oppe i trækronen.

T: 12:00
D: 31 oktober.
S: Skoven.
O: ingen. kun stilhed.
V: Mørkt og koldt.


Daniella sad oppe i en trækrone og stirrede ud i skoven. Hun håbede på at der ville komme et rådyr som hun kunne angribe.
Hun sad stille og kiggede. Hendes lange hår dækkede for meget af hendes ansigt. Hun så et rådyr 10 meter væk, hun styrtede hen mod den så lydløst som overhovedet muligt. Hun var blevet en god jæger, så det var ikke det store problem.
Den opdagede hende, lige et øjeblik før hun greb fat i dyret. Hun sprang på den og rev den ned på jorden.
Hun kiggede på den et øjeblik, og lagde mærke til dens smukke øjne og susede derefter tilbage i trækronen og lod dyret løbe.

Sargaras så på af træerne da han kom gående ind i skoven.. han så ud på de mange træer, han kunne lugte noget,... en vampyr i skoven! han satte farten op og løb efter lugten, han måtte se denne vampyr for hvis det var et møde måtte det stoppes... han løb videre mod hende og så et stort dyr kom løbende væk fra vampyren han løb hurtigere, mod hende og så op af hende.."Goddag"

Hun stirrede koldt ned på Varulven. *Hvor den stinker!* tænkte hun, og måbede. Hun kiggede på ham lidt og sagde derefter. "Jamen goddag hr. greve"

"Lad de dyr være og du skal ikke skræmme dem!"råbte han til hende.

Hun reagerede hurtigt og greb fat i hans hage, mens hun blottede sine tænder.
"En stinkende hvalp, skal ikke fortælle mig hvad jeg skal gøre" hvæsede hun. Hun gav ham et yndefuldt skub med foden, men alligevel så hårdt at han burde vælte.

"Det af gør du ikke blodsuger!"sagde han hårdt til hende og und gik hendes spark så det ikke ramte ham.

"Skal vi ud og gå en tur i snoren, hvalp?" sagde hun hånligt og blottede sine to sylespidse tænder.
"Og hvis vi alligevel skal ud og gå, burde du få et bad bag efter. Du stinker rimlig grimt" sagde hun
da lugten af varulv skar i hendes næse. Hun hoppede ned fra træet og ned på jorden.

"Det er ikke mig der dræber for sjovt!"råbte han til hende og så på hende med onde øjne.

"Dræber for sjov?" sagde hun isende. hun følte sig virkelig vred. hun svingede sin hånd mod ham og gav ham en kæmpe lussing hvorefter hun råbte "HVAD BILDER DU DIG IND, HUND?" Hun løb hurtig om bag ham og hurtig hen foran ham igen.
Hun blottede sine tænder mod ham. "Forsvind hvalp, ellers kommer du til at fortrude det." hvæsede hun vredt og såret.

"Aldrig denne skov bestemmer du ikke over.. morder!"råbte han til hende vredt, han kiggede næsten roligt på hende hans ansigt blev mere og mere roligere end før, han tænkte *Vampyrer er altid så næsvise.. aldrig viser venlighed eller noget fordi de ved de er fjender med alle blodsugere!*

Hun svang ham en svingende lussing. "Hvor er du ynkelig.. Jeg har aldrig dræbt et menneske i mit liv. Og at dræbe dyr, når det går til et formål er ikke mord.! I små hvalpe er så uvidende om mange ting. Vampyrere er både smukkere, stærkere, og klogere. Og så lugter vi ikke som om vi aldrig har været i bad!" hvæsede hun.