Dimser o.0'

Dag: Tirsdag.
Årstid: Efterår? o.0
Vejr: Regn, lidt tåget.
Sted: Gangen - skolen.
Tid: 09.15
Omgivelser: Iik rigtig nogle ..

Chantelle kom langsomt gående ned af gangen. Hun sukkede og så på eleverne der snakkede med andre, grinte og bare gik som det passede dem. Hun så så lidt mod to mennesker der kom gående hånd i hånd. Hun brummede lavt, da de lugtede ret godt.. Chantelle sukkede og smuttede så hen til sit skab, som hun åbnede og mange dimser og sager sptang ud i hovedet på hende. "Jeg har da ogs' mange ting i det her skab.." mumlede hun undrende og prøvede så - uden held - at proppe dimserne ind i kabet igen. Chantelle var iført en blå langærmet med en sort vest udenpå, et par lyse stramme jeans, røde kawasaki sko og en guld medaljon om halsen. Hendes mørkebrune hår var løst og let bølget.

Alecia parkede tvivlende sin bil ude foran Forks High School. Hun anede ikke engang, hvorfor hun var her. Fristelserne var jo så utroligt store. Dog prøvede hun at gemme sin træng til mad/drikke væk, så den lå skjult inderst inde, hvor ingen ville kunne se den. Alecia åbnede bildøren og trådte ud af bilen. Hun smækkede døren i igen og låste døren. Et søgende blik gled rundt på parkeringspladsen og indprintede de mange elever i Alecias hukommelse. Det var egentlig noget underligt noget, men det var blevet til en vane. Alecia trak hætten på sin sorte hættetrøje godt ned for ansigtet, så det var umuligt at se hendes ansigt.

Chantelle bøvlede fortsat med dimserne i sit skab. Hun tænkte faktisk ikke på andet lige nu, end at få tingene på plads i skabet. Folk paserede hende, men gjorde eller sagde ikke rigtig noget. Der blev ved med at falde mindst én ting ud af skabet, som hun bøjede sig ned for at tage op, da en eller flere andre ting fløj ud af skabet. Chantelle sukkede og prøvede inderst inde at holde sin tørst væk fra verdenen..

Alecia stoppede sine bilnøgler i bukselommen og stak hænderne i lommerne på sin hættetrøje. Hun brummede svagt af trøst og begyndte så at gå op mod selve skolen. Hendes viste tegn på irritation, men da hendes hætte jo skjulte hendes ansigt, gjorde hun ikke noget ved det.
Alecia nåede efter lidt tid op til hovedindgangen. Hun trak sin højre hånd ud af lommen og viftede en irriterende flue væk, idet hun gik indenfor. Hun så op og ned ad gangen, som var fyldt med elever. Et brat, men stille suk slap ud af Alecia.

Chantelle så mod skabet igen. Hun kneb øjnene sammen og stirrede lidt på mange af sine ting, som roligt væltede ud af skabet igen. "Altså.." mumlede hun irriteret og bøjede sig ned for at samle tingene op igen..

Alecia valgte at gå til venstre ned ad gangen. Pludselig stoppede hun brat op. Virkelig? Måske tog hun bare fejl? Nej, vent ... der var en vampyr i nærheden! Alecia så undersøgende rundt og fik efter lidt øje på en pige henne ved et skab. Noget tid stod Alecia bare og betragtede pigen, indtil der var en der kom til at skubbe til hende, hvilket bragte hende tilbage til virkeligheden. Alecia tog langsomt et par skridt hen mod pigen.

Chantelle spærrede øjnene op og lagde forsigtigt tingene ind i skabet. Hun var ved at blive godt vred. "Ej, helt ærlig," sagde hun for sig selv og stirrede irriteret mod skabet med sammenknebne øjne. "Hør, jeg er ved at blive godt træt af det her," sagde hun mod sit skab og stak en pegefinger i vejret. Hun smækkede skabet i, hvorefter lågen gik op og ting væltede ud, men Chantelle drejede om på hælen og gik væk fra skabet med to bøger i favnen. "Hm!," brummede hun og stak næsen i vejret, mens hun gik væk fra skabet.

Alecia kunne ikke holde et lille, indre grin inde. Hun rystede på hovedet af pigen og gik hen til hendes skab. Hun tog forsigtigt tingene op fra det hårde betongulv og puttede dem ind i skabet. Hun lukkede det derefter stille og så på det med et tøvende blik. Hun trådte så lidt væk fra skabet og smilede svagt, da der ikke røg noget ud.

Chantelle, der havde vendt sig mod skabet - og pigen, stirrede mod pigen med store øjne og åben mund. Hvorfor kunne hun ikke, når pigen kunne? Hun tøvede, inden hun gik over og prikkede pigen på skulderen. "Øhm, hvordan gjorde du lige det?," spurgte hun og stirrede mod sit skab med store øjne-

"Tro mig," mumlede Alecia hæst og lavmælt. "Jeg har haft min tid med dumme skabe." Hun så sig omkring. Var der andre der havde set det? Forhåbentlig ikke.. Men lige meget hvad, så måtte Alecia jo også snart afsted. Hun havde meget, hun skulle nå, inden hun rejste. Alecia begravede igen hænderne i sine lommer.

Chantelle stirrede på hende og så på skabet igen. "Orv. Tak!," sagde hun og rakte ud og rørte ved skabet, ganske kort. Hun trak hånden til sig igen og så på pigen. "Chantelle," sagde hun og smilte skævt til pigen. Hun sukkede og så mod menneskene der paserede dem bagved..

Alecia så kort tilbage på skabet og rettede så sit blik mod pigen. Hun nikkede bekræftende og svarede dæmpet: "Alecia Ben Daughtry." Hun lukkede kort øjnene og indåndede den dejlige duft af friskt menneskeblod og kød. Hun knugede hænderne i lommerne og holdt virkelig sig selv i nakken - hvilketr var nødvendigt, hvis hun ikke skulle springe på den næste forbipasserende.

"Rart at møde dig," sagde Chantelle og rokkede frem og tilbage. Hun smilte let til hende og så lidt mod menneskerne rundt omkring. Hun sukkede og betragtede to piger, der fniste og snakkede sammen, mens de gik forbi. Hun kneb øjnene sammen og så, så mod Alecia igen.

Af en eller anden grund vendte Alecia sig pludselig om og begyndte langsomt at gå mod hovedindgangen igen. Hendes blik var stift rettet med betongulvet, og blikket var fuldkommen ulæseligt. Hun knyttede næverne igen og stillede sig i døråbningen.

Chantelle så efter hende, hvorefter hun gik hen mod hende og stillede sig ved siden af. "Hvad sker der?," spurgte hun og så lidt rundt, mens hun prøvede at ignorerre. Hun så på Alecia igen med et undrende blik og kneb øjnene sammen.

Alecia rystede på hovedet for at vise, at det var lige meget. "Jeg ... er bare aldrig blandt så mange ... menneskelige væsner," mumlede hun næsten uhørligt og så hen mod sin bil. Den holdt stadig præcis, hvor Alecia havde parkeret den.

"Thh.. nårh," mumlede Chantelle og gik udenfor. Hun så mod Alecia med et lille smil. "Er jeg heller ikke. Men jeg tænker sådan set på mit skab," sagde hun og smilte let til hende.

Alecia smilede svagt inde bag hættens skygger. Hun begyndte langsomt at gå ned ad den lange trappe ned til parkeringspladsen.

Chantelle så efter hende med et undrende blik. Hun blev stående uden at vide hvad hun nu skulle lave eller gøre?..