Waiting for you?

Dato :: 20 December
Årstid :: Vinter
Dag :: Tirsdag
Vejr :: koldt, sne, is på søen..
Sted :: Ved søen
Tid :: 18.20
Omgivelser :: is, sne, træer?

Chris sad stille, ved siden af søen.. Hun var en lille smule sulten, men det betød ikke så meget. Hun sad, krummet sammen, og holdte sig for maven. Hun havde ufattelig ondt i maven.. Virkelig.. Som om .. argh! Anyway, hun havde ondt i maven, og lå bare i sneén, lige så stille, uden at trække vejret//Vampyrer behøves ikke at trække vejret//, så man ville nok tro at hun var død, hvis man gik forbi.

//- Emnet er kinda lavet til Saile.. just so you know it.. And Saile? jeg sagde jo jeg var dårlig til det Oo//

// Jeg tror at det går ^^ Elsker dine Anyway's :3

Fnugene sad i Elias' lange pjuskede hår. Han havde en sort skjorte på, og et hvidt slips. Han havde også nogle jeans.. Hans sorte nikesko lavede nogle sprøde knag, på sneen som de trådte på. Han havde fået færden af en ny vampyr, han aldrig havde kendt før. Hans topase øjne så på hendes, et øjeblik. Han viste at hun ikke var død. Men hun var en smuk vampyr. Det tænkte han faktisk om alle.. Men det var nok fordi vampyre var smukke ^^ Hans satte sig på hug, ved siden af hende. "Hvad laver De her, smukke?" sagde han drillende, men med en kant af charme.

//humf, elsker også dig xD//

Chris åbnede øjnene hurtigt, på sådan en skræmmende gyser-måde, og kiggede tomt forbi ham.
Hun var næsten dækket til at sne, og hendes mørkebrune hår, så næsten vidt ud. Hendes læber var blå, og hvis hun var et menneske ville hun sandsynligvis snart dø af kulde, og mave-smerter..

Han var en god menne... vampyr kender. Han kunne straks læse i hendes øjne, at hun led. "Hvad er der?" spurgte han forfærdet. Han så overasket på hende. Hans store topase øjne, var hurtigt vokset til dobbelt størelse, over at se det.

Hun kiggede stadig tomt ud for sig, "Mavé", hun stønnede af smerte og kiggede så op på ham. Man kunne tydeligt se på hendes mørke-brune øjne at hun led. Hun kiggede undskyldende på ham, hun kunne tydeligt se og lugte hvad han var.

"Ka.. Ka.. Ka..," stammede han lynhurtigt, men hviste ikke hvad han skulle sige. "Kan jeg gøre noget?" Imens han talte - uden at spørge - lod han sine iskolde fingre glide over hendes mave.

// Hvilket tøj?

Hun stønnede, "Ved.. ikke..".
Hun havde lynet hendes sorte jakke op, og trukket hendes mørke-brune trøje op over navlen, så hun kunne holde på sin mave-mave. Hendes ben, som var i hendes mørke cowboy-bukset, var bøjet, og næsten helt oppe mod hendes bryst.

///okay, en weird måde at forklare det på?Oo//

// Nej, det var fint ^^ *Har det som om jeg lære en lille baby noget* xD

Han viste ikke hvad han skulel gøre, han var jo ikke læge, men han havde utrolig lyst til at hjælpe hende, bare gøre... Something! Han så ned på hende, og hans læber var presset sammen til en tynd streg. Han følte blidt efter.

// Onde Saile ! Chris er ikke en baaaabyyyy *Vrælvræl* xD//

Anyway, Hun studerede Elias' øjne.. Han så meget bekymret ud. *Av.. Hmm, hvordan skal jeg dog sige noget uden at lyde som en der er ved at føde eller noget?* , tænkte hun irriteret..

Han kunne ikke gøre noget, så han lod sig falde bagover ned i sneen. "Åmfg.." han smilede muntert, op i himlen som var grå. Han smilede lidt mere, og sukkede dybt. Han elskede snevejr, selvom han hadede ikke at kunne hjælpe.

Chris kiggede på ham, og grinte et sammenkvemt grin, da Elias væltede bagover, og bandede..

Han sad hurtigt op igen, uden at miste balancen et øjeblik. "Aha!" sagde han og så ret ondt på hende. "Griner du af mig?" Hans øjenbryn med løftet helt op i panden på ham. Han gjorde det mest for sjovt.

Hun små-lo, og smilede af ham. Hun åbnede munden for at sige noget, men droppede det, og nikkede bare istedet.
*iih, han har også nogle pæne øjne*

Han kastede sig frem, så de begge ramlede tilbage i sneen, så de blev endnu hvidere, end de var i forvejen. Han hylede, grinene.

Chris begyndte at grine igen; Drengen havde et hyl-agtigt grin, som man ikke kunne lade være med at grine af, "Du er skør!", halv-grinte/halv-sagde hun til ham, da han væltede ind i hende, så de faldt tilbage i sneén.

//Du væltede os begge to, right?:'$//

// Right xD

"I know." svarede han drillende, ned til hendes ansigt, som lå nede i sneen.
Hans øjne glødede, på denne mærkelige måde som de kun gjorde, når han jokede med folk.
"Jeg er meget skør." gentog han, med en perfekt efterligning af hendes stemme.

Hun rystede på hovedet af ham, og smilte da han efterlignede hendes stemme. Selvom hun stadig havde ondt i maven, så lagde hun ikke mærke til det. Hun studerede hans øjne, og lagde mærke til den glød de havde.

Han smilede til hende, og læse hende, sådan rimeligt. "Jeg er mærkelig, ikke?" Han grinede bredt. "Det plejer alle nemmerlig at sige til mig." Han strøg noget hår om bag sit ene øre. Det havde han fået som vane, selvom det var en pige-ting ^^

"Meget..", hun smilte, "Men det er en god ting!", sagde hun lidt efter. Hun ændrede hendes stilling, og prøvede at holde hovedet oppe så hun kunne se på ham, men opgav, og lagde sit hoved ned i sneén.

Han smilede drillende over hendes forsøg, og holdte hendes hoved lidt op. Han smilede drillende til hende. "Jeg har altid sagt, at kvinder var svage."

Hun skulede ondt til ham, og løftede hovedet, "Hey, prøv selv at ligge dig ned, og prøve at holde hovedet oppe, imens du har ondt i maven!", sagde hun, men grinte alligevel af ham. Hun lagde hovedet ned igen.

Han smilede og så lidt afvendtene på hende. "Det blive svært," sagde han så, og smilede totalt stort. "For jeg har ikke ondt i maven!!" Så uglede han lidt i hendes hår, bare for at drille. Han elskede bare at drille folk xD // Bliver nød til at logge snart..

Hun skulede ondt til ham, da han rodede hendes hår, og rakte tunge, "Du må godt få min mavepine?", sagde hun charmerende og smilte skævt - så charmerende man kan snakke nu når man har ondt i maven O_o'

"Jeg ville meget gerne," sagde han, med en tone som unge gentelmænd har, når de prøver at slippe for noget, de ikke har lyst til. "men jeg tror at det bliver svært, at overføre din evne." Han smilede drillende, med en kan af charme.

"Min evne?", hun grinte, "Kalder du mavepine en evne?, du har ret, du er mærkelig!", hun grinte stadig. Hendes grin var meget venligt? Og havde en speciel klokke-klang.

"Sorry," smilede han. "Jeg mente selfølgelig smerte." grinet var lidt forsvundet ved hans ansigt, ved tanken. Han lod sig falde bagover, og væk fra hende, så de lå i en linje, med hovederne væk fra henanden. Han sukkede overfladisk.

Hun rynkede panden, og satte sig - med besvær op - og kiggede bekymret på Saile, "Er du okay?"
Hun støttede på sine hænder, og sad halvt oprejst.

"Selvfølgelig er jeg okay!" grinede han, og rettede sine gyldne øjne imod hende. Han betragtede hendes ansigt, og ledte efter et eller andet han kunne gøre.
"Jeg er bare en smule trist. Det må da være en normal ting imellem vampyrer? Det tror jeg faktisk.." sagde han og prøvede at lyde klog.