Parkeringspladsen XD

Isha så smilende på Nicolai, "det gør ikke noget, det kunne du jo ikke vide" og klappede ham blidt på hånden og trak den tilbage igen imens hun så på ham

Han smilte lidt og trak på skulderne. "Næhh, kunne jeg vel ikke", svarede han og kastede et hurtigt blik ud af vinduet. Derefter vendte han sig igen om mod hende og smilte lidt mere. "Men mig og Nicolé kommer helt klart og besøger dig en dag!

Isha smilede stort "det ville være radt, så slipper jeg også lidt for min søster i noget tid" forklarede hun og grinte lidt for sig selv og så, så igen på Nicolai og smilede

Han nikkede og grinte lidt. "Year, det lyder fedt!", svarede han og kløede sig lidt i nakken. "I stedet for kan du få min" xD

// Smutter lige 30 min. //

Isha så med store øjne på Nicolai " jeg tror ikke du har lyst til at bytte, tro mig!" sagde Isha og smilede

//Okay helt i orden^^//

Han grinte og trak på skulderne. "Hvordan er din søster da?"

Isha kiggede på Nicolai med et smil på læben "lad os bare sige at hun er meget nærgående, hun kan være meget beskyttende over for visse ting, hun driller på en mega irreterende måde" svarede Isha og så smilende på Nicolai "og så er der nok også noget du ikke har lyst til at finde ud af om vores familie" sluttede Isha af med, men hun smilede stadig

"Jeg kan holde på en hemmelighed?", sagde han med et grin og så nysgerrigt på hende. "Og desuden, så lyder hun altså ret sjov. Kan ikke se, at hun skulle kunne være så et stort problem igen"

Isha rømmede sig lidt før hun svarede " er du sikker på at du kan holde på denne her hemmelighed?" spurgte Isha inden hun igen så op på Nicolai og smilede

Han trak på skulderne og smilte. "Jeg har da holdt på hemmeligheder før. Hvorfor skulle denne her gang være meget mere anderledes?" spurgte han med et skævt smil og lænede sig tilbage og betragtede hende.

Isha betragtede Nicolai inden hun rejste sig op fra stolen, "okay men så bliver du nød til at gå om bag skolen med mig ellers kan jeg ikke fortælle dig det, medmindre der altså ikke kommer nogen lige nu" svarede Isha og så rundt i kantinen

Han trak på skulderne og rejste sig op. "Okaay, lad os gå?". Han smilte skævt og betragtede hende lidt.

Isha fulgte Nicolai ud af bagdøren for enden af kantinen, de gik i lidt tid, til de kom badved en mur så ingen kunne se dem og hun kiggede på Nicolai igen "men der er noget du skal love mig først" sagde Isha og smilede

Han rynkede panden og lænede sig op af muren med armene lagt lidt overkors. "Hva' er det?", spurgte han og betragtede hende tænksomt.

"For det første du må ikke blive bange,for det andet du må ikke skrige, og for det tredje du må for gud skyld ikke løbe af panik" svarede Isha og lænede sig op af muren imens hun så på Nicolai og tænkte

Nicolai rynkede endnu mere panden. Han forstod ikke hvad hun mente. Hvorfor skulle han løbe skrigende væk? Han trak lidt på skulderne og så igen på hende. "Okay, det lover jeg", svarede han og så afventende på hende.

Isha så først på Nicolai men gik så lidt væk fra muren og tættere på træerne der stod og skyggede lidt, hun tog en dyb inånding og pustede tungt ud igen, det gjorde hun et par gange før hun bukkede sig ned på hug og forvandlede sig til en grå sort varulv med blå øjne, Isha kikkede på Nicolai og rettede sig lidt op og forvandlede sig tilbage til sin menneske skikkelse igen, hun trak vejert tungt og vaklede lidt men støttede sig til muren og så igen på Nicolai for at se hans reaktion

Nicolai blinkede overraskende med øjnene. Det han havde set kunne ikke være virkeligt. Varulve fandtes ikke! Han lagde mærke til han havde holdt vejret, og pustede nu ud. "Damn!", mumlede han og rystede på hovedet af sig selv, ude af stand til at sige andet. Han fattede stadig ikke hvad han havde set.

Isha gled ned og lanede på numsen fordi hun var for træt til at stå op, hun sagde ikke noget men trak stadig vejert dybt og så op på Nicolai med er nysgerrit blik over hvad han måske tænkte

Stadig i chok dumpede han ned ved siden af hende. Han stirrede frem for sig, imens tankerne kørte rundt i hovedet på ham. Efter lidt tid drejede han hovedet og så på hende. Han åbnede munden, men vidste så pludselig ikke hvad han skulle sige.

Hun vendte sit hoved mod ham, "jeg kan godt forstår hvis du er bange" svarede Isha og smilede svagt til Nicolai, men hun kunne ikke trække vejert roligt, hun viste ikke hvorfor

"Jeg er ikke bange", svarede han efter lidt tid. Han rystede på hovedet. "Jeg fatter bare ikke, at det jeg lige så, rent faktisk skete!".

"Du er ikke den første der siger det" svarede Isha og trækkede vejert lidt mere roligt nu end før

"Så......" begyndte han og så op på hende. "Der er flere som dig?". Han tøvede lidt og smilte svagt.

Isha nikkede "ja der er" og smilede svagt, men var glad for at han ikke var bange

//Skal logge af nu, men kommer på om en times tid^^//

// Skal også logge af . Kommer nok først på efter klokken otte :b //

//Okay så ses vi der ^^//

//ALT DER HAR FORGÅET I DETTE EMNE HAR IKKE FORGÅET, MENNESKER MÅ IKKE VIDE NOGET OM DENNE HEMLIGHED SOM DER ER JEG TILLADER DET VIRELIG IKKE. NÆSTE GANG NOGET AF DET HER SKER SÅ BLIVER I STRAFFET SOM ER SKYLD I AT HEMLIGHEDEN BLIVER BRUDT.

Dette emne er låst//