Shout I or shout i not??

Gæst

Tid: omkring 3 pm
Vejr: støvregn hva' ellers??
Sted: Caféen
Omgivelser: Caféen er tæt befolket og uden for står de sædvanelig rygere.

________________________________________________________________________________________

Kate skridt lød igennem den snævre gade op bag til caféen, hun kom bagfra, da hun lige havde været på vagt i skoven siden midnat, og hendes øjne var klatøjet, de havde nakket to igler i nattens løb, som havde taget chancen, hvilket ikke var særligt klogt gjort, da hun ikke gik ud fra at de havde ønsket at ånde deres sidste suk, eller ånde var måske så meget sagt, men tja.. det var vel sådan det var.
Hun sparkede til en sten, hendes humør var utrolig pirlig efter natten, træt af at være ulv, træt af at være menneske, træt af alt ting, hvor ville det bare være mere simpel at være et træ. Det vidste hvor det havde dets rødder, dets løb, og hvem der var dens fjender, livet ville bare generalt være mere simpel.
Et vindstød ramte hende, og adskillige dråber ramte hendes kind i dette sekund, før i tiden ville dette havde fået hende til at sætte farten op og komme i læ, men det var ikke nædvendig længere, hun kunne tage sig alt den tid hun ville, hun kunne være ude lige meget vejret, om det så var i ulveskikkelse eller i menneske form det var egentlig lige meget.

Bagsiden af caféen kom nu til syne i dieset, og et skævt smil ramte hendes læber, måske skulle hun liste sig tættere på og lige smutte en tur forbi, det kunne være der var nogle mennesker, igler, ulve hun var egentlig ligeglad, hun skulle bare havde følelsen af ensomhed væk, så kunne selvskabet egentlig være ligemeget, men på den anden side hvis hendes så kaldte evne pludselig spillede hende et pus og begyndte og læse folks tanker uden at hun havde givet ordre, så var det msåke bedre at blive ude.
Den forstrækede lugt af varm kakao og smilende ansigter fik dov alligevel lokket hende ind til sidst, og hun skubbede let den gamle og knirkende dør op ind til caféen, en række af kendte ansigter mødte hende, men hun ville bare observere til at starte med, ikke snak, bare kigge.

Gæst

Amira der efterhånden havde siddet på caféen i to timer og stirret ud i luften, kun fordi at hun savnede at være indendøre, så op da døren åbnedes og Kates duft ramte hende.
Amira smilede skævt. Hun ville gerne snakke med Kate hvis hun kunne komme til det. Hun savnede sin veninde, det var længe siden de sidst havde set hinanden og der var sket ting og sager siden da.

Gæst

Kate brune nuance skilte sig ud fra resten af de blege folk i caféen, hun var kun hjemme på en kort visit inden hun igen rejste ned til sommerhuset i Frankrig, hvor hun sikkert havde placeret Shin, så hun var sikker på at han ikke løb nogen vejne, så længe han var i sikkerhed var alt godt.
Kate havde mærket Mirse længe før hun havde sat sig ned og et svag smil sad plantet på hendes læber, det gjodt hende lidt munter at hun så hendes veninde før hun igen vendte næsen mod hytten i kløften i Frankrig, forks og Lá Push ville aldrig kunne måle sig med dette natur senaria.
En tjener kom med Kate kakao, hvilket fjernede noget af den opmærksomhed hun ellers havde haft plantet hele vejen rundt i caféen.
Hun sendte ham et blidt smil, og havde en kort samtale med ham, inden han igen måtte videre til den næste kunde.

Gæst

Amira så håbefuldt på Kate men så så ned i bordet.
Hvad var der i vejen med hende? Kunne hun ikke engang rejse sig og sige hej til sin bedste veninde?!
Hun sukkede opgivende over sit fornyligt dalende selvværd. Det var ikke til at have med at gøre.
Hun var ikke sit gamle, sprudlende og drillende jeg, ikke efter at hun var blevet smidt på gaden og var blevet forladt af Shin.

Gæst

Kate kiggede ned i bordet, hun var i et dårlig humør, og hun orkede egentlig ikke at snakke med folk der kunne gennemskue hende på nul komma fem, hun ville bare være den usynlige lille pige igen, som ingen bemærkede, hun havde været oppe at diskutere med de ældste igen, de mente hun rendte fra hendes job, og at hun havde en hvis pligt som omega.

De kunne sejle deres egen sø, så vidt hun huskede havde hun ikke underskrevet noget kontrakt, eller havde hun, i følge dem var den der, i hendes blod i hendes åre.
Efter spekulationerne igen løb igennem hendes hoved slog hun dem væk, og viftede Mirse over, måske var hun aligevel den rette..

Gæst

Amira rejste sig med et lettelsen suk og gik med lette, korte skridt over til Kates bord.
"Hey Katie" sagde hun lavt og smilede til den savnede veninde, før hun bukkede sig ned og omfavnede hende sommerfugle let.
Man kunne tydeligt se at Amira var blevet tyndere, ja hun så nærmest slidt ud.
Og det var hun også.

Gæst

Kates ellers så varme blik, blev en kort stund yderst rasende, hun var væk en måned, også ligende Mirse en død igle, hun bandede indvendig, og sendte hende et irettesættende blik, som hun ikke kunne se pga. den varme omfagnelse.
Kate slap Mirse og ventede på at hun satte sig, hendes problemer havde hun som altid skubbet væk, så hun kunne koncentrere sig om hende. " Mirse, du flytter endten med til Frankring eller ned på hytten var stranden" hendes stemme var ikke til diskution overhovedet.

Gæst

Amira måbede over den ordre hun næsten fik. Så fik hun et stædigt udtryk i ansigtet og lagde armene over kors "Jeg har ikke råd til nogle af delene" svarede hun så med fast stemme og satte sig.

Gæst

Kates blik blinkede ikke et sekund, og det ville det heller ikke før Mirse overgav sig, hun skulle sku' ikke betale for at bo hos hende, og der var også så stille nu hvor Shin var i Frankrig, hvor han ville blive et stykke tid Kate kunne ikke gå da hun havde fået ordren til at blive, og hun ville dræbe sig selv hvis hun prøvede på andet hvilket hun ikke havde tænkt sig.

" Mirse, du skal ikke betale for at bo hos mig, og jeg har brug for dig lige nu" hendes stemme var en kort stund bedende, inden den igen blev hård."

Gæst

"Jeg kan godt klare migselv" svarede Amira stædigt "Jeg vil med glæde hjælpe dig, men det bliver fra min eget hjem" hun skar ansigt. Og hvilket hjem det dog var! Nydeligt og fint med gadelygter og det hele... og Så fik jo hele tiden gæster, det var jo simpelthen så hyggeligt det hele! Hun sukkede og slog blikket ned. Hun kunne ikke møde Kates stirren med god samvittighed, da hun vidste at det kun tilføjede en ekstra byrde til Kate, at hun ikke havde noget sted at bo.

Gæst

Sargas kom kørende på den enorme motorcykel, han så ind af vinduerne på gaden han kørte ned af indtil han så.. Kate.
Han kørte ind mod denne Cafe, han tog hjelmen af og man kunne se han flotte hår, han så bedre ud han han bleve han havde ingen ar siden da, og hans tøj havde ændret sig han, før var det T-shirt og cowboys buksr, nu var alt dette skiftet ud med en stor læder jakke en trøje og nogle trænings bukser sorte selvf, han gik ind i cafeen og mærkede lugten af mennesker og varulve en sød duft sammen han han tog en hætte som sad på trøjen over sig så man ikke kunne kende ham på udseendets men han vidste jo hun alligevel ville kunne lugte ham han var ligeglad han fik en kop kaffe og satte sig for sig selv ved et bord lidt væk fra kate. Han kiggede hurtigt over på Kate og smilede at se hende havde det godt var det rareste syn i ugevis. Han nynnede stille en sang, Sweet dreams

Gæst

Kate kunne bare mærke en indre vrede løbe inden i hende, og hun smækkede kruset hårdt ned i bordet, great hun var hadet, det var da perfekt, hvilken endag, hun var usikker på hvor vidt hende og Sargas stadig havde noget, usikker på hvad de ældste gjorde ved hende, usikkert på alt.

Hun sendte Amira et bestemt blik " Tja så er der jo ikke andre udveje" hendes blik var stift og hårdt, men et kort sekund kunne man se smerten bag de hendes kolde og stædige øjne, en smerte som ville skære sig dybt ind i folk

Gæst

Amira stirrede stadig skamfuldt og stædigt ned i bordet, som hun også kradsede i.
"Jeg tager ikke imod gratis husly" svarede hun fast "du kan ikke tvinge mig hvis jeg får det dårligt over det."

Gæst

Kate måtte skjule et skævt smil, Mirse havde aldrig fået at vide at Kate var omega, og hun havde heller ikke i sinde at brunge hendes autoritet i nu, hun ville vente lidt.
" Hmm Mirse.. der er meget jeg KAN gør, men sprøgsmålet er hvor langt jeg skal gå" hendes stemme var bestemt men et kort sekundt mild hun stirrede tomt ud af vinduet, duften af Cusco havde ramt hende, og hun mærkede hvor meget hun havde savnet ham, hvor meget hun egentlig havde brug for ham, men hun ville ikke sige noget overhoved, hendes stædighed sad som en klump i hende hun tog ikke mod hjælp.

En tåre sneg sig over hende øjnlåg og ramte bordet, de sidste par dages problemer sad nu tæt på hende. " Hmm then i'll just find a nother way" hun rejste sig og skubbede stolen ind til bordet, hun havde brug for luft.

Gæst

Amira rejste sig samtidig, gik hen og lagde armene om kate i et lille knus i sine spinkle arme. "Du må ikke græde.." sagde Amira stille og aede hende langsomt på ryggen "Men du ved at jeg ikke kan tage imod sådan noget..."

Gæst

Han tvang mod i sig, og gik derover til bordet og tog stilen fra et andet tomt bord, han smilede til dem "Hej jeg hedder Sargas, altså... Kate gamle kæreste men hun forlod mig..."mumlede han især det til sidst, han smilte over til Kate bare for at hun skulle føle sig som den slemme, det var jo også hende der slog op en da næsten uden grund, han havde været rasende på hende men det gik over med tiden, sådan ville det jo altid ske med ham og kate, men næsten ingen angreb havde der været sket siden hun havde rejst.. det bekymrede ham meget.

Gæst

Kate stod en sekund frosset til jorden " Hmm måske Mirse, men du kunne i det mindste gøre det fordi jeg ville få det bedre ikke?" hun kiggede ind i ruden, men gik så, det hjalp ikke noget, hun ville aldrig være go' nok til nogen, hun kiggede over på Sargas hvis hun bare kunne møde hans blik, men hun drejede hurtig tilbage med et sidste bedende blik, hendes hænder rystede, det var tydeligt at hun ikke var ok, men hun sagde intet, hun ville ikke havde deres sympati, hun måtte tilbage til hytten og forberede sig på i nat, noget sagde hende at kampene i nat ikka havde været de sidste.
Hun burde indberrettte det, men hun var så rasende på de ældste, havde Sargas mon noget med hendes tilbage holdelse at gøre.
Men det kunne være lige meget nu, alt kunne være lige meget, hun måtte vel bare slå et par stykker mere ihjel hvis det var det de ville havde hende til, men det blev kun på ordre at hun blev.

Gæst

Amira slap Kate og vendte sig imod Sargas, med frygtløse øjne "så du er Sargas..." hendes tone var en anelse hård, men ikke for meget.
"Mit navn er Amira... Jeg er Kates veninde" hendes ene øjenbryn skød i vejret.

Gæst

Kate kiggede på dem et sekund, måske var det bedre at hun bare smuttede alle var alligevel irreteret på hende, hun skubbede døren op, og kiggede ud i det diesede og grålige vejr, en underlig kulde bredte sig, men hun lod den bare komme og lod den sætte sig som en isklumb omkring hende, lugternevar allerede tænt, da tusmærket kom snigende langsomt ind på hende, hendes krystal blå øjne lyste let og underligt tydeligt gennem mørket, men det var kun hende selv der kunne se ændringen.
Hun satte sig på en af gadebænkene og lod tankerne overfalde hende.

Gæst

Amira snurrede med det samme rundt på hælen og løb efter Kate.
Hun satte sig ved siden af Kate på bænken og så frem for sig.
"Jeg sover hos dig i nat" sagde hun så sammenbidt.

Gæst

Kate rystede bare som om kulden havde bidt si fast i hende, de dybe flænger i hende ventre arm var tydelige nu da hun havde smidt jakken i raseri, og hun lagde knap nok mærke til dem selv længere, de var bare en del af hende, måske skulle hun gøre det til en hobby at få vampyrerne til at flænse i hende, måske skulle hun bare finde Claire og få hende til at færdig gøre hvad Duncan aldrig havde magtet.
Mirses stemem var hende og hun nikkede bare kort og begav sig mod Lá Push, hendes sorte hår glinsede i mørket, og det samme gjorde hende blå øjne.

Gæst

Amira fulgte efter med en bekymret rynke i panden.
"Kate hvad er der sket med din arm?" spurgte hun

Gæst

Kate kiggede bare frem, med deres hurtige skridt var de ved skovens kantm hun lænede sig op af en stamme og fik hendes stemmme under kontrol " ikke noget der ikke forsvinder igen" hun kiggede ind i mørket hun skuttede sig Mirse ville tvinge hende til at sige noget " En igle og en af de ældste, jeg er vidst ikke gode venner med nogen" hun skuttede sig og slog over på stien der gik ned til stranden

Gæst

"Hold nu op Kate, vi er jo venner!" udbrød Amira en smule surt.

Gæst

Kate stoppede op og kiggede frem " Det er vi, men jeg kan ikke gøre noget godt, jeg er til besvær, det vrimler med vampyrer omkring mig, Sargas havde ret, jeg burde trodse de ældste forlade Forks, " kate vidste at de ældste altid havde alfaerne med i deres beslutning og det betød kune en ting at trodse ordre-

Gæst

Amira rynkede brynene "Du bærer på mere ansvar end du burde.." sagde hun langsomt "Du skal ikke bekymre dig om vampyrerne så længe de ikke gør noget..."

Gæst

Kate blik blev en smugle stift " Jeg ville være rejst for længst, hvis ikke jeg havde fet ordren til at blive Mirse, de tvinger mig til at blive" hun gøs, " Hver gang jeg så meget som tænker på det får jeg det dårlig" hun kiggede ned på mærkerne i hendes arm hvor tydeligt mærker var, flængerne var så dybe at det ville tage flere dage at heale.

Gæst

"Jeg passer dine pligter for dig imens du er væk!" sagde Amira straks og meget bestemt. Hun ville ikke lade nogen stresse med hendes veninde!

Gæst

Han så ned i jorden og hørte stille på Kate og Amira's tale stille, han tænkte over det meste af de sagde men det blev jo kedeligt i længden,
han begyndte at pille med en gaffel og kiggede på den, han så på den og tænkte på noget vigtigt med kate noget hun skulle huske,
han kiggede på varulven Amira og smilede "har du hørt om mig eller?"spurgte han venligt denne gang uden numre.

Gæst

Kate kiggede bare ned i jorden, og begyndte at rode rundt i nogle visne blade, Mirse vidste vidst ikke hvor alvorlig dette var, et alvorsfyldt blik lå over hendes ansigt, som tydeligt var bleg for resten af kroppen, kvalmen havde sat sig i halsen på hende, Mirse vidste ikke at når hun tog på vagt i aften, var det bare en undskyldning hun skulle indtil de ældste til afhøring, eller en mundtlig advarsel som de så pænt havde kalt det, men hun ville ikke dukke op, hun hadede dem!

" Mirse, jeg tror ikke du forstår, hvis jeg stikker af mod en ordre, kan jeg ikke garentere for at jeg er her bag efter, og hvis det lykkes mig at stridte imod, vil jeg blive indhendtet hurtigere end hurtig, og blive slæbt tilbage" hun skubbede ærmet op hen over armen, så de næsten sælvlignende mærker kom til syne, dette måtte understrege hendes ord tydeligt nok " De vil ikke la' mig gå, og noget siger mig at visse alfaere er med i billedet, for ellers ville de ikke kunne give mig den ordre" hun begyndte at gå langsomt fremad

// Cusco vi er i skoven nu//

Gæst

Amira knurrede dybt nede i struben "Hvis Sargas har noget som helst med det her at gøre, så sværger jeg at jeg.." hun fik ikke gjort sætningen færdig.
Hun ville helst ikke sætte sig selv i fare på nogen måde.
"De ældste kan rende mig, de bestemmer ikke over mig, jeg er ikke engang herfra" mumlede hun surt "Og de kan jo ikke slå dig ihjel. Katie, vi er veninder, og jeg vil hjælpe dig med det her! Du kan ikke være lænket til Forks lige som jeg er" hun bed sig let i læben.

Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke! Smile

A

Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …

[ Fuld læsning ]