at snakke skidt om hende, så lader jeg også være med at snakke om The boss i Tokio Hotel." sagde hun i en hentydning til Bill, og stadig holdte fast i hans arme. "Jeg har ikke lyst til at blive uvenner med dig.. Men jeg siger det bare. Jeg bliver virkelig sur hvis du snakker dårligt om hende igen." sagde hun roligt og smilede anstrengt.

"Du bestemmer ikke over mig" sagde han lidt irriteret, da hun sagde at han ikke skulle opfører sig sådan. "Jeg skulle til at kalde hende for en .. kælling" sagde han med en hviskende stemme, efter at han også prøvede at læne sig op mod hende, og hun ville sikkert give ham en lusing, eller noget, men han var ligeglad. Han var virkelig blevet lidt jaloux denne her gang, også fordi hun nævnt "the boss". Bill var ikke bossen i bandet, det var de alle sammen, som var med til at bestemme.

"Nej måske ikke. Men du opfører dig idiotisk." sagde hun direkte. Så måtte han sgu bare blive sur på hende. Hun ville kunne tale åbent og ærligt til ham, og vendte sit hoved væk fra ham. Hun gad faktisk ikke værdige ham et blik. "Tror du ikke at jeg har regnet ud at du ville kalde hende en kælling? Det er hun ikke kan jeg godt fortælle dig. Hun har støttet mig fuldt ud. Og jeg mangler at gengælde det." sagde hun. "Hun er en god veninde for mig. Så lad være at snak grimt om hende" sagde hun igen. Denne gang med en meget bestemt tone.

"Så flygt med hende" sagde han lidt irriteret, og gad ikke rigtig at høre på det. Idet at han egentlig begyndte at vride sig fri igen, også fordi når hun ikke gad at se på ham, desuden gad han heller ikke lige at være til stede, han ville væk, når de begyndte at skændes. Han hadet det meget, noget af det værste han vidste.

Hun stirrede vantro på ham. Hun stirrede fornærmet på ham hvorefter hun slap hans arme, og rejste sig fra ham, så han kunne gå. "Det har jeg måske også tænkt mig." sagde hun koldt. Okay, hun mente det ikke. for det første, ville hun ikke forlade forks. og for det andet, ville hun heller ikke forlade Tom. Og for det tredje, vidste hun heller ikke hvor Claire var taget hen. Og var egentligt også ligeglad, da Claire havde taget afsted og forladt hende. faktisk alene. Indtil Tom kom.

Tom rejste sig op med det samme efter at hun havde givet slip og fjernet sig fra ham. "Ja, så gør det" sagde han irriteret, og rettede lidt på sit tøj. Inden at han puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme, og vendte ryggen imod hende, skulle han begynde at gå? Det vidste han egentlig ikke om han skulle, for han ville jo gerne have at skænderiet stoppede, men han vidste også at det på en måde ikke ville stoppe alligevel fordi hun ville sikkert snakke om Bill igen, og samt hendes bedste veninde, som var flygtet.

Hun skulede bare olmt mod ham. Kunne ikke rigtigt andet. Hendes underlæbe sitrede let. Hun ville ikke give sig. Hun havde ikke i sinde at sige undskyld. Hvad var der overhovedet at sige undskyld for? .. Hun måtte vel bare vente til han blev god igen.
"Ja det ville du jo ikke have noget imod." sagde hun irriteret til ham. "Du ville vel heller ikke have noget imod at jeg var ved dem, et godt stykke tid. Kun sammen med Claire, Bill... Og Mizzar." sagde hun og satte sig ned på græsset. Hun havde bare sådan lyst til at gøre ham lidt jaloux, og måske også lidt vred. For hun var selv sådan i dette øjeblik.. Hvor var hun dog latterlig lige nu. Hun var jo ikke engang selv bedre end Tom?. Hun lagde hovedet ned på sine knæ, og kiggede op på ham, og fugtede sine læber.