Waithing on and onl Friend

T: omkring midnat
D: efterår
V: blæsende
O: nogle dyr, og omgivelser


Kate stod i en nederdel og en tynd trøje, hun stod og kiggede op mod Jakes hus, hun havde ikke været der siden hende og hans diskution.
Og hun hadede sig selv inderligt for at de ikke havde snakket sammen, men de var lige stædige, og meget var forandret siden, som havde sat tingene i et andet perspektiv, egentlig burde hun gå ind, men hun kunne godt lide at betrakte det hele på afstand, hvor havde hun tilbragt mange timer som barn.
Kate syntes hun fangede en skikkelse og rettede blikket mod skikkelsen, var det ikke Jake???

Jake havde set Kate uden for hans hus, og var hurtigt trukket i et par bukser og en gammel t-shirt. Hans pjuskede sorte hår var i uorden, og hans mørke blik var træt.
Han gik ud af huset, og gik stille hen mod hende. Han kunne lugte at hun var blevet forvandlet. Men det havde han nu også regnet med. Det var i hendes blod.
Han nåede hen til hende, og smilede trist til hende.
"Hej Kate."

Kate bemærkede hans trin hen over gruset, hun fulgte hans bevægelser, hendes ansigt var roligt, men trist, et trist smil sad også plantet på hendes læber.
Hendes sorte hår sad opsat i en hestehale, og hendes blå øjne var matte, hun havde lagt søvnløs de sidste par dage.
" Jake " hun sendte ham et nervøs smil " Det er noget rod det her, jeg hader når vi er uvenner" hendes stemme var ved at knække, hun hadede når han var i dette humør.

Jake havde hans hænder begravet i hans bukselommer, og hans ansigt var fjernt. Mens han mørke blik var mindst
ligeså trist som Kate's.
"Ja, det er det." Nikkede han enigt. Han sukkede stille.
"Du er en varulv nu, i see." Han kiggede kort op og ned af hende.
"Nyder du det?"

Kate stod lænet op af træet, hendes blik var underlig, hun hadede dette, og hun savnede Jake, deres venskab havde været det bedste.
" I'm sorry, Shin for mig bare til at gå op i hundene" hun kiggede fjernt frem, han lærte bare aldrig at tage hendes advarsler alvorlige..
"Tja.. det måtte vel ske på et tidspunkt" hun trak på skulderne, hun kiggede op for at møde hans øjn..
" Nyder det, det var min egen beslutning, og jeg har noget jeg skal havde afgjordt med en" der var en tone af had i hendes stemme.

Jake kunne ikke lade være med at udstøde et kort latterfnys.
"Ja det kunne du bilde mig ind. Shin tager sig ikke af advarsler,
han gør hvad der passer ham."
Jake gengældte hendes blik.
"Hvem skal du ha' noget gjort op med?"
Spurgte han strengt. Hun kunne lige vove på at
rode sig ud i noget.! Især hvis det var noget med vampyrer!

Kate kunne ikke la hver, med at trække et skævt smil,
" Han lære det aldrig, og alle de piger, han bliver jo bidt"
hendes stemme var en smule irreteret, hun ville ikke miste Shin.

Hun kiggede stift frem og kiggede op på Jake, " jeg roder mig ikke
ud i noget som ikke er begyndt for længe siden, og Duncan, har
plaget folk omkring ham længe nok" hendes stemme var isnende
kold da hun sagde navnet.

"Hvis han ikke vil høre, må han mærke." Jake trak på de brede skuldre,
selvom han dog helst så at Shin blev forvandlet til varulv. Der var
alt for mange vampyrer, og alt for få varulve!

Jake så undrende ud.
"Duncan.. Hmm.." Han tænkte sig om.

Kate kunne ikke la' hver med at sætte en grimasse op
" Yearh rigth an then we loose him... " det var bare
en konstatering.
Hun kiggede en smule forviret frem, der var en mulighed
og det var at få EM eller Sar til at bide ham.

" Hmm ja.. jeg har en gammel krig der skal gøres færdig"
hun trak på skulderne.

"Sådan er livet," sagde Jake med et skuldertræk.
Mens han sorte blik var trist.

"Du er alt for ung til at kæmpe i en krig!" Snerrede Jake.
"Du har slet ikke forstand på at kæmpe endnu!"
Han var ikke vred på hende, men på den såkaldte "krig".
Det var alt for farligt.

Kate blik var tris og fjern for en stund, eller også
måtte hun jo bare dække hans ryg konstant.

Kate kiggede frem " Narj.. Jake, dette kan ikke vente,
og det skal nok gå Duncan har sine fejl" hun trak på
skulderne..
" Og jeg er ung, jeg skal nok lære det" hendes øjne
var stædig som altid, hun skulle nok få ham ned med
nakken på den ene eller anden måde.

Jake himlede med øjnene.
Stædig det var hun!
"Du er vel ikke den eneste der kæmper imod ham?" Spurgte han stille.
Hvis hun var det, skulle han nok komme og hjælpe hende!

Kate trak på skulderne og løftede øjnbrynet, han
skulle ikke blande sig, det var hendes kamp.
" Jake, Al... du holder dig væk, jeg klare ham selv,
han er min" hun kiggede irreteret på ham.

Jake fnøs.
"Som om. Jeg kommer og hjælper dig,
uanset om du gider det eller ej!"
Han så bestemt på hende!

Kate kunne ikke la' hver med at le, ville han følge hende overalt
eller hvad??
" Hmm.. så er det jo godt at du ikke kan være over mig hele tiden"
hun sendte ham et løftet øjnbryn

"Og hvad forhindrer mig i at være over dig hele tiden?"
Spurgte Jake barnligt, og lagde de veltrænede overarme
over kors.
Der var et glimt i hans øjne.

Kate kunne ikke la' hver med at smile,
" Jeg kunne bare for Em til at give dig ordre til at
holde dig væk" hun satte et skævt smil op
" Og for det andet, er der ikke noget dre hedder skole?"
hun sendte ham et løftet øjnbryn

Jake rakte tunge, over det med at få
Emily til at give ham ordre.
"Hmm, jo nu du nævner det. Det er der da vist
også!" Sagde han sarkastisk.

Kate kunne ikka la' hver med at smile
" Ja det er der jo, og skolerne er jo forskellige,
og jeg kan så let som ingen ting finde den igle"
det var tydeligt at dette ikke var en joke, men
sandheden..
" Og hvis det kommer til stykket er jeg hurtigere
end dig"

"Vel er du ej!" Sagde Jake fornærmet.
"Jeg er hurtigst! Og stærkest!" Han spændte
musklerne med et grin

Kate kunne ikke la' hver med at sætte et smil
op " Altså det har visse fordele at være i form,
inden man blivet bidt" hun trak på smilebåndet
hun var ikke sikker på at Jake havde hørt det,
men han fandt vel ud af det før eller siden,
at det ikke var på normal vis.

"Blev du bidt?" Spurgte Jake stille,
og smilet visnede væk ffra hans ansigt,
og efterlod det forfærdet.

Kate trak på skulderne " tja det var vidst hvad
der skete ja" hun kiggede frem for sig.
" I det mindste havde jeg selv inflydelse på
hvornår det skete så" hun kiggede frem for
sig.. og så hans forfærdede ansigt
" Det var min egen beslutning AL"

te"Hvorfor valgte du at være varulv?!" Spurge Jake forfærdet og vredt.
hans blik lynede.
"Du skulle være blevet ved med at være menneske!"

Kate kiggede irreteret på ham " Fordi jeg hader ikke at kunne gøre noget!" hun kiggede frem for sig, " Og jeg har taget en beslutning, som aligevel ville ske før eller siden, jeg tog bare styringen"