Overtagelse..

Dato :: 25. Oktober.
Årstid :: Efterår.
Dag :: Søndag.
Vejr :: Mørkt og koldt.
Sted :: skoven.
Tid :: Omkring 23:12
Omgivelser :: Kun Dominic og nogle piger på omkring 20 år som kommer fra fest.



Dominic sad oppe i et træ og kunne godt mærke at han slet ikk var som før mere. Han var sulten og var ligeglad om hvad folk syntes om at han kun ville se mennesker som føde og intet andet! Han kunne lugte piger som kom gående glad igennem skoven. Han var utrolig sulten og så dem, hvor han hoppede ned og var bag dem. Han fik fat i en og spurgte han med en charmerende stemme "kan du vejen til.. døden?" skræmte han hende og bed hende i halsen hvor hun prøvede ta skrive, men han holdte hende for munden. Han sugede til og sugede hende faktisk tom for blod, men var ikke mæt så nu gik han efter den anden pige, men hun havde set hvad han havde lavet så hun løb. Han sukkede og luntede imod hende og nåede hende hurtigt hvor han gjorde det samme som med den anden pige. Den tredje ville han gemme til hvis han fik 'selvskab'.

Han havde et par sorte bukser på med en mørkeblå jakke som var åben, han havde intet indenunder ogi ngen sko på, men han nød jorden under ham når han trådte på den hvilket knasede dejligt.

Denne tredje tøs var dog meget hurtigt væk. Var pludselig forsvundet ude i den blå luft.
Claire havde meget hurtigt fået fat i hende og kastet hende langt væk efter at havde taget noget blod.
Hun hoppede ned foran Dominic og grinte lidt, hun rystede på hovedet. "Jeg fik kun en..
så det er dig der få det meste af balladen når nogen finder ud af at der er kommet menneskeblod
i Forks.." sagde hun roligt og så på ham.

Han grinte lidt og så på Claire "sorry, kunne ikke styre mig mere.. Nu måtte jeg sq komme frem igen." smilte han og fjernede noget blod som var kommet frem på hans læbe som han slikkede væk. "Nånå så det er min skyld at jeg var sulten?!" grinte han og så på hende "du kan daa drikke lidt af det fra mig? jeg kan godt mærke at det var en lidt for stor dosis, men det er nu dejlig at ha' den tanke at mennesker kun er føde!" smilte han koldt og så på hende "har faktisk ikke set dig længe? hvor har du så været?" smilte han kodlt og så på hende.

Hun trak på skuldrende, "sådan nogle forskellige steder.." sagde hun roligt og kom ikke i flere ydeligere deltajer. Hun fugtede let sine læber og så på ham. Hun skævede lidt og så lidt op og ned af ham. Var han mon værdig til at kunne være sådan en vampyr eller..? Hun sukkede, sådan noget kunne hun ikke bare sige, det havde hun ikke styr på.

"Hmm fair nok" sagde han og trak på skuldrene. Han så på hende og så hende i øjnene "hvad har du så lavet i de dage?" smilte han koldt og sparkede lidt til et af ligene. De var helt døde livløse og blodtømt.

"Hvad jeg har lavet..?" hun grinte let og rystede på hovedet af ham.
"Du burde ikke sådan uden videre snage i mit liv.." sagde hun roligt.
"Hvis man overhovedet kan kalde det et liv..!?" hun så lidt stift på ham.
Hun overvejede at få ham til at joine den side hun var på. Men hun vidste at han måske ikke helt kunne klare det.
Og desuden var hun ikke særlig god til det med at fortælle om folk var værdige nok til sådan noget..
Det var kun Duncan der kunne gøre det for hende, for hun stolede altid på Duncan..

"Må man ikke snage i den der bed i mig's liv?" grinte han og så på hende. hun lignte en der tænkte over meget liv, men lod det ligge og lænte sig op af et træ der næsten var faldet ned, men det hang heldigvis i nogle rødder endnu. Han så lidt på hende, han syntes hun havde ændret sig, men det var nok bare ham der havde været lidt for lang tid væk.

Hun så lidt på ham, det var tydeligt for hende at han tænkte lidt.
Men hun ville ikke til at tale om alt det der var ved at ske. Det måtte han selv finde ud af.
Hun var ikke den bedste til at forklare omkring disse ting. Og desuden var hun jo selv klar.
og når hun var klar, kunne alt andet være ret ligemeget. Hun smilte skævt til Dominic og gik over til ham.
"Hmm.."

"Hmm hvad?" grinte han lidt drillende. Han grinte og ville lave lidt sjov med hende, men gjorde det ikke. Han prikkede hende på næsen "tjekker du mig ud eller hvad?" lo han og så på hende. Man kunen faktisk godt tro at hun tjekkede ham ud, men han vidste godt at hun ikke tjekkede ham ud.

Hun rystede let på hovedet, dette kunne hun af en eller anden grund bare ikke grine af.
Hun var måske lidt forandret siden sidst, men sådan var det bare. Hun tænkte nok lidt for meget på den krig der var på vej. Hun fugtede langsomt sine læber og så på ham. "Hmm.." hun satte sig ned på skovbunden og lænede sig op af et træ. Hun ignorerede fuldstændig de døde mennesker omkring hende, de blev vel fundet på et eller andet tidspunkt..?

"Hey hvad er der galt? du er sg så på hende. du er så gravalvorlig? Er der sket noget? Er der noget igang eller?" spurgte han og så på hende. Han forstod ikke at hun var så alvorlig lige nu? Godt nok kunne han ikke være alvorlig, men ellers.. Han havde savnet at snakke med hende og bare hendes selvskab..

"Du kommer ikke til at forstå det overhovedet.. og desuden har jeg ikke styr på sådan noget.." hun så lidt op og ned af ham og rystede på hovedet. "Det er ikke altid at jeg behøver at lalle rundt.. det kan godt være at der er nogen der gerne vil have at jeg gør det.. men nej, drop det.. jeg gider det ikke lige for tiden". Hun gad godt nok godt når det var at hun var ude at kæmpe.. men ellers..? Nej , hun blev bare skide træt af det hele.

"Måske ville jeg forstå det? Du ved jo ikk særlig meget om mig så du ved ikk om jeg vil forstå det eller ej!" sagde han og sukkede, han kunne godt se at hun tænkte og ikke gad være sådan glad og fjolle rundt ligenu, men så kunne hun jo forklare ham hvad der skete lige i øjeblikket..

Hun sukkede. "Er du fuldstændig blind..? Der er noget igang her i Forks.." sagde hun roligt og så på ham. "Hvad der er igang, må du skam selv bestemme, men prøv at læg mærk til hvor der sker noget, så kan det være at du får nogle forklaringer.." mumlede hun og så ud for sig selv, hun så ikke direkte på ham overhovedet.

Han tænkte sig om "ja jeg har set at de fleste vampyrer sådan kommer op og skændes eller slås som om der.. var.. krig?!" sagde han. Han tænkte lidt og så på hende "sig mig er der krig?!" spurgte han og så på Claire med store øjne, men de ville nok blive større..

"Jeg må sige at den er meget lille indtil videre.. der sker nok mere noget senere.." mumlede hun og fnøs.
"Men selvfølgelig kommer der ikke særlig mange på vampyrenes side fordi at I er alt for blødsødende.."

"Åh og jeg er en af de vampyrer der ser mennesker som venner?!" spurgte han og så på hende. Han var faktisk fornærmet over det der "har ændret mit syn på de.. ting! De er ikke andet end føde for mig nu!" sagde han og fik kuldegysninger når han tænkte på hvis loppesprederne også kom med i den krig..

Hun fnøs, "det siger du jo nok.." mumlede hun. Hun ville bare ikke glemme de gange han havde set ham sammen med mennesker, så han var nødt til at bevise overfor andre at han ikke længere var denne blødsødene fyr. Hun fugtede let sine læber og så sig lidt omkring. Hun stolede i hvert fald ikke længere på ham.

Han tog hurtigt fat i hende og var rasende! At hun ikke stolede på at han havde forandret sig.. "dét! siger du aldrig igen!!" hviskede han rasende og hadefuldt i hendes ene øre. Dét var en af de ting som han ikke havde troet hun! ville sige til ham! Han havde håbet at hun i det mindste troede på ham..

Hun hvæsede koldt af ham og skubbede så hårdt til ham at han ikke kunne undgå at ryge ind i et træ.
Hun var trods alt stærkere end ham. "Hvis du nogen sinde røre mig på den måde, skal jeg personligt sørge for selv at rive dig i stykker og brænde dig forskellige steder rundt i landet..!?" hun hadede virkelig at man tog sådan fat i hende. Og hadede mest af alt at nogen rørte hende, hun tilhørte Tom og ingen andre..!?

Han ramte et træ og røg ned af stammen. Han bevægede sig ikke, men lod hovedet komme op igen, han kom hurtigt på benene igen og knækkede lidt med nakken "Så stol dog på at jeg har forandret mig?!" hvæste han, men gik ikke nærmere hende.. Han så på hende og var stadig rasende "hvad vil du ha' mig til at gøre?! Dræbe alle mennesker i forks?!" hvæste han igen..

"Det er jo netop dét der får mig til at tro at du ikke mener det..!? Du kommer med så meget pjat det er til at få spat af!? At man bliver ved med at sige, at de ikke er ens venner osv, efter at du rent faktisk har snakket med så mange, gør det bare ikke realistisk..!?" hun så irriteret på ham og lagde godt mærke til at han ikke gik nærmere. Hun grinte lidt indvendigt af det, var han nu bange for hende?..

"Så svar mig ærligt.. hvornår har du sidst set mig snakke med et menneske?!" sagde han og gik nærmere.. Hans øjne var helt åbne og så på hende, han kunne mærke han var stærkere, men ikke stærk nok til at slå Claire omkuld, men det ville han heller ikke fordi han opfattede hende stadig som sin ven..

"SIDSTE GANG JEG SÅ DIG!" hvæsede hun irriteret og så på ham.
"Det er den eneste måde jeg kan huske dig på..!? Dig der er så blødsøden at lade dem komme nær dig..!"

Han sukkede og så på hende "men jeg har ændret mit syn.. Hvis du ikke tror mig så vil jeg ikke kendes ved dig..!" hvæste han og så på hende med et hadefuldt blik.. Han var faktisk utrolig rasende over det hun sagde til ham..

"Jamen det er da helt iorden..!?" sagde hun irriteret og så på ham.
"Så vil du måske ikke have noget imod at glemme mig helt..!?" hun gik tættere på ham.
"Se mig i øjnene..!"

Han så ikk på hende eller i øjnene, men begyndte bare at gå væk "jo det ville jeg.. fordi så har jeg et minde der vil minde mig om hvilke piger jeg skal holde mig fra!" hvæste han og begyndte at løbe væk.. bare væk! Han ville ha' hende i sine minder så han vidste at han havde begået en fejl og stolt på hende..

Hun så irriteret efter ham og rystede på hovedet. Sikke en skuffelse!

Claire var ikke sådan en person der lige præcis ville løbe efter ham..
sådan var hun bare ikke længere. Og det var nogen gange svært at
vænne sig til.. men når dette var sket, mente hun selv nogen gange
at hvis de ville have hjælp.. måtte de vel bare komme? Og hun skulle
nok holde øje med ham.. holde øje med om han mon egentlig mente
det han havde sagt. For hun havde svært ved at tro på det. Hun så
op imod himlen. Var det begyndt at regne..? Det var vel ikke hendes
problem .. men alligevel? Det var så typisk når sådan noget skete,
at det tit skulle regne. Hendes øjne blev langsomt mørkere og mørkere
for hvert sekund der gik..

Han stoppede og stod ved et træ og ignorerede regnen. Han stod ved træet og slog det så et hul kom i det, han var utrolig rasende og regnede med at hun enten vilel løbe efter ham og eller holde øje med ham.. Men han mente det med at han havde forandret sig med sit syn på mennesker fordi han så dem ikke som andet end føde nu..

Hun fugtede let sine læber og så lidt ud for sig.
Gad vide hvad det var der ville ske.. hvis hun gjorde noget andet..?'
Hvis hun selv tog fat i Dominic.. drak hans blod og dræbte ham bagefter..?
Hvad ville der mon ske ved det..?

Han blev stående og blev ved med at tænke på deres skænderi og han så det om og om igen i hans hovede. Han tænkte over om han var en idiot? Nej! For han skulle blive ved med det og blive ved med at sige at han var forandret for han vilel bevise det.. Han tænkte over hvad Claire tænkte på ligenu..

Hun grinte lidt over hendes egen idé og rystede på hovedet. Hendes øjne var vilde og mørke, hun tænkte rent faktisk på at dræbe ham.. bare lige for sjov og se om nogen overhovedet tænkte på ham..? Det var svært at forstille sig at nogen overhovedet holdte af ham. Men tja, man vidste jo aldrig? Hun fugtede let sine læber og så hen imod det sted hvor det var han var løbet imod. Hun knyttede let sine næver, ville det mon gøre ondt på ham hvis hun rent faktisk slog til ham..?

Han var ikke løbet så langt væk at han ikke kunne lugte hende mere, for han var løbet lige til grænsen imellem at han ikke kunnel ugte hende mere og så at han kunne. Han tænkte over om hun ville dræbe ham eller hvad? Det ville nok passe meget godt syntes han..

Hun grinte let og begyndte at nynne for sig selv. Tænk engang..

// sorry den manglene kreativitet xD //

Han kunne lugte hende og lagde sig op i et træ for at tænke lidt.. Han tænkte over hvad der nu ville ske, mon claire og alle hun kendte nu ville komme efter ham?..


//har heller ikk meget kreativitet tilbage xD //

Claire havde vel mange hun kunne få efter ham? Hun tænkte rent faktisk lige på det. Men hun rystede på hovedet og suklkede. "Geez.." mumlede hun. Måske havde han ret med at han ikke længere ville have menneskerne klæbene på sig? Men han var vel nødt til at bevise det på en eller anden måde. Måske hvis hun fik ham til at komme over til sig, så kunne det være at de kunne gøre noget sammen..? At han kunne komme på prøve i den lille gruppe der rent faktisk var? Hun fugtede let sine læber og sukkede. Det var dog helt utroligt..? Hun overvejede at gå over til ham og få ham til at være med. Men hun var ikke den person der ville virke svag og løbe efter ham..

han sukkede og begyndte at hoppe fra træ til træ i den retning han var kommet fra for han måtte jo finde ud af om hun tænkte højt eller lavt.. Han nåede ved et træ som var utrolig tæt på der hvor Claire stod, men han blev lidt i træet for at overvåge hendes reaktioner og de forskellige ting. Når tiden var inde så skulle nok han komme ned igen og snakke det ordenligt igennem med hende.

Hun fnøs af den måde han egentilg opførte sig på. Prøvede at være diskret og skjule sig, men hun kunne jo sagtens dufte ham fra den afstand!? Hun kunne stadig dufte hvor tæt han egentlig var på, og kunne endda dufte hvilket træ han var på!? Hun rystede på hovedet og lænede sig op af et træ, imens at hun lod blikket køre derover hvor han egentlig var.

"Jeg ved godt du kan dufte mig og sådan.." sagde han og havde lænt sig op af stammen på en gren. Han så på hende og tog fat i grenen for at hoppe ned på jorden og så bare på hende. Han forstod ikke hvorfor han var kommet tilbage?! Hans hjerne ville ikke, men kroppen ville..

Hun grinte muntert og rystede på hovedet af ham. "Fordi at du føler dig tiltrukket af mig.." smilte hun skævt og drilsk.

"aaah mon dog?" grinte han lidt og så på hende med et lille smil. Han blev stående i noget tid, men gik så over imod hende.

Hun smilte skævt og så lidt op og ned af ham. Han gik jo tættere på.. ? Hvorfor gjorde han overhovedet det? Hun fnøs og så på ham. "Kan du huske dengang du så mig for første gang..?" smilte hun skævt og ville se om han kunne huske dengang hun havde forvandlet ham til en vampyr. Ville se om han kunne huske, hvad han havde sagt.

"Ja jeg kan.." sagde han og så på hende. Han havde ingen følelser i sit ansigtsudtryk lige i det øjeblik. Han kunne tydeligt huske den dag, som han aldrig ville glemme og som han heller ikke ville glemme.. Den dag betød faktisk meget for ham utroligt nok som folk ikke troede på sikkert.

Hun så på ham med et skævt smil.
"Hvad tænkte du da du så mig..?"

"tja jeg tænkte ihvertfald ikke på at du nok ville bide mig" sagde han drillende, men var så seriøs "ej, men jeg tænkte at vi to nok skulle blive venner, håbede jeg" smilte han følsesløst.

Hun rystede på hovedet af ham. "Det tror jeg desværre ikke på" sagde hun roligt og så på ham.

Han gik lidt væk og så på hende 2hvorfor tror du ikke på mig mere?" spurgte han og håbede hun ville svare ærligt.

"Ikke rigtig for noget.." smilte hun skævt og så lidt på ham.
"Jeg kan ikke rigtig gøre for det.. nogen gange stoler jeg bare ikke helt
på folk.. tag det roligt, du er ikke den eneste jeg ikke helt stoler på"
sagde hun roligt.

"Nååé, fair nok det kan jo ske" sagde han og smilte skævt imens han rykkede sig lidt tættere på hende igen.

Hun smilte skævt og så lidt op og ned af ham.