Aftentur

Dag:irl
Tid:20:23
Omgivelser:Kun Vicki
Årstid:efterår
Sted:skoven
Vejr:koldt, blæsende og tæt på at regne.

Vicki gik lydløst gennem skoven med uamindelig hurtige skridt. Hun nynnede stille en uhyggelig sang der ville få det til at løbe koldt ned af ryggen på et menneske. De fleste børne-vampyrer kendte den. men dem var der jo heller ikke så mange af. Hendes øjne lyste sølv, hvilket var meget mærkværdigt, selv for vampyrer. Hun havde en, lang hvid tshirt på med et tryk af en påfugl i flot blå, en sort læder jakke udenover, en tutou i lyserød, sorte gemasher,og guld sneakers. Hendes hår hang løst og skinnede nærmest op af sig selv. Om halsen havde hun en halskæde formet som en G-nøgle. Den var lavede af en azur farvet krystal. Hun havde fået den af sin søster, og var meget glad for den...

Elias' gyldne hår lyste som guld og honning.
Lige som hans øjne.
Han på på hende.
En meget ung vampyr.
At dømme hendes stil, var hun nok 11.
Mindst.
Men hendes sind..
Han skiftede mening - elskede at gætte aldre.
"Er du 7?" spurgte han, og gav sig til kending.
Hans hvide skjorte var knappet skævt, og hans slips var løst.

"Nej 6"Sagde hun. hun havde allerede vendt sig om og stod nu og kiggede på ham. Hun kunne svagt genkende hans duft. Hun havde nemlig fundet den hjemme hos sig selv tidligere på dagen. Hendes sølv farvede øjne skinnede stærkt og hun smilede svagt. Man kunne se hugtænderne og de var hvide, men dog korte. De var spidsere end hendes søster, hvorfor vidste hun ikke...

Elias smilede mitænkeligt muntert. "Aha, en meget ung vampyr. Jeg troede at i var forbudt her på jorden." Hans smil var en anelse grumt, ved tanken om de vampyrbørn som var blevet udslettet, fordi de ikke kunne holde på hemmeligheden. "Men forresten hedder jeg Elias. Hedder du tilfældigvis Vicki? Din søster fortalte mig om dig." Arya havde snakket om hendes søster, ved navn Vicki. Og han kunne huske hendes duft. Den mindede lidt om Aryas i hvert fald.

"Rart at møde dig Elias"sagde hun med et stille smil."Jeg er ikke som de andre, jeg er gammel og vis. Jeg vidste med det samme at jeg ville blive slået ihjel hvis jeg ikke holdt hemmeligheden for mig selv."Sagde hun stadig smilende."Ja jeg er Aryas søster, Vicki"Sagde hun med et blændende smil

"Hemmelighed? Hvordan kan man holde sin alder hemmelig?" Han så intresseret på hende. Hemmeligheder og foræderi havde altid gjort ham nysgerrig. Han var en ret speciel personlighed. Han stod stadig lidt i skyggen, og hans hud glimtede svagt i månelyset.

"Ved at se ældre ud end man og opføre sig ældre! hvor gammel troede du jeg var ved første øjekast?"spurgte hun med et svagt smil og satte det lange hår om bag ørene.

"11 år. Dit tøj går mig forvirret. Intet barn på 6 intresere sig for mærkevare." han smilede skævt. "Jeg havde ikke gættet på 6, med det samme." Han lagde hovedet på skrå, og smilede bredt. "Jeg kan godt lide dit tøj." Han så på hende igen, med et ret nysgerrigt grin. "Hvordan blev du skabt?"

Hun grinede let"Jeg er 159 år,"Sagde hun med et let smil der viste hugtænderne igen"Så jeg går lige så meget op i mode som alle jer andre"Hun tænkte sig lidt om for at huske tilbage på hvordan hun blev skabt"Min søster bed, mig få dage efter hendes egen forvandling, da jeg opdagede hvad hun havde gjort, blev jeg så vred at jeg løb væk fra hende og endte i Australien. For tyve år siden, mente jeg at det var på tide at finde hende, for jeg savnede hende. Jeg fandt hende i...Torsdags??"sagde hun med et smil"Hvordan blev du selv skabt?"Spurgte hun nysgerrigt og satte sig på et gammelt træ.

"Smuk historie." grinede han, og samlede sine tanker, for at huske sin egen forvandling. "Jeg blev bidt af min bror, som døde inden han havde været vampyr, i tre dage. Hans elskerinde slog ham ihjel." Han tænkte sig om. Dejlige Cecilie... "Sørgeligt for ham," Han smilede grumt over tanken.

"Tak"sagde hun, da hun ikke rigtig vidst hvad hun ellers skulle sige. Hun lyttede til ham og da han var færdig rystede hun stille på hovedet "Venlig elskerinde"Sagde hun med et ironsik smil og satte igen håret om bag ørene. Hun hadede at sætte sit hår op. Det var så befriende for hende at have det hængende løst

"Det er derfor, jeg skal hævne ham." sagde han med et sarkastisk grin. Han lagde hovedet på skrå. Han kunne ikke læse andet, end hendes ord. "Hun var faktisk venlig... Men hadede at andre bestemte for hende.."

"Lever hun da stadig?"spurgte hun en smule overrasket og vippede stille med fødderne imens hun betragtede ham let med hovedet på skrå. Alt i alt lignte hun en lille pige

"Jep. Hun har snart levet i 800 år." Han grinede skævt. "længere tid en dig lille pige." Han nev hende drillende i kinden.

hun rakte tunge af ham "Jeg er ikke lille!!"sagde hun og lagde armene over kors imens hun lod som om hun var sur."Hvad hedder hun?"spurgte hun nysgerrigt

"Cecilie Silver." Han lagde hovedet på skrå, og tænkte. "Sort hår, vegetar -Tror jeg-, og så bor hun ved en Melanie, og en Claire. Begge to Alfaer..." Han skar ansigt. "Det bliver ikke just nemt.."

Hun tænkte sig om"Du skal da bare fange hende når hun er ude og jage alene!"sagde Vicki, hun kunne ikke se det helt store problem i det."Men hvordan vil du så hævne dig? vil du slå hende ihjel?"spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet let på skrå imens hendes sølv farvede øjne betragtede ham i mørket

Elias kunne ikke lade være med at smile af den lille vampyr ^^ Hun intresserede sig for hævn! xD Han tænkte sig om. "Så vidt jeg kan huske, hader hun fortid. Jeg vil minde hende om hele sin slibrige fortid, og så vil jeg pine hende med sin døde forlovelse... hendes seneste elsker.." Han grinede grumt. "Og så vil jeg torturere hende." ^^

Hun smilede bredt og og man kunne svagt se giften dryppe fra de små hugtænder"Det hele lyder meget fornuftigt, med undtagelse af det sidste! hvordan har du tænkt dig at torturere en som ikke kan føle fysisk smerte?"spurgte hun med et let smil

Han smilede skævt til hende. "Du har ret. Men jeg ved at hun er nem at torturere. Hun har nogle meget livlige følelser. Hvis man står tæt på hende, bliver hun helt flipped." Han grineede ved tanken. Hun gav ham nogle gode minder.

"Og du står hende nært?"Spurgte hun og smilede som en lille pige selvom hendes øjne var som en voksens."Sig mig lige Elias, spiser du dyr eller mennesker?"spurgte hun nysgerrigt

"Jeg er vegetar. Men spiser mennesker tre gange om måneden." Han smilede skævt. "Jeg er ligesom en vegetar, som spiser fisk." Han grinede igen. "Jeg kendte engang Cecilie. Var ret vild med hende."

Hun grinede let"jamen så ønsker jeg dig held og lykke med dit hævntogt"Sagde hun med et smil"Og jeg selv er "kødæder" hvis du ved hvad jeg mener"Sagde hun med et let smil

"Selvfølgelig." svarede han, med et ubekymret smil. Han trak på skuldrene, og gjorde mine til at gå. "Nå, men så må jeg hellere tage på hævntogt." Hans smil var ubekymret. "Hvis jeg bliver her, finder jeg hende jo ikke." Han vendte ryggen til og rystede med sit gyldne hår. "Men farvel Vicki." Han begyndte at gå, og løftede hånden.

"Du kunne måske godt finde hende her, men der ville nok gå lidt tid, inden du fandt hende"Sagde Vicki med et barne smil
"forresten hvis du ser Arya, så fortæl hende lige at jeg er taget til Seattle for at jage, jeg er nemlig sulten"sagde hun glubskt

Elias grinede skævt. "Jamen, det gør jeg da bare så," Han rodede i sit hår, og forsvandt i et sindsygt hurtigt spring, ud af lysningen og igennem en labyrint af sammer og grene.

Hun grinede ondt og sprang som en hunløve ind mod træerne i retning af Seattle med kun en ting på hjernen*blod, blod blod!*
//out ^^//