Sensommer.

T: 23:00
S: Midt ude i skoven.
Å: Sensommer.
D: .. Æh.. en dato om 'sensommeren'? xD
O: Kun Daniella, som er på ret spøjse tanker.
V: kølig vind, lidt blæsende, stjerneklart.



Daniella kom vadene med sine nøgnefødder, hen over den bløde skovbund i skoven.. hendes ansigt var udtryksløst, og hun kiggede bare lige ud. Hun havde været så nedtrykt og deprimeret, og havde bare dræbt mennesker som besat, og taget deres blod. Hun havde ikke set Tom i rigtigt lang tid, og han var bare forsvundet? havde han droppet hende, og forladt byen for at spille koncerter? hun mærkede et sug i maven af raseri over hans forsvinden. Og at hun ikke kunne se Claire, og tale med hende om det, gjorde det hele værre for Daniella. Hun hævede let sit øjenbryn da hun så en død solsort, et par meter længere fremme. Hun ignorerede den, mens hun bare fortsatte lige ud.. hun huskede at træde omhyggeligt på solsortens næb, så der lød et knæk. Hun følte sig tom indeni, og ville faktisk bare flænse noget.. give nogle den smerte hun selv følte.

Raiden kom gående..
De dybe øjne var rettet fremad, mens tankerne kørte rundt
så nye tanker..
Skjorten sad løst om ham, og hans skridt var sagte,
tæt på det lydløse..
Intetanede om, at han lidt længere henne ville
se en anden vampyr..

Daniella gik langsomt videre lige ud, og rettede sit blik mod jorden. Skovbunden knasede nærmest under hende, pga. af alle de kviste og blade. Hendes næse opfangede duften af en anden vampyr. Men det interreserede hende ikke. Det var der intet der gjorde i øjeblikket. Hun ville kun være i Tom's arme og Claire's selvskab. ikke andet. hun behøvede ikke andre. Men nu var der kun hende selv. Og hun ville vente på at se Claire og Tom igen. Hun måtte bare klare sig selv indtil det en dag ville ske. Hun rettede roligt blikket mod den vej som lugten fra den anden vampyr kom fra. Hun stoppede op for at se hvem det var, da hun ikke kunne sætte ansigt på personen.

Raiden trådte tættere på, for at se den modsatte
vampyr på nært hold.
da han kom tæt nok på, nikkede han let som hilsen,
en rolig facade lå i hans blik, der var rette mod hende.
Ingen ord kom.

Daniella hæver lidt et øjenbryn af vampyren.. Nå så det var altså en han-vampyr hun havde duftet? Hun kunne ikke rigtigt skældne hun-vampyre fra han-vampyre. Hun smilte lettere hånligt af hans nik, som var ment som en hilsen. Hun gad ikke engang at spilde sin tid med at besvare hans nik, eller sige noget til ham. Hun havde ikke brug for at tale med ham. Hun havde ikke brug for nogle. Hun ville bevise at hun kunne klare sig selv, uden at skulle løbe op og ned af ryggen på Claire. Hun hævede let et øjenbryn og vendte kort sit blik væk fra ham. Hendes raseri der var indvendigt ville bare ud nu. bare ud! . Hun ville flænse den vampyr hun stod overfor, ligesom hun havde flænset menneskene. Hun havde hørt at vampyr blod var godt. så måske ikke hun skulle forsøge at få lidt af hans blod? hun lagde sit hoved på skrå og kiggede lidt op og ned af ham. Blod.

Raidens klare øjne virkede underlig rolige..
som om han ikke så andet end at hun havde hilst.
" er du sur?" et usynligt drillende smil,
spillede på hans mund, men udadtil sås intet
andet en venlighed.
HAns ryg var rank, og hans øjne rykkede sig ikke.

Hun sagde ikke rigtigt noget de første par minutter.. Hun stod bare som om hun var forstenet, og kiggede på ham. Hendes øjne flyttede sig ikke fra hans ansigt. Hun åbnede let sin mund. Hun måtte have noget af hans blod. hun var nød til at smage. hun fugtede let sine læber og gav ham elevator blikket en sidste gang inden hun besluttede sig at svare. "Nej da.. Jeg tænkte bare på din smukke hals." sagde hun med et udtryksløst ansigt og bevægede sig lidt frem mod ham. Hun sendte ham et sødt smil. dog et falskt smil, mens hun begyndte at gå i en cirkel omkring ham. "hvad laver du ude nu?" spurgte hun en smule uhøfligt.

" min hals?" Raiden så på hende med et udtryk,
der fortalte at dette ikke kunne være ment som noget seriøst..
noget han skulle tro på!
" Går? " svarede han ligegyldigt..
hvad var der med hende?

Hun kunne ikke lade være med at le lavmælt af ham. Hun sendte ham et grumt smil. "Din hals" gentog hun. Hun hævede let sit øjenbryn mod ham. Det virkede som om han ikke rigtigt forstod det der skete. Hun ignorerede hans sidste svar, og trådte let hen til ham, så de stod tæt ved hinanden.. Ham forrest, og hende bag hans ryg. Hun lo ham lavmælt ind i øret og førte hendes ene hånd op til hans nakke, hvor hun blidt tog ordenligt fast i hans nakkehår. "Hvornår blev du forvandlet?" spurgte hun ham med en lav stemme. Dette spørgsmål kom bare ud af hende. Hun var bare nød til at vide hvornår han var blevet forvandlet.

// yayness Dani xD ONDSKAB!! xD //

Raiden løftede det ene øjenbryn.
hvad var der dog med hende??
Et usynligt smil var stadig over ham, da
han mærkede hendes hånd, om sin nakke.
" Det.. Ikke længe vil jeg tro.."
Svarede han tomt, dette var i forhold til en gammel vampr,
Raiden havde ikke engang været vampyr i 100 år.. nej tværtigmod..

//jaer.! i like it right now xD!//


Hun stramte sit greb om hans nakke hår og trak hans hovede en smule tilbage, han ville sikkert kunne høre hendes stemme tydeligere nu, hvis hun sagde noget til ham. Hun måbede lidt, mens hun lod sin anden hånd glide hen til hans højre side af hans ansigt, mens hun strøg en finger langs hans kindben. "hvilket totur, kan du bedst lide? .. hvad med fingerbrækning? .. en efter en. Og derefter en langsom og pinefuld død." hvislede hun lavmælt ind i hans øre, mens hun fortsat kælede en smule for hans kindben. Hun førte langsomt sin tunge ud i sin ene mundvige. Ligesom Tom havde gjort det.

Raiden gjorde ikke synlig modstand.
indtil videre havde hun intet gjort..
Dog var han klar hvis hun ville, men ikke fuldt.
HAns opmærksomhed var nemlig mod hendes ord, som ramte ham
" Hmm.. Er det noget du har tænkt dig at føre ud i livet?"
hans stemme var tør..
og øjnene rettet blind frem, da hun jo stod bagved.
Mærkede bare hendes blide og yderst lette berøringer og ord..

Hun lo blidt af hans ord.. "Tjo. Hvorfor ikke? .. Hvem skulle stoppe mig?" lo hun og smilte sødt, mens hun fortsat kælede for hans kindben. Hun fugtede let sine læber, efter sine ord. "Det sjove er netop, at have den magt til at kunne pine og mishandle." fortsatte hun. "Skrig af rædsel, skrig af smerte.. Det lyder meget sjovt, ikke?" sagde hun lavmælt og gik lidt længere frem, og lod den hånd hun havde på hans kindben glide ned og holde fast i hans skulder, mens hun lagde sit hovede på sin hånd, og studerede hans ansigt fra siden.

Raiden lyttede igen opmærksomt..
" Hm, det ville du finde ud af, hvis du forsøgte." svarede han tørt.
Han lyttede til hendes ord,
" selvfølgelig, hvad skulle man ellers kunne? " hans toneleje var nær det ligegyldige,
og dog alligevel ikke.
" spørgsmålet er bare om ord bliver til handling, for der er det langt sjovere, end blot at snakke om det"
et lille tyndt smil, kunne anes..

Hun betragtede ham med sammenknebne øjne, og lod ham bare tale. hun ænsede ikke rigtigt noget af det han sagde selvom hun hørte det hele. Hun lod sin tunge glide over i den ene side af munden, mens hun fortsat lyttede. "Du vil altså have handling?" sagde hun med en kold og klar stemme. "Du kan sagtens få handling at se, hvis det er det du vil." sagde hun kort til ham med et vaklende blik, og trak hans hoved lidt længere tilbage, via at trække i hans nakkehår. Hun stoppede dog hurtigt da hun ville tænke. Var det nu klogt at skade en af sin egen art? .. På den anden side, ville hun gerne have noget af hans blod, så.. Daniella fjernede langsomt sin hånd fra hans skulder, og lod nu sin hånd glide omkring hals hals, og om på hans venstre side af halsen, hvor hun let kørte en finger op ad. "Snuske. Dit blod vil snart tilhøre mig." sagde hun koldt og blottede sine tænder. Tiden var snart inde til at prøve at få hans blod. Om hun så måtte slås for at få det.

Raiden gjorde sit første tegn på at han ville stritte i mod..
især efter det sidste hun sagde!
Det fik ham til at spære øjnene op.
" det tror jeg ikke " svarede han let, og vred sig løs,
hellere de lette hurtige smerte af hår der blev revet af, end at blive bidt!
HAns øjne lagde sig på hende,¨
men han sagde ikke mere..

Da han fik vredet sig løs kunne hun mærke nogle totter af hans hår ligge i hendes hånd. Hun skævede ned på hendes hånd, og kiggede lidt på hans hår, og vendte derefter blikket mod ham med et grumt smil og lod hans hår falde ned til jorden. Hendes blik gled hen på hans ansigt. "Du må nok hellere lade være med at kæmpe imod. jeg vil vinde lige meget hvad. Og det bliver først rigtig grimt hvis du prøver at flygte fra det." sagde hun koldt og lavmælt til ham, og trådte frem mod ham, med nogle hurtige lydløse skridt. Hun skævede kort mod sin bukselomme, og kom til at tænke på at hun faktisk havde en dolk i lommen hvis det skulle være.. Men hun ville ikke ty' til de midler, hvis hun kunne undgå det. Den skulle være hendes sidste udvej, hvis han nu ville stritte imod, som han garanteret ville. Hendes mørke øjne skiftede langsomt farve til nogle rødlige øjne, og hun smilte grumt til ham.

// shiit payback var xD //

Raiden stod bare og så på hende.
" undskyld, hvad sagde du?"
hans stemme var stadig tør og tom.
" tror du tager en smule fejl der, så vidt jeg ved"
hans øjne lyste kort..
hvad var der med hende??
Raiden måtte bruge sine ord, andet kunne han ikke gøre mod hende

//Argh. jeg er ikke ret kreativ x'D//


Hun lo lidt af ham. Det ville blive fantastisk med noget blod, om det så var fra et menneske eller vampyr. Hun fugtede let sine læber og lod sit blik glide op og ned af ham, og lagde godt mærke til at han ikke rigtigt bevægede sig. Det eneste der egentlig bevægede sig på ham var hans mund. "Så kom og bevis at jeg tager fejl." sagde hun lavmælt til ham med et hævet øjenbryn. "Hvis mig din styrke...." hvislede hun, og fortsat gik frem mod ham, og stoppede op en meter foran ham. "Og angrib mig."

Raiden så på hende.
" det mener du ikke-_" svarede han let, roligt
" du siger blot det, for at slippe for at indrømme det nederlag,
du ville få, hvis du forsøgte at bide mig! " hans øjne så ned af hende.
Stadig rørte han sig ike en meter..

Hun lo lavmælt af ham. "Søde skat. Jeg siger det ikke fordi jeg er bange for et nederlag. Men du siger jo at jeg tager fejl, så må du da fremlægge nogle beviser for det modsatte?" sagde hun med sin sukker søde stemme, og en kold undertone. Hun løj. hun havde ikke meget for at tabe i kamp.. Men på den anden side ville det ikke være første gang. Hun sendte ham kort elevatorblikket, og lod sine hænder falde ned langs siderne.

" jaså, så mine ord lyder ikke sande for dine øre var?"
hans stemme var forsat halvt provokerende,
uden at have en direkte hentydning til det.
" Så må jeg jo bevise det for dig..
småske for det din hjerne til at se realistisk på verden
igen, istedet for den drøm du går rundt i"
hans stemme var klar, tydelig.

Hun smilte grumt over det han sagde. Hun frydede sig over at han åbenbart ville være med på legen.. Hun sendte ham et sidste vuderende blik. gad vide hvor mange menneske år han var? .. Han så ud til at være på alder med hende, men han var nok lidt ældre. "Nå.. Jamen så kom da, og hvis mig hvor stærk du er." hvislede hun og blottede sine tænder i et grin. Hun ville gerne se hvad han duede til. Dette kunne gå hen og blive sjovt.

Raiden lagde hovedet på skrå,
Hans øjne antog en let lysende farve.
Han betragtede hende fortsat.
" og hvad vil jeg få ud af dette her?
kære, jeg behøver intet at bevise her"
hans stemme var blød men tør.. tom!

Hun smilte hånligt over hans rolighed, og blottede sine tænder i et hånligt smil. "Jeg agter at tage det jeg vil have.. Og så er jeg faktisk lideglad med om du vil bevise dit mod, eller stikke af." hvislede hun af ham og hævede sit øjenbryn. "Du kan jo også bare lade mig tage dit blod, uden at stritte imod." sagde hun bidene. Når hun havde lagt sig ud efter noget, så ville hun bare have fat i det. "bare kom hen til mig." sagde hun blidt. "så gør jeg det hurtigt....."
hun måtte bare have det blod! .. Hun kunne snart ikke vente mere! .. Bare tanken om blod fik hendes tænder til at løbe i vand. Og så var hun ligeglad med om det var en vampyrs blod, eller et menneskets.

Raiden trådte hen, som lod han
hende få sin vilje.. men øjnene afslørede at
det var alt andet end hensigten.
MEd en let håndbevægelse,
greb han hende om halsen, med en kold hånd,
og løftede hende let op.
" ser du.. " han fugtede sin læber, i et lille smil,
" jeg kunne også bare bide dig? kunne det ikke være sjovt.. Snuske?"
han havde hende såda, at han nemt kunne komme til hendes blottede hals,
som han holdt om..

Det havde faktisk kommet som en overraskelse at han bare sådan var vadet hen til hende. Men det gav hende direkte et chok da han greb fat om hendes hals. "Det er du for svag til at gøre." hvislede hun.. Hun kendte ikke hans styrke, eller vidste noget om ham.. Kunne drengen virkelig finde på det? Hun ville være den der bed ham og det skulle ikke være omvendt.. Han havde jo kun fast om hendes hals.? .. Hun kunne ikke bide så længe han kunne holde hendes mund væk fra ham. Så måtte hun vel også bare holde hans væk fra hendes?. Ved den ide greb hun hårdt fat med den ene hånd, omkring hans hals og kindben. Så kunne hun måske holde hans mund væk.. "Jeg lader mig ikke bide." snerrede hun iskoldt af ham, og mærkede tørsten efter blod brænde inden i.

Raiden stod nu, med hånden om hendes hals,
og mærkede hendes hånd mod sin egen.
" så du forbyder mig nu at bide dig?"
hans stemme var vantro..
hvad troede hun lige det her var?
men åbenbart kendte hun ham ikke..
ikke til at vide hvad han kunne finde på.
" Så ynkelig var ?"

Hun havde bare kigget på ham et øjeblik. Hun var helt tom indenvendigt og kunne ikke finde ud af sig selv, og ville bare have Tom og Claire til at fortælle hende hvem hun var. hun følte sig så vred og ensom hele tiden, at hun var ligeglad med hvad hun gjorde og hvad der skete med hende. Hun lyttede kort til hans ord, og ved hans sidste sætning lynede hendes øjne. Havde han lige kaldt hende ynkelig?! .. Hun stramte sit greb om hans hals og trykkede hårdt ind på hans kindben.
"Se hvem der taler." sagde hun tomt. Hun vuderede ham et øjeblik, og sparkede derefter hårdt og med fuldt knald, ham i bollerne. Ligeglad med om det ville gøre ondt på ham. Ingen skulle kalde hende ynkelig, om det så passede eller ej.

Raiden så hendes tanker, der fløj forbi.
dog nåede han ikke at reagere i tide, da
en spark ramte et meget forkert sted.
og Raiden hårdt pressede sine tænder sammen.
af ren og skær smerte.
Dog havde hendes slag, også udlyst et mindre forsvar,
og hans ene hånd svang gennem luften, og
ramte hende, med et ordenligt slag på siden af hovedet,
så hendes læbe sprang op, og efterlod lidt af hendes blod på
hans hvide hånd, og et dejligt rødt mærke,
på hendes kind..
" dit... Forbandede... "

samtidigt med at hun ramte ham, så kunne hun mærke hans kolde hånd mod hendes hud, og samtidigt mærke hvordan noget blod løb ned over sin læbe. Hans slag havde ramt hende hårdt, og nu dunkede det i hendes kind. Hun lod sin hånd glide op og røre ved blodet på læben, hvorefter hun kiggede på sine fingerspidser som nu var fyldt med hendes eget søde blod. Hun slikkede sig blidt på læben, og kunne smage sit eget blod, hendes øjne blev i takt med at hun slikkede sin læbe, langsomt mere og mere røde. "Hvad skulle du til at kalde mig, smukke?" snerrede hun. Hun var blevet vred over at han havde fået hende til at bløde.

Raiden rankede sig. Hans øjne var blot to sprækker.
dog skar hans grimmase op til et tyndt
koldt smil, da han slikkede hendes blod, af hans hånd.
" når se , Snuske, dit blod er nu smagt.."
hans hoved var let på skrå.
" altså.. imodsætning til dig, som ikke har rørt mit!"
hans øjne indtog et drillende glimt af fryd

Hun så bare på ham med åben mund. han havde jo ret. Hun havde overhovedet ikke lagt mærke til at noget af hendes blod var røget ned på hans hånd. Hendes bryst hævede og sænkede sig. den... bastard.. havde smagt hendes blod! Den eneste der måtte tage hendes blod var Claire. Hun blev skide rasende, og pustede sig bare mere og mere op. "Din bastard.. Hvor vover du!" hvislede hun vredt. Hun vidste at hun var lige på kanten til at gå amok.

Raiden hævede det ene øjenbryn.
" de 4 dråder.. " svarede han let..
" er nu trygt i mig.. " et kort´smil viste sig.
" du burde takke mig, istedet for at være sådan..
selvom de røde øjne nu klæder dig"
hans stemme var blød og uhyggelig rolig.
Raiden nød synet når en Menneske-freak-vampyr. viste sit sande monster..
der var intet bedre..

Hun stirrede bare trodsigt på ham.. Hun kunne ikke fordrage tanken om at andre havde taget af hendes blod. Den eneste der måtte det var Claire. Claire havde skabt hende, så hendes kød og blod tilhørte Claire. Hun hævede og sænkede sit bryst fortsat og bare stirrede på ham. "Takke dig? hvad har jeg at takke dig for? Du skal bare holde dig fra mit blod, bastard" hviskede hun iskoldt. Han gik hende simpelthent på nerverne. Hvorfor havde hun dog ikke lagt mærke til at hendes eget blod havde dryppet ned på hans hånd!?

" hmm, for at jeg tog det.. " svarede han den tungnemme tøs-
" men dette minder mig om noget.."
han så en smule tænksom ud..
det galt om at finde den rigtige replik, som ændrede stemning
på to sek..
kaos sætningen--
" Hmm.. Men det skal nok blive godt, især Når Claire kommer.."
han sagde det i et lavt, halvt ligegyldigt tonefald..
som var det til sig selv..

Hun lyttede kort til hans ord og kunne ikke andet end at være hidsig. Men da han nævnte Claire spærrede hun øjnene op og stirrede på ham. "Kender du Claire?" udbrød hun chokeret. "Hvor kender du hende fra?" spurgte hun ham. Havde hun gjort noget dumt? var han mon en af hendes venner?`eller noget helt andet? hvor kendte han hende fra? Var det overhovedet den Claire som hun kendte, som han talte om?

Raiden Skjulte et grin, et triumferende
en af slagsen..
dette var godt, og hun reagerede bedre end forventet..
dette var jo skønt
Han tvang sig til at beholde sit , en smule, ligegylde ansigtstræk,
og svarede i tomt tonefald.
" ja? ellers kunne jeg jo ikke sørge for at få hende tilbage
vel ?" hans mund formede sig i et let smil

Hun gik langsomt hent til ham, og stirrede lidt på ham. Hvordan kendte han Claire? og hvor godt? .. Hun følte sig pludselig en smule truet. Hun fugtede let sine læber, og for god ordens skyld så svingede hun sin hånd tilbage, og stramte sin hånd i en knytnæve, hvorefter hun slyngede den mod hans kindben. Slaget var for at have taget hendes blod, og så frygtede hun også hvor godt han kendte Claire. "Hvor kender du Claire fra? hvem er du i det hele taget?" hvislede hun og stirrede på ham med sine halvt så røde øjne,

Dog Var raiden forberedt.
Så han lod sin engen hånd parére slaget,
der kom susende..
Hun slog til, og det mærkede han tydeligt.
et smalt smil kom frem.
" er dette ikke liigegyldigt? "
spurge han koldt.. " det er jo det, som ikke betyder noget.."

Hun stirrede bare på deres hænder. Hun var en smule chokeret over at han havde nået at parére. Hun hævede let sit øjenbryn. "Jeg vil vide hvor du kender hende fra." gentog hun. Det var noget hun ville vide. Hun brød sig ikke ret meget om ham faktisk. Men hvis Claire kunne lide ham, var han vel god nok. Hun sænkede dernæst sin hånd, og stirrede bare på ham, mens hun stod afventende på hans svar.

Et kort tomt smil kom til syne..
" jeg kendte hende godt, eller
når det kommer til baggrund og sådan,
kendte vi ikke hinanden.. og alligevel gjorde vi"
han øjne var kort tomme ved mindet
" herfra selvfølgelig" svarede han..
" fra skoven hvor jeg lod hende være som hun ville..
bare så til, når hun nedslagtede disse afskum" afskyen hang på
det sidste ord.
Han betragtede hende.

godt ... han kendte Claire. De var måske endda fine venner. Det lod ikke til at denne dreng, så Claire med de samme øjne som hende selv. Han så hende åbenbart som en dræbermaskine. Han havde nok ikke set den Claire, som hun selv havde set. den søde, grinene, smilende Claire. Hun lagde mærke til at han betragtede hende, men sagde ikke noget til det. Hun hævede let sit øjenbryn og spurgte "Hvem er du?"

Raiden så på hende,
kunne nærmest se hvad hun tænkte
og sjovt nok morede det ham en smule.
" du kender vel svaret?"
han fjernede ikke sine øjne.
Men selvfølgelig kendte hun ham ikke..
ikke som den gang,
heldigvis--

//Du er så mystisk...//

Hendes øjne flakkede en smule. Hans opførsel havde ændret sig ufatteligt hurtigt. I starten havde han virket .. som et let offer, hvis man kunne kalde dét det. Nu virkede han som en langt stærkere person. "Nej.." sagde hun lavmælt. "Jeg kender ikke svaret. hvis jeg havde kendt til det, havde jeg ikke spurgt." sagde hun roligt og fugtede sine læber.

// skal jeg droppe det? 0o //

HAn smilede let..
" Jeg er Raiden.."
han overvejede kort a forsætte,
men lod værre.
" kunne du gøre mig en tjeneste?"
han var ligeglad med det hiun havde gjort nu..
slået og alt det der. ..

Hun nikkede kort til ham, da hun fik hans navn af vide. Men så spurgte han hende om noget som fik hende til at rynke på panden og hæve et øjenbryn. En tjeneste? Hun måbede let. Han skiftede sin personlighed ud så hurtigt.? hvad i? hvad foregik der? .. "Det kommer an på hvad det er." sagde hun tørt og smilte skævt til ham. Kunne hun overhovedet stole på noget af det han sagde?

Raiden betragtede hendes ansigt,
der ændrede sig så hurtigt, som han ændrede personlighed..
det morede ham lidt.
" bar en lille tjeneste selvfølgelig.:"
svarede han hurtigt..

Hun hævede let sit øjenbryn af ham?
Hvad i alverden? Hun fattede ikke en skid af ham i dette sekundt. "Hvilken tjeneste
drejer dette sig om?" spurgte hun ham og rynkede brynene.
Hun fugtede diskret sine læber og så afventende på ham.
Hvad i alverden havde han gang i?

Han så på hende..
" du skal bare snakke med Claire."
forsikrede han roligt.
" i er jo venner, ikke sandt?"
han lod orderne hænge i luften..
rolige kolde ord..