Sommervejr!

S: La Push strand
T: ved middagtid
O: Ikke andre end Cecilia
V: Det er for en gang skyld varmt og fuldt med sol

Cecilia havde savnet noget sommervejr og blev rigtigt glad for at se solen skinnede da hun stod op.
Så hun bestemte sig for at tage en tur på stranden. Hun havde ikke været der i lang tid.
Stranden var ikke særlig lang væk fra hendes lille hytte, så hun gik smilende og glad ned mod vandet.
Da hun stod nede på stranden kunne hun lugte saltvandet og mærke solens varme og en gang i mellem blev hun
kølet ned af en kold brise der kort strømmede hen over stranden. Hun lo kort da hun stod i vandekanten med fødderne i vandet. Hun lo mest af sig selv. Vandet jo selvfølig stadig koldt. Solen kunne umuligt nå at varme det op. Så hun
satte sig få meter fra vandet. Hun så lidt på vandet hvorefter hun lagde sig ned i det lyse sand. Hun lukkede øjene da det
var svært at se på himlen når solen var fremme.

Joey havde tænkt sig at nyde det gode
vejr fuldt ud. Så han var taget ned til
La Push for at få den mængde sol han
nu manglede. Han havde sorte bade
shorts på, bar overkrop, sorte solbriller
og håret sat op med voks. Han havde
taget et håndklæde med sig, og blev en
smule overrasket over at se pigen nede
ved stranden, men kom så til at tænke
på at det nok ikke kun var ham der ville
nyde det gode sommervejr ved La Push.
Han smilede og gik ned til. Da han var kommet
nær nok kiggede han lidt på hende og smilede
"Hey?"sagde han forsigtigt for ikke at skræmme
hende. Han smilede stadig

Cecilia satte sig hurtigt op fra sandet. Hun åbnede øjene og missede kort mod den stærke sol.
Hun gav et lille gisp fra sig da hun så drengen. Ikke fordi hun blev forskærkket,
men fordi han så rigtig godt ud. Hun sendte ham et lille genret smil.
"Hej" sagde hun stille og smilte stadig til ham. Efter at havde betraget drengen i et stykke tid slog
hun blikket ned. Hun ville ikke virke uhøflig ved at stirre for meget på ham.

Han smilede charmerende til hende og
satte sig ved siden af hende"Joey Parker"
Sagde han med et smil og rakte hende hånden

Hun tog i mod hans hånd med et smil.
"Cecilia Dark Vennia" præsenterede hun sig selv.
"Bor du her i La Push" spurgte hun og så på haam igen.

Han gav hendes hånd et blidt klem"Rart at møde dig
Cecilia"Sagde han med et smil"Nej, jeg har bare hørt
at det skulle være den bedste.., og eneste strand i omegnen"
Sagde han med et grin"Jeg bor lidt uden for forks, men ike meget.
Bor du da selv her i nærheden?"spurgte han og smilede til hende

Hun nikkede til det han sagde, og som svar på hans spørgsmål.
"Ja jeg bor lige om bag de træer, derover" sagde hun og pegede i den modsatte retning.
Hun boede i en lille hyggeligt hytte omme bag træerne og ved siden af den sti der ført igennem skoven,
og ned til stranden. "Men ja det er helt klart den bedste strand ever" lo hun.

Han kiggede den vej hun pegede men kunne kun
se nogle træer, så huset var nok bag dem. Tænkte
han og smilede til hende"Hyggeligt"sagde han og nød
solens stråler på sin krop."Tja, det erjo også den eneste
i nærmeste omkreds"Sagde han med et venligt grin

Cecilia nikkede lidt. "Men hvor længe har du så boet her" spurgte hun lidt efter.
"jeg har ikke boet her så længe, og kender derfor ikker særlig mange" sagde hun
"Så kan jo derfor ikke bedømme hvor længe du har været her" tilføjede hun
Hun rystede diskret på hovedet af sig selv. Det var typisk hende at sige
et eller andet vrøvl.

"Jeg flyttede hertil i søndags"Sagde han og smilede
til hende"Tja jeg har heller ikke boet her i særlig langtid,
så jeg kender heller ikke særlig mange her."Sagde han
stadig smilende

Hun smilte og nikkede til ham.
"hvad fik dig til at flytte til Forks" spurgte hun
Hun følte sig lidt dum, da det vikede bare som om hun udspurgte ham.
Men hun havde brug for nogle venner, og Joey var rigtigt flink og rolig at snakke med.

"Min oldemor døde her for et halvt år siden, også arvede
mine forældre et mindre palæ af hende, som hun havde
haft her, i forks."Sagde han med et smil og kiggede ud på
bølgerne. Han oldemor var ikke et ømt punkt for ham, for han
var glad for at hun nu var død. Han kendte til de lidelser hun havde
haft det sidste års tid, og da de fik af vide at hun var død, blev han glad
over at hun havde fundet hvile, og var kommet op til hans oldefar

"åhh, det er jeg ked af" sagde hun stille.
Hun var opdraget til at sige det hver gang nogen havde mistet nogen.
Men det virkede ikke til at han var særlig ked af det.
"Palæ?" spurgte hun lidt efter.

"Tja hun var meget gammel, og hun led det sidste års tid, så
det var vidst bare bedst for hende"Sagde han med et venligt smil
"Ja et palæ"Sagde han med et grin