Væk fra hverdagen..

Dato :: 2. december
Årstid :: Vinter
Dag :: Onsdag
Vejr :: Sne, køligt, mørkt
Sted :: Siena, Italien
Tid :: 17.37
Omgivelser :: Store, smukke bygninger, mennesker på juleindkøb osv.

Alecia trillede stille sin bil ind på parkeringspladsen der lå inde i Sienas centrum. Hun slukkede for motoren med tog en dyb indånding. Idet hun pustede ud, greb hun om sin jakke med et roligt blik. Hun tog den på - for at virke så normal som muligt - og åbnede bildøren. Hun lagde hurtigt sin pung og mobil i jakkelommen og trådte ud af bilen. Hun smækkede døren efter sig og låste bilen, hvorefter hun også puttede nøglerne i lommen. Hun begyndte langsomt at gå ned ad en lille, fin gade.

Mizzar kom gående ud fra en butik, med en sort læder jakke på armen.
Han var taget til italien for at slippe for sin mor, han havde altid villet til italien og nu var han her.
Han vidste at han ikke måtte lave nogle fejl her.
Han tog sin lædderjakke på og gik stille på den lille fine gade..

Alecia frøs på stedet. Kunne det virkelig være rigtigt? Hun så rundt og måbede pludselig indvendigt. Det var jo drengen ... vampyren fra parkeringspladsen!
Alecia blinkede kort med øjnene. Kunne det virkelig passe? Her? Italien?

Mizzar kiggede rundt på alle de mennesker der gik omkring ham.
Han syntes at der var en lugt han kendte lidt, men han tænkte at det nok var fordi at han var i italien.
Han stoppede op og fandt en bænk hvor han satte sig ned og sukkede.

Alecia fik kort efter øje på drengen. Hun missede med øjnene og betragtede drengen længe. Skulle hun sige noget eller bare gå forbi?
Hun stod længe i sine egne tanker.

//Kreativiten er røget sig en tur --'

Mizzar kiggede op og syntes at han kunne genkende en pige eller rettere sagt vampyr.
Hende fra parkering pladsen ?!
Han åbnede øjnen elidt i chok..
Hvorfor var hun nu her ??
Han kiggede den anden vej og lod som om at han ikke havde set hende.

"Så blind er jeg heller ikke," mumlede Alecia med hæs stemme. Hun havde både fornemmet drengens blik og set ham kigge. Hun rystede kort på hovedet og begyndte langsomt at gå hen mod ham.
"Hvad laver du her?" spurgte hun undrende og så halvt op på ham.

Mizzar vendte sit blik mod hende igen.
" ikke noget specielt" sagde han og trak på skuldrene..
" hva med dig?" psurgteh an nysgerrigt og smilte til hende.

"Jeg skulle væk fra hverdagen," svarede Alecia kort og uden flere detaljer.
Hun trak vejret let og alligevel føles det tungt. Tungt om hjertet måske?
Alecia kunne ikke rigtigt forklare hvor tom inden i hun i virkeligheden var.

" okai" sagde han og trak på skuldrene.
Han kiggede lidt på hende og smilte så lidt.
" noget galt?" sprugte han og smilte..

// er gået krea død -.-'//

Alecia rystede blot på hovedet.
Pludselig gik det op for hende, hvor sulten hun egentlig var. Og derefter gik det op for hende, at hun ikke engang havde præsenteret sig for drengen. Hun rynkede panden en anelse.

" hva hedder du egentlig?" spurgte han.
Det var anden gang han havde mødt hende og han kendte ikke hendes navn endnu.
Han smilte charmerende til hende og kiggede nysgerrigt på hende.

"Alecia Ben Daughtry," svarede Alecia med en anelse tøven. Hun kiggede rundt på de fine snelag der lå på gaden.
"Og dig?" Hun sukkede lydløst og så op på himlen.

" Mizzar laungs" sagde han og kiggede ned i sneen..
Han sukkede lydløst og kiggede så på hende med et lille smil.

Alecia nikkede bekræftende og så på Mizzar.
Hun overvejede lidt, om hun skulle sige noget. Og i så fald hvad?
Gaderne lå sjovt nok en smule øde lige nu, trods at det var december og dejligt julevejr. Men Alecia blev ikke påvirket af denne julestemning længere. Hun blev i det hele taget ikke påvirket af så meget længere.

Mizzar smilte til Alecia ..
Hva skulle han sige ??
Han kiggede rundt og så ikk så mange mennesker,
men en masse julepynt hængende fremme i gaderne.
hele denne her by var i jule stemning.
Mizzar elskede jul, men han kunne aldrig finde gode gaver til sine forældre.
" skal du også købe julegaver?" spurgte han og kiggede på Alecia, med et smil

Alecia rystede på hovedet.
"Nej, jeg har ikke nogen at give dem til, så det ville være dumt at købe nogen," svarede hun med et svagt smil. Dog vidste hun ikke, hvorfor hun smilede. Hun nød jo ikke ligefrem at hendes forældre var døde?
Der var self. Ethan, som hun kunne give gaver til, men de havde jo droppet forbindelsen til hinanden for mange år siden.

Han sukkede tungt.
" jeg skal finde en til min mor og en til min halv søster" mumlede han lavt
og kløede sig i nakken.
Det var et stort dilemma...
Han havde seriøst brug for hjælp til denne her opgave.
Han grinte lidt af hvor ynkelig han var..

Alecia smilede lidt over hans reaktion på det.
"Det er aldrig helt nemt," sagde hun og så igen rundt.

//Kreativiten er smuttet igen --'

" neij" mumlede han og grinte lidt.
" det værste er at det er piger jeg skal finde gaver til" klagede hans sig
og kløede sig i nakken..

// det er min også -.- xD//