Nearly Christmas...

Dato :: 21. November
Årstid :: Vinter
Dag :: Lørdag
Vejr :: Koldt, blæssende, men få steder sol.
Sted :: Et vinduesbord på Cafeén.
Tid :: 14.57 - 15.00
Omgivelser :: masser af mennesker muligvis andre væsener?

Han sad stille og skrev digte om alle hans nye venner og overskuelige nye indtryk. Han skrev det i hans lille notesblok, som var ret krøllet og og fyldt med at skrå kravetæer. Tjeneren kom med hans Caffe Mocca, og han tog en slurk af den, og kiggede ud af vinduet, for at komme på noget mere han kunne skrive. Han fandt en ny side, og tog blyanten i hånden og begyndte at skrive noder til et klaver-stykke. Han kløede sig i baghovedet/håret med blyanten, og skriplede videre.

Joselyne kom gående ind af døren.
Hun kiggede sig omkring.
Ingen ledige borde.
Hun stønnede opgivende.
Hun måtte stå op.
Hun gik hen til skrænken og bestilte karmille te.

Theodor kiggede automatisk op da døren gik op, og en ung pige kom ind af døren, hun så irrteret ud over at hun ikke kunne få en plads. Han studerede hende, som hun gik op til skrænken og bestilte kamille te. Han prøvede diskret at få øjenkontakt, og rømmede sig let.

Hun kiggede rundt endnu en gang for at se om der var en ledig plads.
Hun fik øjenkontakt med en dreng nede i et hjørne.
HUn studerede ham kort.
Han var omkring de 18.
Der var ingen tegn på smil over hendes læber.
Hun vendte sig om igen.

Han rynkede panden, *Fedt Theo.. hun ignorere dig når du pøver at være venlig og tilbyde hende plads*.. Han sukkede irriteret. HAn var ikke irriteret på hende, men sig selv.

Da teen kom sagde hun smilende tak og betalte.
Hun vendte rundt og gik så hen til ham.
"Må jeg sidde?" Sagde hun roligt.

Han havde siddet i sine egne tanker og blev forskrækket da hun stod der. Han tænkte sig lidt om, imens han kiggede på hende, "Ja.. Hva?", spurgte han hurtigt og forvirret. *Stupedo Theodor!*

Hun smilede halvt.
"Må jeg sidde her?" Gentog hun.
Hun så ham ind i øjnene.

Han rynkede panden, "Selvfølgelig, slå dig ned", sagde han og lavede en armbevægelse over imod stolen overfor ham. Han samlede alt hans bras sammen, så det kun fyldte den ene halvdel af bordet.

"Spiller du?" Spurgte hun muntert og drak af sin te.
Hun så ned på hans noder i hans kladdehæfte.

Han kiggede på hans notesblok og propepde den hurtigt ned i hans lomme, "Lidt", løj han.. Hele hans liv gik ud på at spille. Det var det eneste han levede for.

Han så nervøs ud..
Hun bed sig i læben og tog endnu en tår af teen.
Hun lænede sig tilbage i stolen, men fastholdte hans blik.
"Jeg spiller selv lidt.." Sagde hun..

//Hvordan sætter man musik ind :OOO?//

Han smilte sit charmerende smil, og nikkede. Han tog en tår af hans Cafe Mocca.

Hun så ud af vinduet.
Hun så på de bladløse træer der svajede i vinden..
Hun lod en hånd glide igennem håret, mens hun tænkte på hvodan hendes humør svingninger havde skræmt folk væk.
Hun blev pludselig trist.

Han kiggede bekymret på hende, "Er du okay?", spurgte han og smilte svagt.

Hun opdagede at hun græd, og tørrede sig over kinden.
Hun smilede til ham. "Ja.."
Endnu et humørsving..
Hun kunne have slået af sig selv.

Han kiggede bekymret på hende, og vidste ikke hvad han skulle gøre, *Shit, hun græder!*
Han gennemrodede hans hoved for at finde på noget at sige.
"Jamen hvorfor græder du så?", spurgte han bekymret, *Åndsvagt spørgsmål, Theodor!*

"Jeg.." Hun tænkte sig om for at finde på en løgn... "Jeg har.. humørsvingninger." Sagde hun og kiggede ned.
Hun blev flov og rødmede.
*Du skulle lyve din paphjerne! Ikke sige sandheden!*

"Nårh..", han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, han havde tit læst at piger hele tiden fik humørsvingninger.

Hun sukkede og kiggede ud..
Hun have haft humør svingninger hele sit liv.

"Ehmm.. Ærlig talt så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre eller sige..", sagde han og sukkede.

Hun så smilende på ham.
"Hmh.." Hun tænkte sig om. "Hvad hedder du?"

Han smilte, "Theodor", smilet blev skævt, "Hvad med dig?", spurgte han imødekommende.

"Joselyne." Sagde hun med et smukt smil.
"Rart at møde dig Theodor." Sagde hun og så ham i øjnene.

han kiggede også hende i øjnene og smilte, "I lige måde Joselyne".

Hun smilede tilbage.
Hun havde ikke rigtig noget at sige, så hun tog bare en slurk af sin te.

Han kløede sig i baghovedet/håret, og tog også en slurk af hans kaffe.

Hun kiggede ud af vinduet..

Han tog en laaaang tår, og skævede op på hende.

Hun pillede ved sit mørke hår der sad i en fletning.
Hun kunne mærke hans blik men så ikke tilbage.

Han satte sin kaffe-kop ned på bordet igen, og rømmede sig svagt.

Hun kiggede på ham da han rømmede sig.
Hun smilede til ham.

Han smilte forlegent tilbage, "Øhmm, Hvor gammel er du så?", sourgte han, for at starte en samtale.

"Jeg er 17 år." Sagde hun og snoede sin fletning mellem fingrene.

Han smilte svagt, "Okay", han nikkede.

"Hvad med dig?" Spurgte hun interreseret

"19", svarede han roligt og smilte venligt.

Hun nikkede, smilede varmt og kiggede så ud af vinduet igen.

Han sukkede, han kunne ikke rigtig mærke nogen kemi. Normalt var det altid ham der var den generte, men hun sagde heller ikke noget.

Hun bed sig i læben og så, så på ham igen.
Hun måtte starte noget.. Det her var akavet..
"Kan du lide dyr?" Spurgte hun henkastende og drak noget af sin te.

Han gabte diskret, "Lidt..", sagde han og trak på skuldrene, "Det kommer an på så meget", sagde han og smilte svagt.

"Land dyr?" Spurgte hun og fastholdte hans blik.

"I guess..", sagde han og trak på skuldrene.

Hun besluttede sig for det var et åndsvagt emne, og nikkede så kort inden hun igen kiggede ud.
Hun havde aldrig været den bedste til at starte en samtale.

han sukkede, "Øhm.. bor du så her i Forks?", spurgte han, bare for at afbryde den pinlige tavshed.

Hun nikkede.
"Jeg er lige flyttet her til." Sagde hun med et trist smil.

"Okay, hvornår?", spurgte han venligt.

"Lidt efter dressur konkurrencen i Port Angeles." Sagde hun med et skuldertræk.

"Okay.. Så du ridder?", spurgte han venligt.

"Jeg har ikke reddet siden vi forlod Jared." Sagde hun med et skuldertræk.
"Men ja."