Kølig Midnats aften

Dato :: 5 oktober
Årstid :: Efterår
Dag :: Onsdag
Vejr :: Koldt og trist
Sted :: Skoven i Forks
Tid :: Eftermiddags tid xD
Omgivelser :: Kun Midnight, og det der sker omkring hende.

Midnight drejede ned ad en sti, og kom frem til skoven med de tætstående træer, der kastede et mørkt præg over skoven. Den kølige efterårsvind fik svagt træerne til at svaje i den kolde efterårsvind, der havde hærget længe. De tunge skyer hang blot der på himmelen, som om de ville være der, men ikke var blevet inviteret. Skyerne havde en dårlig effekt - De kastede et trist skær over den lille soveby, Forks. Midnight drejede væk fra stien, og mod de tætstående træer, og snart efter forsvandt hun i de tunge skygger, som træerne kastede mod skovbunden. Midnight sukkede tungt, og lod så kort sine tanker strømme tilbage til før hun blev varulv. Alt havde været nemmere!

Eva kom roligt løbene på stien ved siden af skoven.
Hendes tanker var et helt andet sted end der hvor hun løb, hun fik færten af en artsfælle.
Eva stoppede tænkende op og trak vejert tungt og tænkte lidt over hvem det mon var, hun kunne ikke lige kende færten der hvor hun stod, så hun valgte at gå fra stien og ind i skoven, hun så op på det triste skydække som hang tungt over Forks, hun sukkede lidt og løb så roligt imod færten af den anden artsfælle.

Midnight mærkede hurtigt færten fra en anden artsfælle, men ikke hvem det var. Midnight bed sig let i læben, og overvejede at skifte til sin ulveform, men gjorde det dog ikke. Hun gik imod færten fra artsfællen, og prøvede at finde ud af, hvem det var, men uden held.
*Hvem mon det er* tænkte Midnight med hovedet let på skrå mens hun gik. Hendes øjne faldt kort op på den triste himmel med de tunge mørke grå skyer, der hang over himmelen.

Eva kunne dufte at hun kom tættere på varulven og satte tempoet lidt ned.
Hun skiftede til gang og gik nu roligt gennem skoven, hun skimmede de triste træer og sukkede list igen.
Vejert gjorde hende lidt trist, fordi det var så overskyet, godt nok var hun meget varm, men kulden gjorde hende altid skidt tilpas og hun brød sig ikke så meget om kulde.
Hun kunne stadig ikke dufte hvem varulven var, men hun kunne godt se at personen var kommet nærmere.

Midnight ´syntes af færten fra artsfællen var bekendt, men kunne ikke helt sige, hvem det var. Hun bed sig fortsat lidt i læben, og gik bare fortsat i sit raske tempo fremad. Svagt kunne hun se en skikkelse meget længere fremme. Hun kørte en hurtig hånd igennem sit hår, der let dansede i den iskolde efterårsvind. Hun sukkede let, og prøvede at se og dufte, hvem hun havde fået færten af.

Eva kunne nu tydligere se skikkelsen og fandt ud af at det var en pige.
Hun synes dog at færten var bekendt, men hun kunne ikke finde ud af hvor hun kendte den fra. Eva gik roligt videre og tænkte lidt på hvem det mon kunne være det var ikke en hun kendte, men færten var bekendt, hun stoppede dog med at gå, da hun nu tydeligt kunne se pigen komme hen til hende.
Eva bed sig usikkert i læben og tænkte lidt over hvad hun skulle sige, hun ventede dog til at pigen kom tættere på hende før hun gjorde noget.

Midnight satte farten en smule ned, men gik fortsat fremad mod færten af det bekendte - Imod pigen, dere var inden for synsvidde. Hun kørte hurtigt en hånd igennem håret, og smilte så anstrengt til pigen. Hvorfor virkede hun så, så - Bekendt? Det forvirrede Midnight en hel ´del, men hun prøvede ikke at vise forvirringen tydeligt, og det så ud til at lykkes.

Eva så lidt forvirret på pigen der var kommet til syne, hun smilte tøvende til hende.
Men af en eller anden grund smilte hun tøvende fordi hun følte sig underligt godt tilpas selvom pigen var der.
Hun betragtede pigen med et tænkende og nyserrigt blik, hun tænkte lidt og så kort rundt i skoven.
Eva kunne ikke lige finde på noget at sige, selvom pigen var en artsfælle så følte hun sig mundlam, fordi pigen mindede om en hun havde kendt, og nu hvor Eva så nærmere efter så synes hun også at pigen lignede hende lidt, men rystede bare forvirret på hovedet, og tænkte lidt igen.

Elizabeth kom gående med nogle yndefulde bevægelser. Hendes lange røde hår lå glat ned af hendes ryg. Hun havde en let, sort sommerkjole på og så utrolig smuk ud som altid. Hendes lidt mørke øjne gik undersøgende rundt i skoven. Hun gik langsomt videre hen af skovstien.

Midnight standsede op, da hun så artsfællen tydeligere end før. Lignede den pige ikke ikke meget Midnight selv? Hun lavede store øjne, da hun var meget overrasket over dette. Hun bed sig let i læben, og smilte let.
"Heyy" Sagde Midnight med et let smil mod sin artsfælle. Overraskelsen over at se dette var meget tydelig. Midnight kunne i hvert fald ikke skjule det. Hun havde aldrig mødt en, der lignede hende selv, men nu? Det var utroligt!

Eva stoppede ikke med at gå lige med det samme da artsfællen snakkede til hende, men hun stoppede op lidt efter og betragtede hende, Eva blev ret overrasket over at artsfællen lignede hende på en underlig bekendt måde, hun virkede også bekendt, men Eva kunne ikke helt forklare hvordan, hun bed sig lidt i læben, men lyste så op i et svagt smil, " Hey" sagde hun og smilte svagt igen, hun følte sig godt tilpas og så ventende på hvad artsfællen gjorde og ville gøre, selvom det var en artsfælle var hun alligevel på vagt også selvom personen ligende hende meget.